Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Per Petterson

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Per Petterson
    128,95 kr.

    Det er okay med mig er en barsk og handlingsmættet historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne. Vi følger hovedpersonen og jeg-fortælleren Audun Sletten, fra han starter i en ny skole 13 år gammel, og til han som 18-årig dropper ud af gymnasiet og tager arbejde på et trykkeri. Audun spiller rå og hård for at skjule de sår, han bærer på, efter at han og moren er flygtet fra den alkoholiske og voldelige far, som konstant spøger i kulissen. I skolen bliver Audun ven med Arvid, og i en tid, hvor Vietnam-krigen sætter sine spor, og folk engagerer sig politisk, finder drengene sammen i et litteraturens fællesskab, hvor heltene hedder Maxim Gorkij, Jan Myrdal og Jack London. "Et enestående indblik i maskulinitetens veje og vildveje." May Schack – Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Der kan være nok så meget kaos og brutalitet i den konkrete handling, men den efterklang, romanen efterlader, er hvid og stille som nyfalden sne, fordi Petterson er en stor stilist og skildrer sine personer med en usentimental ømhed og forståelse, der kan gøre hvad som helst smukt." – Christa Leve Poulsen, Børsen"En følsom, sprød og knivskarp registrering af en drengs univers." – Liselotte Wiemer, Weekendavisen"… et stykke fornem skrivekunst fra en forfatter, der ved, hvad han vil, og som docerer sine virkemidler med en præcision, der virker velgørende." – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

  • af Per Petterson
    128,95 kr.

    Per Petterson tager os i I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum – i kølvandet på en katastrofe, som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor. Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder, der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriksarbejderen og sportsmanden, der ikke rørte en cigaret i hele sit liv."Det kan dårligt gøres bedre. Det er ganske enkelt en helstøbt bog for form og indhold hænger fuldstændig organisk sammen. Der er en fabelagtig naturlighed i Pettersons åndedræt, og man efterlades paradoksalt oplivet og -ladet af den hudløse råhed." – Christa Leve Poulsen, Børsen"Per Petterson er en brillant stilist. Han er konkret og nøgtern, men der er luft og fantasi i sprækkerne mellem ord og sætninger. Der er et nærvær og en intensitet i skildringerne, som løfter realismen og giver den luft under vingerne. På en eller anden måde lykkes det ham at servere denne – lidt ordinære – historie om en mand i midtvejskrise, så den bliver vedkommende og sprællevende." – Jacob Kreutzfeldt, Kulturnyt/DR

  • af Per Petterson
    128,95 kr.

    En kvinde ser tilbage på sin barndom i 1930'erne og 1940'erne i en lille havneby i Nordjylland. Faren oplever en social deroute, og hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte salmer. En gang om måneden spænder bedstefaren hesten for vognen for at køre til byen og drikke sig fra sans og samling. En dag står tyskerne i byen, og fra radioen lyder Staunings opfordring til at udvise ro og orden. Centralt i historien står forholdet mellem fortælleren og hendes storebror Jesper, der går ind i modstandsbevægelsen. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet; Jesper drømmer om Marokko, hun om Sibirien. Da hun senere rejser til København, Stockholm og Oslo, er han stadig det vigtigste menneske i hendes liv."Til Sibirien blev i 1996 – fortjent – indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Bogen er oversat til hovedsprogene, og det kan undre, at denne skildring af drømmere i den nordjyske provins ikke for længst foreligger på dansk. Annelise Ebbes fine oversættelse har været værd at vente på." – Søren Schou, Weekendavisen "Den er så smukt skrevet, at det er til at græde over. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse." – Winni Thorup, Lektørudtalelse"Det er godt! Godt skrevet og godt fortalt, gennemtænkt og velkomponeret." – Jacob Kreutzfeldt, DR/Kulturnyt

  • - Noveller
    af Per Petterson
    106,95 - 168,95 kr.

    »Nu foreligger hele Per Pettersons fiktive forfatterskab på dansk. Vi bøjer os og takker.« - Weekendavisen 5 stjerner Ekstrabladet og Euroman 6 stjerner Berlingske Tidende Aske i munden, sand i skoen er Per Pettersons debutbog fra 1987 og handler om den seksårige Arvid og hans verden. Arvid bor i en forstad til Oslo. Hans far arbejder på en skofabrik og hans mor er dansk og gør rent. Arvid tisser i sengen om natten og har mareridt om slanger og krokodiller. En dag bliver hans far hentet af en sort bil, for bedstefar er død, ligesom kongen og dompappen, og da Arvid ser et billede af moren som ung, forstår han at tiden går og så græder han og siger at han ikke vil blive en dag ældre. Barndomslandets mytologi består af kvindefængslet og Laden og typer som Fede og Bandini, italiener og kunstmaler. Vi befinder os sidst i halvtredserne og i begyndelsen af tresserne, der er kold krig og Cuba-krisen står for døren. En morgen siger klasselæreren til eleverne at de skal bede til Gud, for atomkrigen lurer og enden er nær. Klip fra anmeldelser: »... en perle.« - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende 6 ****** »I den norske forfatter Per Petterson romaner er der »næsten kun hovedsætninger, men syntaksen er formidabel«. Så kort forklarede Naja Maria Aidt i et interview sidste år hvorfor den roman, hun endnu aldrig har skrevet, helst skulle være »som en roman af Per Petterson«. Det vil sige romaner »helt uden fyld«, sagde hun til Politiken. Paradoksalt nok er det måske netop ordknapheden, der har gjort Per Petterson til så stor en succes, endda internationalt. (-) Pettersons svendebrev som sprogmager kan man roligt kalde den tyve år gamle debut, mester er han blevet. Ubesværet, enkelt og med »næsten kun hovedsætninger« trækker han her sine fine tråde. (-) De heldigste, som endnu har hele forfatterskabet til gode, kan med fordel begynde her - ved begyndelsen.« - Søren Vinterberg, Politiken »Der er både humor og ømhed i Per Pettersons debut fra 1987 om drengen Arvid, der vokser op i en forstad til Oslo i slutningen af 1950´erne. (-) Per Petterson mestrer kunsten at skrive let om det svære. Han har lært af Ernest Hemingway og Kjell Askildsen, hvordan man med diskrete beskrivelser giver plads til læserens egen medskabelse af den fiktive verden. (-) Som læser er man med hele vejen og taknemlig for at have lært Arvid at kende.« - Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

  • - roman
    af Per Petterson
    106,95 - 110,95 kr.

    Per Petterson er det største nordiske navn i udlandet siden Peter Høeg. Han er oversat til 40 sprog og får den ene pris efter den anden, senest IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for en enkelt bog. I Danmark har han en stor fanskare blandt forfattere, bl.a. Ida Jessen og Lone Hørslev. Naja Marie Aidt har udtalt at hvis hun skulle skrive en roman, ville hun gerne skrive som Per Petterson gør i I kølvandet, Helle Helle kom til at græde da hun hørte ham læse op af hans nye bog og Kirsten Hammann læser hans bøger så langsomt hun kan for at bogen ikke skal holde op og anbefaler Ud og stjæle heste og I kølvandet med følgende ord: »Han er en fantastisk forfatter, der er så god, at vi forfattere går rundt og anbefaler ham til hinanden. Jeg kan ikke lægge hans bøger fra mig, når jeg først er i gang. Ikke fordi de er spændende, men fordi bøgerne fanger en som menneske og nærmest hiver en ind i hans univers.« Per Petterson tager os I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum - i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor. I åbningsscenen står hovedpersonen foran den boghandel han engang har arbejdet i. Det er tidligt om morgenen, han er mørbanket efter en druktur, har brækket et ribben, brillerne er borte, og et blackout forhindrer ham i at huske hvad der er sket. Så starter rejsen, både den ydre tilsyneladende formålsløse flakken omkring på landevejene i den gamle bil og den indre hvor billederne af familien, ikke mindst hans far, dukker op som flashbacks. Bogens nutidshandling foregår nogle dage i marts og april 1996, men bagved rulles historien op og den dystre kulisse er en skibsbrand som medførte at hovedpersonen mistede sin far og mor og to brødre. Skibet nævnes ikke ved navn, men det er alment kendt at Per Petterson mistede fire familiemedlemmer da Scandinavian Star brændte. Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriks­arbejderen og sportsmanden der ikke rørte en cigaret i hele sit liv. For kroppen skal være et tempel, sagde han, ikke en kalket grav.

  • af Per Petterson
    198,95 kr.

    Året er 1989. Tiderne skifter. Muren falder. I løbet af nogle intense efterårsdage følger vi Arvid Jansen, 37 år. Han skal skilles fra ungdomskæresten. Hans mor har fået kræft og rejser pludselig til Danmark med den gamle færge Holger Danske. Der er noget hun skal have styr på. Arvid følger efter hende to dage senere og siger til sig selv at han gør det for at støtte hende, men er det nu også hele sandheden? Jeg forbander tidens flod er en roman om historiens ubønhørlige malstrøm. Titlen er hentet fra et digt af Mao, der var en af Arvid Jansens politiske stjerner dengang i 70’erne da han som så mange andre norske maoister lod sig proletarisere og tog arbejde på en fabrik. Og i morens øjne forspildte chancen for et andet liv end det hun selv har haft ved samlebåndet på chokoladefabrikken Freia. I begyndelsen af 70’erne: På vej hjem fra natholdet ser Arvid en ung pige i en blå frakke på en T-banestation. De indleder et forhold; der er kun dig og mig, siger de til hinanden, kun dig og mig. Og så går tiden. Jeg forbander tidens flod er en typisk Pettersonbog: De to tidsplaner som snor sig ind og ud af hinanden. Det lavmælte sprog, stramt og nøgternt, og alligevel poetisk, hvor det usagte ligger som et minefelt mellem ordene. Hvor skildringen af byen og naturen, af kærligheden og sorgen tilsættes et gran besk humor, og familiens stille liv forbindes med den store verden derude. Og som altid hos Petterson er bogen fuld af allusioner til litteratur, film og musik. Romanen ser verden både fra sønnens og morens side, moren som aldrig fik det liv hun drømte om, men alligevel er en stærk og uafhængig kvinde, og i øvrigt en stor læsehest.”Norsk superforfatter har gjort det igen ... Et af tidens store forfatterskaber." Politiken.”En af Nordens store forfattere … man er efterhånden blevet afhængig. Af stoffet, af stilen … af vores hovedperson Arvid Jansen, forfatterens alter ego.” WeekendavisenBrageprisen. Kritikerprisen. Nordisk Råds Litteraturpris

  • af Per Petterson
    106,95 - 108,95 kr.

    PER PETTERSON (f. 1952 i Oslo) fik sit store internationale gennembrud med UD OG STJÆLE HESTE, der er oversat til 45 sprog og i 2007 indbragte forfatteren IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for en enkelt bog. I 2009 modtog han NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS for romanen JEG FORBANDER TIDENS FLOD.En kvinde ser tilbage på sin barndom i 30’erne og 40’erne i en lille havneby i Nordjylland. Faren oplever en social deroute, og hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte salmer. En gang om måneden spænder bedstefaren hesten for vognen for at køre til byen og drikke sig fra sans og samling på værtshuset Aftenstjernen. Fra den store verden hører man om Den spanske borgerkrig, og en dag står tyskerne i byen, og fra radioen lyder Staunings opfordring til at udvise ro og orden. I kulisserne optræder den fordrukne baron Biegler, datidens storsmugler Ernst Bremer og landsforræderen Gestapo-Jørgensen. Centralt i historien står forholdet mellem fortælleren og hendes storebror Jesper der ikke er bange for noget, han er politisk bevidst og går ind i modstandsbevægelsen. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet, Jesper drømmer om Marokko, hun om Sibirien. Da hun senere rejser til København, Stockholm og Oslo, er han stadig det vigtigste menneske i hendes liv.“Den er så smukt skrevet at det er til at græde over. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse.” BIBLIOTEKERNES LEKTØRUDTALELSE“Det er godt! Godt skrevet og godt fortalt, gennemtænkt og velkomponeret. Det er realisme, lige til at blive høj på.” DR/Kulturnyt”En af forrige tiårs mest gribende romaner.” Guardian“Et mesterværk” Times Literary Supplement

  • af Per Petterson
    82,95 kr.

    Arvid er tolv år og tilbringer sommeren hos bedsteforældrene i Nordjylland. Her bor faren, moren, Gry og Arvid i en lille lejlighed oven over bedstemorens mælkeudsalg. Det er først i tresserne, mælk er på flaske og Arvid hjælper bedstefar med at bringe den ud på budcykel om morgenen. Arvid er en dreng der tager livet alvorligt, og der er meget han spekulerer på. Hvorfor græder bedstemor så ofte inde bag døren til det lille kammer? Hvad skete der mellem hans mor og far før han og søsteren blev født? Hvorfor tænker Arvid så meget på Bruno Angelini, den italienske bagersøn og brobygger som de siger han ligner.""...Alt det, der gør et barneliv. Her fortalt så klokkeklart, hvor ikke ét eneste ord synes overflødigt, hvor læseren kan ånde med, føle sig berørt uden at skulle holde med nogen og mod andre. Sommeren er begyndt nu, og når man selv har haft glæden, kan man kun ønske at videregive den til andre: En dag i solen med lille Arvid.""Mai Misfeldt, Berlingske Tidende"

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.