Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
BEVÆGELSE I SKOLEN - PRAKSIS OG TEORI. - Ni forskellige bevægelsesformer til skolens undervisning i 1.-9. klasse Kan man gribe en bevægelse med kroppen? Kan man veksle en brainstorm til en bodystorm? Eller stikord til fagter? Kan man danse et begreb og stille eksistentielle spørgsmål gennem tableau-øvelser, forumteater eller kampsport? Brug af krop og bevægelse i undervisningen rummer både muligheder for at motivere eleverne, nuancere faglige pointer og øge bevidstheden om, at vores tænkning er forankret i kroppens erfaringer. Bogen indeholder konkrete beskrivelser af, hvordan ni forskellige bevægelsesformer kan indgå i skolens undervisning fordelt på 1.-9. klasse. Bevægelsesformerne gennemgås ud fra tværfaglige forløb, og der peges på, hvordan man som lærer eller underviser didaktisk kan tænke bevægelse ind i sin undervisning gennem enkle overvejelser om sammenhæng mellem form og indhold samt placering af bevægelsesaktiviteten i undervisningsforløbet. I bogen finder man desuden fire teoretiske og mere rammesættende kapitler, der beskriver bevægelse i et skolehistorisk perspektiv, definerer bevægelse æstetisk og pædagogisk samt placerer bevægelse i et alment didaktisk perspektiv. Endelig er der en kort beskrivelse af det treårige udviklingsprojekt, som ligger til grund for denne inspirationsbog. Projektet rummede et ønske om at kvalificere og nuancere brugen af bevægelse i skolens undervisning og stille spørgsmålet Kan man forstå med kroppen? ind i den pædagogiske verden.
Gudstro er et nøgleemne, når det gælder om at forstå, hvor danskernes religiøsitet er på vej hen i det 21. århundrede.Danskernes gudstro er blevet mere synlig og mangfoldig. Forfatterne til denne antologi sætter i en række artikler en sonde ned i hovednerven på den religion, der i det 21. århundredes Danmark igen er kommet på dagsordenen. Bogen belyser gudstroens former og indhold empirisk og perspektiverer dem teoretisk. Undervejs behandles alt fra præsten til ateisten, fra de unge muslimer til tidens nyåndelige og fra elever i folkeskolen til den almindelige danske medieforbruger. For studerende og forskere, der ved seminarier og universiteter beskæftiger sig med danskernes nutids-religion, vil bogen være et must. Men også den voksende skare af lægfolk, der gerne vil vide mere om de religiøse sider af livet og verdenen, vil i denne tværfaglige belysning af danskernes religion og gudstro finde værdifuld oplysning.Gudstro i Danmark udspringer af Københavns Universitets forskningsprojekt Religion i det 21. århundrede, men er skrevet sådan, at alle med interesse for emnet kan være med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.