Bøger af Peter Munk Christiansen

3. udgave af "Det demoraktiske system" bevarer bogens sigte med at give en deskriptiv indføring i det danske folkestyre, men den overordnede opbygning er ændret, så bogen svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. Bogen sætter fokus til centrale områder og institutioner i det danske demokrati: valgsystemet, partierne, det parlamentariske system, det administrative system, interesseorganisationer og medierne. Det demokratiske system er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser.

For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”. Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Bogen undersøger, hvornår og hvordan partier, interesseorganisationer og andre aktører forsøger at gennemføre bestemte policies.At foretage gode analyser af offentlig politik kræver et solidt overblik over eksisterende teorier, men også en forståelse for, at virkeligheden ikke altid passer til de teoretiske forventninger. Analyser af offentlig politik er et håndværk – og det giver denne bog en introduktion til.Offentlig politik er en ”lærebogsklassiker”, men foreligger nu i en revideret 4. udgave, hvor stort set alle kapitler er enten helt nye eller kraftigt revideret, så bogen er aktuel og rækker ind i fremtidens politiske landskab.Bogen er redigeret af Christopher Green-Pedersen, Carsten Jensen og Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Demokrati, magt og politik i Danmark - 2. udgave giver en grundig indføring i det politiske system og de basale teorier. Bogen dækker politik-kernestoffet i samfundsfag på A-niveau. Demokrati, magt og politik i Danmark - 2. udgave behandler bl.a. nye temaer om moral, psykologi og ideologi, regionernes fremtid og danskernes holdninger til indvandrere. Bogen indeholder en række nye eksempler og cases om fx pirater i internationalt farvand, spindoktorer, kommunaliseringen af arbejdsformidlingen og efterlønsreformen i 2011. Og så er metodeafsnittet udvidet med et afsnit om chi i anden-test.

Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen har i fællesskab lavet en anvendelsesorienteret grundbog: PolitikNU - holdninger, magt og politiske systemer. Eksempler fra den nyeste forskning er - sammen med de relevante teorier og begreber - præsenteret så de kan bruges i behandlingen af den aktuelle udvikling. Hele bogen er skrevet, så den er let og engagerende at undervise efter. Bogen afsluttes med et kapitel med en ‘manual’, der viser hvordan man kan analysere politik i praksis.

Public Law – Insights into Danish Constitutional and Administrative Law is a textbook presenting a selection of insights into Danish public law solutions. The book will appeal to students who want to learn more about how legal frameworks, citizen-oriented rights and solutions, and judicial review measures are designed in Denmark, and how they function there against the backdrop of international law.The intention of the book is not to put forward a “master narrative” for readers to follow. Instead, it offers “shareable narratives” that the reader can relate to and that will help them develop their own ability to conduct a comparative analysis of the configuration of similar issues in other countries. Although the perspective is international, the book is relevant for both Danish students and international students with an interest in the subject.The textbook is edited by Peter Aagaard Nielsen and Jesper Olsen.

Lobbyvirksomhed spiller en afgørende rolle i dansk politik, hvor interesseorganisationer i vidt omfang forsøger at påvirke den politiske proces. Men trods interesseorganisationernes åbenlyst store betydning er der overraskende lidt viden på området, og det råder denne bog bod på.Bogen analyserer organisationernes ageren på tre niveauer: På forvaltningsniveau, hvor interesseorganisationer holder sig orienteret om og forsøger at påvirke nye regler. På folketingsniveau, hvor organisationerne kan forsøge at få bestemte spørgsmål på dagsordenen og påvirke f.eks. ministre og ordførere. Og i medierne, hvor interesseorganisationer forsøger at påvirke opinionen.

Alene i årene 1993-1999 er statens budgetter forbedret med 100 mia. kr. som følge af dannelse og salg af virksomheder, fremrykning af skatte- og afgiftsbetalinger samt andre engangsindtægter. Det er blot et af de eksempler på "budgetpynt", som denne bog handler om. Bogen giver også et overblik over og en diskussion af det gældende budget- og bevillingssystem. De seneste 15 års budgetreformer har givet de offentlige organisationer større fleksibilitet og tilskyndelser til at disponere økonomisk fornuftigt. Det har imidlertid ikke gjort budget- og bevillingssystemet mere gennemskueligt.

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på centrale områder i den offentlige forvaltning og giver et dækkende grundlag for at forstå og studere forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen og kontrol med den offentlige administration. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog til statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen.

Consensual - and comparatively efficient - policies have likewise been pursued in agricultural and industrial policies, in environmental policies, and in many policies related to public services. The preconditions for these policies are strong civil societies, i.e.

Politik og forvaltning tegner et præcist og aktuelt billede af den offentlige forvaltning og giver en introduktion til den mest centrale litteratur på området. Bogens omdrejningspunkt er forvaltningen, som den ser ud nu efter det seneste årtis store administrative reformer, der på afgørende vis har skabt en ny forvaltning og nye styringsformer. Samtidig viser bogen, at den danske forvaltningstradition fortsat slår stærkt igennem.Trods vidtgående ændringer og europæisering har dansk forvaltning bevaret sine historiske grundtræk: Der er stadig et tæt og fortroligt samarbejde mellem den politiske ledelse og embedsværket, og den danske forvaltning er på verdensplan kendetegnet ved meget få politiske udnævnelser. Ud over at beskrive den danske forvaltning indefra rummer bogen også et kapitel om kernen i EU’s forvaltning, Kommissionen, dens organisation og institutioner samt dens tætte samspil med de nationale forvaltninger. I to årtier har Politik og forvaltning været et hovedværk i dansk forvaltning og dannet ramme om undervisning på universiteter og andre forvaltningsuddannelser.Bogen foreligger her i en revideret og opdateret 5. udgave og med et helt nyt kapitel om digitalisering i den offentlige sektor skrevet af Andreas Berggreen, som er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.Jørgen Grønnegård Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Peter Munk Christiansen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Marius Ibsen er ph.d. i statskundskab fra Syddansk Universitet og tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommun

Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf’er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Folketinget vedtager lovene, men det skriver dem ikke. Lovene forfattes overvejnde af ministeriernes embedsmænd - ofte i et tæt samspil med centrale interesseorganisationer, der forfølger deres egne interesser i forberedelsen af lovgivningen.Folketinget er dog ikke uden indfldelse på den administrative lovforberedelse. Ministre og embedsmænd fokuserer tidligt i processen på lovens parlamentariske muligheder, og de søger at forudskikke partiernes holdninger. Det sker desuden, at partierne involveres direkte i lovforberedelsen. man kan derfor ikke måle lovgivers indflydelse på lovgivningen ved at se på, hvad der sker, fra en minister har fremsat et lovforslag, til loven er vedtaget.