Bøger af Peer E. Sørensen

Omkring Første Verdenskrig undergik alle kunstneriske udtryk store forandringer. Den russiske maler Wassilij Kandinskij opløste enhver genkendelighed til punkter og linjer. Hans landsmand, komponisten Igor Stravinskij, forkastede den klassiske ballets lethed og erstattede yndefulde spring med stampende, indadvendte fødder. Digtere skrev værker fulde af meningsløse ord som ”gaga blung” og samlede sig i en bevægelse af multikunstnere, de kaldte for Dada, mens irske James Joyce og engelske Virginia Woolf forlod de traditionelle romanformer og hengav sig til litterære karakterers associative bevidsthedsstrømme. Den gamle kunst mistede sin selvfølgelighed. I Modernismens ansigter undersøger professor emeritus Peer E. Sørensen, hvordan værdisammenbruddet i kølvandet på krigens ekstreme rædsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser både, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk strømning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skelsættende visioner, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse”, skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. Modernismens ansigter handler om dette stormløb og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten før modernismens gennembrud.

Den europæiske modernitet er en heksekedel af modsatrettede tendenser. Fremskridtstro og drømme om fornyelse går hånd i hånd med krig, had og eksilerfaringer. Forventninger om dybtgående forandring blomstrer side om side med sejlivede traditionalistiske tankesæt, undertrykkelse og misogyni. Moderniteten er modsætningsrig, og modstanden mod det moderne har mange ansigter.I "Brudflader" forfølger professor emeritus Peer E. Sørensen de stadige sammenstød af modsatrettede ideer ind det 20. århundredes Europa i perioden omkring de to store krige, der ændrede den europæiske virkelighed fundamentalt. I essays om forfattere, billedkunstnere, fotografer og komponister som Thomas Mann, Ingeborg Bachmann, Max Ernst, Anselm Kiefer, Lee Miller og Arnold Schönberg undersøger han den mangfoldighed af stærke udtryk i litteratur, kunst og musik, som udsprang af modernitetens konfliktfyldte opbrud.

Knut Hamsuns debutroman "Sult" fra 1890 gjorde ham med et slag berømt. Andre forfattere kanoniserede den hurtigt som en forbilledlig kulttekst og et inspirerende hovedværk: Den navnløse helts usikre observationer og plagede drømme, hans nervesitrende visioner og mentale hudafskrabninger - alt denne korte, men intense sulteperiode i Kristiania fremkalder - foregriber det tyvende århundredes litterære eksperimenter. Thomas Mann og Franz Kafka, Ernest Hemingway og Henry Miller, Jack Kerouac og Paul Auster skriver alle videre i romanens ånd og stil. I "Det surrealistiske Manifest" fra 1924 nævner André Breton endda "Sult" som en vigtig inspirationskilde for den skelsættende surrealistiske bevægelse. "Sult" er et mirakel. En kunstnerisk udfordring uden ende.