Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Peter Holdt Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Holdt Christensen
    142,95 kr.

    I de seneste år er videnarbejderen og videnarbejde blevet udbasuneret som det, der giver organisationen succes - det er gennem de kreative og nysgerrige videnarbejdere at organisationen konstant fornyr og forandrer sig. Og videnarbejde er i sig selv så motiverende, at der for videnarbejderen ikke er nogen egentlig arbejdstid. Arbejdet bliver en metier, der hele tiden dyrkes, om så videnarbejderen fysisk er til stede på arbejdspladsen, er på vej hjem eller til familiefest.Motivation er nødvendigvis ikke et problem, det klarer videnarbejderen helt selv, men der dukker nogle andre problemer op. Videnarbejderen skal nemlig acceptere, at han ikke altid kan tilrettelægge arbejdet efter eget ønske, men at han også skal arbejde i organisationens retning og sågar arbejde sammen med andre. I bogen beskæftiger forfatteren sig således med motivation i forhold til koordinering og samspil, og her dukker der en række problemer op. Forfatteren går primært teoretisk til værks i analysen af, hvad videnarbejde er, hvad motivation er og dermed hvad motivation i videnarbejde er. Bogen indeholder også praktiske eksempler.PETER HOLDT CHRISTENSEN er ph.d., lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han har bl.a. gennem en omfattende artikelserie i Dagbladet Børsen formidlet bredt om emnet.Bogens målgruppe er både kandidatstuderende og praktikere i et efteruddannelsesforløb. Fx studerende på et vidergående modul om organisationsteori i et nutidigt perspektiv og praktikere, der enten gennem et efteruddannelsesforløb eller gennem egen interesse ønsker at forstå, og blive inspireret til sammenhængen mellem motivation og videnarbejde.

  • - teoretiske og praktiske perspektiver
    af Peter Holdt Christensen, Helle Hedegaard Hein, Hans Siggaard Jensen, mfl.
    337,95 kr.

    Videndeling er vigtig og skal på arbejdspladsen understøttes bedst muligt. Men videndeling er også lidt af et hurra-ord og dermed et område fyldt med historier og flosker, der udråber videndeling som den eneste sikre vej til succes.Videndeling er således omgærdet af en vis usikkerhed. Formålet med denne antologi er derfor at skabe større sikkerhed om videndeling og især om, hvad videndeling er, hvordan videndeling udfordrer organisationer, og hvordan videndeling bedst muligt understøttes.Med bidrag fra 11 forskere giver antologien opdateret viden om væsentlige muligheder og udfordringer ved videndeling og berører en lang række områder som fx arbejdsrum, distancearbejde, dovenskab, HRM, ledelse, møder og netværk, der alle netop påvirker – og er påvirket af – videndeling.Bogen er skrevet til undervisere og studerende på videregående uddannelser samt praktikere med arbejdsopgaver inden for videndeling, som for det første ønsker en solid forståelse af videndeling og for det andet søger viden om den nyeste forskning inden for området.

  • af Peter Holdt Christensen
    267,95 kr.

    Det enkelte menneske kan ikke selv vide alt! Derfor er det nødvendigt både at få del i andres viden, ligesom det også er nødvendigt at dele ud af sin egen viden. På arbejdspladsen er videndeling en forudsætning for det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den enkelte og for organisationen. Videndeling er dog ikke kun ensbetydende med fordele, men medfører også en lang række udfordringer. Bogen giver et grundigt indblik i disse udfordringer og har fokus på tre områder, som hver især og i samspil med hinanden har indvirkning på modstand mod og medvind for videndeling: Den måde, individer opfører sig på – i særdeleshed i forhold til andre – og som bl.a. kommer til udtryk gennem hjælpsomhed eller misundelse. Den struktur – fx den fysiske struktur i form af bl.a. kontorlandskaber og individers sociale relationer – som individer befinder sig i, og som i høj grad også påvirker mulighederne for og lysten til at dele viden. Den viden, der skal eller bør deles, og som både kan være lettilgængelig og nedskrevet i form af fx procedurer, og langtfra lettilgængelig, fordi den udelukkende findes i hovedet på en nøglemedarbejder, som måske sjældent er til stede.Bogen er skrevet til praktikere og teoretikere, der ønsker en bedre forståelse for, hvad organisatorisk videndeling er, hvordan videndeling udfordres, og hvorledes arbejdet hen mod mere videndeling kan forbedres.   Peter Holdt Christensen er lektor ved Copenhagen Business School. Han har de seneste år især fokuseret på motivation, samarbejde og videndeling og har skrevet en række artikler og bøger om emnerne – bl.a. Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis (2004), Motivation i videnarbejde (2007) og Rumforskning – fysiske omgivelser i ledelse og organisering af arbejde (2009).

  • Spar 10%
    af Peter Holdt Christensen
    359,95 kr.

    Hvad er det, der motiverer os i vores arbejde? Er det penge, anerkendelse eller noget helt tredje? Og er det de samme ting, der motiverer os i dag, som for 100 år siden? Denne grundbog om motivation på arbejdspladsen giver et samlet og opdateret overblik over, hvad forskningen ved om arbejdsmotivation. Forfatteren formidler og diskuterer både de klassiske motivationsteorier, herunder fx behaviorismen, behovsteorierne, rimelighedsteorierne og jobdesignmodellen, og en række nyere motivationsteorier såsom commitment, engagement, normbaseret motivation og meningsfuldhed i arbejdet. Bogen giver læseren en forståelse af den kompleksitet, som motivation rummer, og udgør dermed et solidt grundlag for at arbejde med motivation såvel teoretisk som i praksis.

  • Spar 10%
    af Peter Holdt Christensen
    359,95 kr.

    Denne bog er en introduktion til dig, der skal i gang med at læse, forstå og anvende teorier om organisationer.Organisationer er ikke udelukkende et praksisfelt, men et stort forskningsområde, som tusindvis af forskere verden over beskæftiger sig med for at bidrage med viden om, hvordan arbejde bedst muligt understøttes.Forskningen har bidraget med mange teorier om arbejde, og i bogen introducerer forfatteren teorier, som handler om hvordan arbejdet i organisationer bl.a. planlægges og udføres.Bogens struktur og indhold har forfatteren udviklet på baggrund af mange års erfaring med undervisning på de første semestre på universitetet.

  • af Peter Holdt Christensen
    147,95 - 178,95 kr.

    AFKOD AKADEMISKE ARTIKLER giver dig en håndgribelig og overkommelig vejledning i at læse, forstå og anvende akademiske artikler. Akademiske artikler er centrale for den videnskabelige verden og for den forskningsbaserede undervisning. De formidler et solidt kendskab til et fagområde og bidrager med ny viden. Genren skræmmer imidlertid mange læsere væk. Artiklerne er nemlig skrevet af forskere til forskere, og indholdet kan derfor være svært at omsætte til læring på studiet eller viden i praksis. Bogen forklarer, hvad akademiske artikler er, hvilke elementer de består af, hvilke artikeltyper der findes, og hvordan artiklerne kan anvendes. Forfatteren understreger, hvordan det er vigtigt at tage sig tid til at afkode og forstå indholdet gennem aktiv dyb læsning af artiklen, og introducerer to redskaber til arbejdet med dette, nemlig annotationer og artikelnoter. Begge dele illustreres gennem konkrete eksempler. AFKOD AKADEMISKE ARTIKLER er først og fremmest skrevet til studerende på forskningsbaserede videregående uddannelser, men den er også en god hjælp for alle andre, der ønsker at læse, forstå og anvende akademiske artikler i arbejds- eller læringssammenhæng.

  • af Peter Holdt Christensen
    222,95 kr.

    Motivation af mennesker er en af de væsentligste opgaver i enhver organisation. Men samtidig er det en af de mest komplekse opgaver, for motivation handler om mennesker, og især om at påvirke menneskers valg af adfærd. I denne bog giver Peter Holdt Christensen dig et grundigt overblik over hvad motivation i organisationer er, og dermed over de udfordringer der er ved at motivere mennesker. Du får således en forståelse af både klassiske og nyere perspektiver på motivation i organisationer, og ikke mindst af, hvordan den måde organisationer ledes og organiseres på kan forstærke eller reducere menneskers motivation.

  • Spar 10%
    - Nyere perspektiver på hvordan arbejdspladser fungerer
    af Peter Holdt Christensen
    313,95 kr.

    I de seneste år er mange arbejdspladser begyndt at tilrettelægge og udføre arbejdet radikalt anderledes end tidligere. Det sker bl.a., fordi ansatte ikke kun formes af arbejdspladsen, men også er med til at forme den. Og fordi arbejdspladser befinder sig i turbulente omgivelser, hvor konkurrencen er global, og forbrugerne kræver, at produkter og serviceydelser konstant fornys og forbedres. Peter Holdt Christensen introducerer begrebet livlige organisationer som en betegnelse for den forskning og praksis, som i de seneste årtier har fokuseret på disse nyere måder at lede og organisere mennesker på. Med udgangspunkt i dette begreb introducerer, analyserer og diskuterer han en række nyere teorier og perspektiver på arbejdspladsen, som supplerer klassiske organisationsteorier. Således fokuserer bogen bl.a. på det meningsfulde arbejde, engagement, energi, feedback, design thinking, distancearbejde, generationer i arbejde, multitasking, sociale medier og videndeling. Han giver desuden eksempler på, hvordan man kan lave en organisationsanalyse og viser, hvordan organisationsforskningen kan inspirere til overvejelser over, hvordan noget på arbejdspladsen måske kan gøres bedre.

  • af Peter Holdt Christensen & Gitte Andersen
    287,95 kr.

    Rum betyder meget mere, end vi forestiller os. Med denne bog vil forfatterne derfor sætte rum på organisationernes dagsorden. Bogen handler om arbejdspladsens rum og om, hvordan vi på de bedst mulige måder sætter rum i arbejde, så de både understøtter de mennesker, der arbejder i rummene, og det arbejde, disse mennesker udfører i rummene.

  • af Peter Holdt Christensen
    147,95 kr.

    Mange arbejdspladser giver i dag de ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder. Hvilke muligheder og udfordringer rummer dette distancearbejde?Distance i arbejdslivet fokuserer på, hvordan arbejdsformen på den ene side kan give en række fordele, såsom øget fleksibilitet og færre afbrydelser, men på den anden side kan medføre en række ulemper, i form af fx oplevelse af isolation eller at den ansatte bliver overset ved forfremmelser.Bogens første del redegør for udviklingen af distancearbejde og for, hvordan kommunikation, motivation og koordination af arbejdsopgaver kan udfordres af, at man arbejder på afstand af hinanden. I anden del diskuteres, hvordan især tre temaer –autonomi, relationer og synlighed – har betydning for distancearbejde,og hvordan ledere og medarbejdere kan være opmærksomme på de tre temaer for bedst muligt at understøtte denne arbejdsform.Distance i arbejdslivet giver et tiltrængt forskningsbaseret indblik i distancearbejde. Den er skrevet til kurser i HRM, ledelse og organisation og kan også læses af ledere og HR-medarbejdere,som ønsker en bedre forståelse af dette felt.

  • - Perspektiver til refleksion
    af Peter Holdt Christensen
    99,95 kr.

    Vidensledelse handler om at lede viden - det er der ikke noget overraskende i. Hvad der er overraskende, er at ledelse af viden oftest ikke afspejler vidensbegrebets kompleksitet.Vidensledelse handler i høj grad om at etablere rammer for tilblivelsen af viden, og om at inddrage de aktører og processer der har indflydelse på denne tilblivelse.Denne bog analyserer hvordan vidensbegrebet har indflydelse på den vidensledelse der kan bedrives - der analyseres hvad viden er, hvilken form viden findes i, og hvor viden eksisterer. Derudover analyseres hvilke mekanismer der kan anvendes til både at udnytte, skabe og fastholde viden, samt hvilke ledelsesudfordringer disse mekanismer rummer.Bogen består af fem kapitler: Udover et indledende og afsluttende kapitel som sætter begrebet vidensledelse i perspektiv, analyserer kapitel to vidensbegrebet, kapitel tre analyserer organisering af viden, og kapitel fire analyserer hvilke ledelsesudfordringer organisering af viden rummer.Peter Holdt Christensen er adjunkt ved Handelshøjskolen i København.

  • - Balancen mellem nye og gamle måder at arbejde på
    af Peter Holdt Christensen
    347,95 kr.

    Hybridarbejde er en måde at arbejde sammen på, hvor vi nogle gange arbejder fysisk det samme sted og andre gange ikke. I hybridarbejde er der mere decentralisering, mere fleksibilitet, mere valgfrihed, mere teknologi og mere afstand, hvilket giver nye muligheder såvel som nye udfordringer.Traditionelt har vi organiseret arbejdspladser ved at minimere den fysiske afstand mellem os. Vores opfattelse har været, at arbejde blev udført ved at møde ind i en kontorbygning eller lignende, men efter nedlukningerne under pandemien er vi blevet mere opmærksomme på, hvordan afstand kan være en del af arbejdslivet på godt og ondt.Formålet med bogen er at gøre dig klogere på, hvad vi ved om hybridarbejde, og dermed gøre dig bedre til at forstå, forklare og forbedre et arbejdsliv, som oftere end tidligere foregår på afstand – af kolleger, ledere og kontorbygninger.

  • - Undervisning uden et blå skær
    af Peter Holdt Christensen
    247,95 kr.

    Kig op. Undervisning uden et blåt skær er den første samlede fremstilling af, hvorfor og hvordan ikke-relevant skærmtid i undervisningslokalet er et problem og en opfordring til, at vi taler om og styrer sådan ikke-relevant skærmtid. Mange studerende har vanskeligt ved at koncentrere sig om, bidrage til og engagere sig i undervisningen i undervisningslokalet, og det er min påstand, at dette især skyldes og mange gange også accelereres af digitale forstyrrelser i form af mængden af skærme, som konstant anvendes til noget, der ikke er relevant for undervisningen. Skærmafhængigheden risikerer dermed i undervisningslokalet at skabe et dårligt undervisningsmiljø og ringere læring, fordi studerende konstant flygter digitalt til bl.a. nyhedsmedier, sociale medier og onlinespil. Derfor er det nødvendigt at blande sig i, hvor meget studerende i undervisningslokalet anvender skærme. I bogen forklarer jeg, hvorfor og hvordan digitale forstyrrelser i undervisningslokalet er problematiske, og jeg giver anvisninger til, hvordan disse forstyrrelser bedst muligt håndteres. Bogen er baseret på den efterhånden stigende mængde af empirisk forskning i skærmtid og teori samt empiriske undersøgelser indenfor sociologien, socialpsykologien og økonomien, som fokuserer på udfordringerne ved at få mennesker til at bidrage til et fællesskab. Og derudover på min erfaring fra og mine empiriske undersøgelser af undervisningen af tusindvis af primært dagstuderende på videregående uddannelser.

  • - perspectives and pitfalls
    af Peter Holdt Christensen
    148,95 kr.

  • af Peter Holdt Christensen
    267,95 kr.

    Feedback på arbejdspladser er vigtig. Men feedback er også et populært begreb mange taler med om uden dog at vide sig helt sikker på hvad det er. Formålet med denne bog er at bidrage til en bedre forståelse af hvad feedback er, hvordan det fungerer og dermed hvordan arbejdspladser bedst muligt bør understøtte feedback.Med udgangspunkt i forskningen identificeres centrale udfordringer ved feedback, bl.a. hvorfor det kan være svært at give præcis feedback, hvordan forholdet mellem lederen og den ansatte påvirker den feedback der gives, og hvad der kendetegner en feedback kultur.Bogen er skrevet til undervisere og studerende på videregående uddannelser samt praktikere der ønsker en systematisk og forskningsbaseret forståelse af feedback på arbejdspladser. Bogen er således ikke en kogebog til bedre feedback, men en analyse og diskussion af hvad forskningen ved om feedback, og bidrager med inspiration og viden om hvordan feedback på arbejdspladser understøttes.

  • - ledelse, viden og virksomheden
    af Flemming Poulfelt, Peter Holdt Christensen, Hans Siggaard Jensen, mfl.
    162,95 kr.

    Viden anvendes i virksomheder til gennem processer og produkter at skabe vedvarende konkurrencefordele. I store dele af litteraturen om ledelse af viden i virksomheden analyseres udelukkende konsekvenserne af viden - eksempelvis at viden viden skaber værdi - men derved udelades ofte analysen af de processer som fører til viden. Disse processer er dog i lige så høj grad som konsekvenserne af viden en del af vidensøkonomien, og dermed en forudsætning for at kunne analysere ledelse af viden i virksomheden. Denne bog søger gennem tre dele at forholde sig refleksivt til både konsekvenserne af viden og de processer som fører til viden, og hvordan disse to perspektiver skaber en række dilemmaer for ledelse af virksomheden. Bogen indledes med et teoretisk overblik over litteraturen om viden og ledelse i virksomheden, derefter analyserer bogens første del epistemisk kriterierne for at noget er viden. Anden del fokuserer på, hvordan viden organiseres og tredje del diskuterer forskellige perspektiver på ledelse af viden i virksomheden. Bogens målgruppe er såvel teoretikere som praktikere, der har en interesse i at reflektere over begrebet viden og de ledelsesmæssige dilemmaer knyttet til anvendelsen af viden, og som derudover har en vis faglig indsigt i virksomhedsteoretiske perspektiver.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.