Bøger af Pia Thomsen

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration. I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem? Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling.Denne udgivelse indeholder fem centrale tekster af Tomasello i dansk oversættelse og til hver tekst giver danske forfattere deres perspektiv på, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesramme anvendes i en dansk kontekst.Antologiens 14 kapitler er struktureret i fem temaer:Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser.Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter.Tema 3: Små børn samarbejder da!Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser.Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre.

Her kan du i en artikel af Tina Brandt blive klogere på omsorg og relationskompetence i en coronatid. Børn har brug for basal omsorg og nærvær for at trives og udvikle sig – basta. Den professionelle relationskompetence, med afsæt i en stærk faglighed og systematisk refleksion, er vejen frem, når pædagoger skal have børnenes grundlæggende væsen og behov for øje i en tid, hvor private og offentlige interessenter har så mange dagsordener på institutionernes vegne.Hverdagens samspil med børn i dagtilbud er vigtige, komplekse og kræver omtanke. De fortjener, at vi jævnligt sætter tiden i stå for en stund, er nysgerrige og går på opdagelse i hverdagens praksis. I artiklen af Sofie Henriksen og Margrethe Brun Hansen finder du to samspil, som du kan spejle dig i, med det formål at reflektere over, hvad der i grunden kendetegner samspillene i dit dagtilbud.Daginstitutioner har under Covid-19-perioden afprøvet en række nye struktureringer af læringsmiljøerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvilke oplevelser og erfaringer med den pædagogiske organisering tager vi med os videre? I artiklen vil cand.pæd. og tidligere studieleder Peter Rod sætte fokus på, hvordan ledere, pædagogisk personale og bestyrelser i dagtilbud kan reflektere over deres erfaringer med Covid-19-organiseringerne.Endelig bringer dette nummer et bidrag af Pia Thomsen, der deler sine tanker om en distribueret sprogpædagogisk praksis. For hvor bor sproget egentlig henne? Hvis vi spørger et børnehavebarn, svarer det med stor sandsynlighed, at sproget bor i munden, måske endda i ørerne. Spørger vi derimod en pædagog eller en af os forældre, vil vi svare, at sproget bor i hjernen. Men er det nu rigtigt? Er sproget virkelig en eneboer, der ikke plejer omgang med andre af barnets udviklingsområder? Artiklen er et forsøg på at skitsere og beskrive sprogets rolle for barnets sociale og relationelle udvikling.

Udviklingen af det mundtlige sprog er altafgørende for børnehavebarnet. Det mundtlige sprog kobler barnets indre verden, følelser og forståelser sammen med oplevelser i omgivelserne. Sprogligt har barnet brug for gradvist at kunne præcisere, nuancere, forstå og referere komplekse sammenhænge.Barnet skal ikke kun udvide sit ordforråd, men lære et sammenhængende, funktionelt og levende sprog, der kan bruges, undersøges, leges med og hele ti den udvikles. Narrative praksisformer i børnehavens hverdag udvikler barnets sociale, kognitive og sproglige kompetencer på en måde, så det rustes til det sprog, der venter lige om hjørnet: skolesproget med læsning, stavning og skrivning. Narrative praksisformer giver barnet en bedre forståelse af sig selv, sine egne intentioner og andres.

I denne antologi giver ni forfattere - eksperter på hver sit område - inspiration, viden og idéer fra sig til alle, der ønsker at hjælpe børnene bedst muligt på vej til et levende og stærkt sprog. Med et veludviklet sprog - mundtligt, skriftligt og kropsligt - vil barnet stå stærkt i mange af livets vigtigste forhold, både uddannelsesmæssigt, menneskeligt og socialt.Bogens kapitler sætter fokus på eksempelvis indretning af sprogstimulerende rum, fællesskabets betydning for sprogudviklingen, anerkendelse og motivation som sprogligt brændstof, støtte til børn med særlige behov og tidlig introduktion af skriftsproget i børnenes liv.