Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Pernille Hornum

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Pernille Hornum & Trine Hostrup Dige
    258,95 kr.

    Bogens målgruppe er både relevante faggrupper og en mere almen læser.Bogen giver faggrupper, der arbejder med mennesker, og som ofte oplever at ”stå med et andet menneskes liv i sin hånd” (bl.a. læger, sygeplejersker, sosuhjælpere og andet plejepersonale, præster, pædagoger, psykologer som arbejder på hospitaler, plejehjem, i daginstitutioner og på uddannelsessteder) forståelse af sjælesorgen, hvorledes den udfolder sig både i det fysiske og det digitale rum. Bogen klæder den professionelle på til at bruge sjælesorgen som et arbejdsredskab i mødet med mennesker i sorg og krise, hvor formålet ikke er at stille diagnoser eller føre journal, men hvor det gælder om at se, lytte og tage mennesket i krise eller sorg alvorligt, og hvor grundvilkårene, som vi alle deler, er i fokus (jf. de suveræne livsytringer hos Løgstrup: tillid, barmhjertighed, talens åbenhed).Bogens ønsker også at give den mere almene læser indblik i sjælesorgen og mulighederne i sjælesorgssamtalen: Her er ingen præstations- eller perfekthedsforventning eller et bestemt mål med samtalen, som derimod kan være et helle, hvor man kan dele sine tanker og følelser og få kastet nyt lys på sin livssituation. Oplevelsen af kontroltab ved ulykkelig kærlighed, fortvivlelse, ulykker, sygdom, skilsmisse, ensomhed, at miste sit job, død – tab og brud i det hele taget - gør os mennesker bange og fremmede over for os selv. Sjælesorgssamtalen kan her være det rum, den åbning, der giver os et mere nådigt og omsorgsfuldt blik på os selv, idet vi over for sjælesørgeren kan vise os sårbare, svigtede, svigtende, mangelfulde og fejlbarlige, skamfulde, angstfulde, jaloux, m.m.

  • af Pernille Hornum
    88,95 kr.

    Hvad sker der med os, når vi møder løgnen og måske mister tilliden til nogen, vi troede, vi kunne stole på? Hvorfor lyver vi selv, og er løgnen altid af det onde? Hvad er ærlighed, og hvad betyder vores omgang med sandhed og løgn for vores selvforståelse, vores relationer og vores samfund?Teolog Pernille Hornum taler med seksten mennesker med forskellig baggrund, både personligt og professionelt. Blandt andre taler hun med skuespiller Paprika Steen og filminstruktørerne Thomas Vinterberg og Nils Malmros om løgn og sandhed i kunsten; med sexolog Joan Ørting om, hvad løgn og sandhed gør ved parforholdet; med psykolog Svend Brinkmann og biskop Elisabeth Dons Christensen om, hvilke konsekvenser ærlighed og løgn kan have for vores tilværelse, tro og tillid; med journalist Christoffer Guldbrandsen om den politiske løgn og mediernes jagt på sandheden eller blot den gode historie; med politiker Johanne Schmidt-Nielsen om fortielsens alvor i politik; med forsvarsadvokat Merethe Stagetorn om sandhed og løgn i retssalen; med sportsdirektør Brian Holm om troværdighed og den nødvendige løgn i sportens verden og med hjerneforsker Andreas Roepstorff om muligheden for at spore løgnen i hjernen.Andre medvirkende: filosof Morten Albæk, højskoleforstander Jørgen Carlsen, forfatter Julia Lahme, it-ekspert Preben Mejer og præst Preben Kok.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.