Bøger af Peter Kaspersen

Hensigten med Klassisk og moderne læringsteori er at præsentere de vigtigste læringsteoretikere inden for forskellige filosofiske, psykologiske og sociologiske retninger fra antikken til nutiden.Bogen består af en række kapitler, der er opbygget på principielt på samme måde, og som refererer til hinanden. Læserne får herved et konkret indblik i de relevante teorier og samtidig mulighed for at skabe sig et overblik over de lange linjer i teoriudviklingen. Sammenbindingen sker ved, at de klassiske teorier tematiseres. Kant præsenteres fx ikke blot som en oplysningsfilosof fra 1700-tallet, men også som repræsentant for ”aktiv læring”, et tema der genfindes i de mest aktuelle læringsteorier.  Formålet er, at de studerende får en sikker viden, så de bliver i stand til at bedømme de mange pædagogiske teorier og metoder, som med jævne mellemrum dukker op. Disse markedsføres typisk som enestående og i stand til at løse problemer, som ingen hidtil har kunnet løse, men de viser sig ofte at have en kort levetid, netop fordi brugerne af dem ikke har tilstrækkelig viden til at vurdere, hvad de kan og ikke kan bruges til.Bogens forfattere har i bogen taget udgangspunkt i erfaringerne fra deres egen undervisning på Syddansk Universitet, masteruddannelsen i gymnasiepædagogik for gymnasielærere, samt kandidatuddannelsen i pædagogik for bachelorer og professionsbachelorer i uddannelses-, sundheds- og socialsektoren.

Videre i teksten beskriver aktuelle litteraturpædagogiske udfordringer og diskuterer, hvordan disse udfordringer kan tages op. Bogens kapitler tager udgangspunkt i et hovedproblem, sådan som det kendes fra den virkelighed, som sætter rammerne om arbejdet med litteratur i undervisningen.Bogen er forskningsbaseret og introducerer ny international teori om litteraturpædagogik. Overalt i bogen er praksis gennemlyst af teori og omvendt. Endvidere er der eksemplariske analyser af tekster, som ofte bruges eller vil være velegnede i undervisningen.Bogen henvender sig til studerende og lærere på læreruddannelsen, i gymnasiet og på universitetet samt efteruddannelserne. Den er som grundbog egnet som lærebog og støtter med sit problemorienterede udgangspunkt udviklingen af en litteraturpædagogik med et professionsrettet perspektiv.

Bogen præsenterer en opdateret og sammenhængende forståelse af læring, fag, undervisning og organisation på det gymnasiale område.Bogens forfattere inddrager de seneste års omfattende empiriske forskning inden for det gymnasiale felt. De kombinerer teori og praksis og giver en række forskellige bud på, hvad god gymnasial pædagogik er, og hvordan pædagogik er en del af skolens samlede aktiviteter.Gymnasiepædagogik giver et overblik over centrale almendidaktiske, fagdidaktiske og organisatoriske problemstillinger og tilbyder dermed de gymnasiale undervisere og ledere et solidt grundlag for en reflekteret pædagogisk praksis og ledelse.Gymnasiepædagogik henvender sig primært til nye lærere i gymnasiet og er også en brugsbog for de erfarne lærere. Den kan endvidere anvendes i forbindelse med fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde samt give stof til pædagogiske diskussioner blandt undervisere og ledere. Bogen kan også indgå i studier og projekter på videregående uddannelser.Bogen er redigeret af Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen.

Bind 1I henved 150 år dannede skønlitteratur sammen med historie grundlaget for særlig de gymnasiale uddannelsers almendannelse. Det var her eleverne fik en indføring i den danske og europæiske kulturs grundværdier.Men siden 2. verdenskrig er det grundlag smuldret. Læsning af skønlitteratur er blevet en beskæftigelse for de særligt interesserede. Der er derfor behov for en ny, bredere forståelse af hvad almen dannelse er. Den skal rumme både traditionelle og nye indsigter fra alle vidensområder: humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Litteraturen skal finde en ny plads i denne dannelsesopfattelse.Litteratur er nødvendig fordi det at læse litteratur bl.a. er at leve sig ind i verdener som er forskellige fra ens egen. Disse verdener støder ind i hinanden og giver hinanden modstand. At søge nye erfaringer der sætter spørgsmålstegn ved ens egne kommer i stand ved kognitive og sociale processer som igen er afhængige af processer i hjernen og kroppen. Det er samspillet mellem disse komplekse kognitive, sociale og biologiske komponenter under litteraturlæsning bogen søger at give et indblik i.Bind 2Sociokognitive litteraturanalyser er analyser af læsninger. Formålet er at undersøge hvilke processer der ligger bag tekstanalyser og værkfortolkninger, ikke at fremsætte nye fortolkninger. Processerne er komplekse kombinationer af de kognitive, sociale og biologiske operationer som læsere, professionelle såvel som almindelige, foretager for at få mening i teksterne.Ambitionen er at svare på to spørgsmål som har præget nyere litteraturteorier. Er det individuelle psykologiske eller sociale faktorer der er afgørende i meningsdannelsen? Og hvor findes meningen: i teksten eller i læserens respons på den? Svaret er at alle disse faktorer spiller en rolle, og at det er samspillet mellem dem det er relevant at undersøge.Teksterne der læses stammer fra nogle af de danske forfatterskaber som optræder i de gymnasiale uddannelsers kanonlister, suppleret med tekster der giver yderligere perspektiver, kønsmæssigt, historisk og internationalt. Læsninger fra gængse litteraturhistorier, monografier og artikler underkastes selv analyser der anvender de sociokognitive begreber som er præsteret i bind 1.