Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Pia Lundberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En grundbog i antropologisk metode
    af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Cathrine Hasse, Kirsten Hastrup, mfl.
    457,95 kr.

    "Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

  • - En grundbog i antropologisk analyse
    af Vibeke Steffen, Tine Tjørnhøj-Thomsen, Susan Reynolds Whyte, mfl.
    457,95 kr.

    Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

  • - Kulturvidenskab for de pædagogiske fag
    af Lars Holmberg, Lisanne Wilken, Pia Lundberg, mfl.
    227,95 kr.

    Kultur er et centralt begreb – ikke mindst i den offentlige debat, hvor forskellige kulturer ofte synes at støde sammen: Kulturen blandt de ansatte på plejehjemmet forarger de pårørende. Ungdomskulturen bekymrer forældre og lærere. De fremmede kulturer siges at true vores danske identitet. Kultur findes på alle samfundsniveauer, og vi indgår alle i mange forskellige kulturelle fællesskaber.   Men hvad er kultur i det hele taget? Er det noget, man besidder eller ejer? Er kultur det, man gør eller det, man tænker? Eller er kultur noget, man taler om eller fremanalyserer, altså en afspejling af italesættelsen af kultur? Kulturvidenskaben giver en række redskaber til at besvare sådanne spørgsmål, og sætter dermed både vores egen og de andres kultur i et klarere lys.   Kultur og forståelse er en grundbog i kulturvidenskab. Bogens første store kapitel giver en bred introduktion til, hvad kulturvidenskab overhovedet er. Derefter gennemgås den antropologiske analysemetode i et fyldigt kapitel om feltarbejde og fortolkning. Som afslutning gives fire konkrete ekstempler på analyse af henholdsvis backpackerkulturen, gæsters opførsel, politiets verdensforståelse og de blindes måde at se verden på. Bogen er desuden udstyret med både et person- og emneleksikon, der gør det lettere for læseren at orientere sig og få overblik over kulturvidenskaben.   Kultur og forståelse er en grundbog til de pædagogiske uddannelser, sygeplejeuddannelsen og de sociale højskoler. Den vil desuden kunne bruges på andre uddannelser, hvor mødet mellem mennesker er i centrum.   Benedicta Pécseli er lektor på Gladsaxeseminariet og forfatter til og redaktør af flere lærebøger inden for det pædagogiske felt. Bidragyderne til antologien er Lisanne Wilken, Lars Kjærholm, Christina Anderskov, Louise Hausgaard, Lars Holmberg og Pia Lundberg.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.