Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grundbog i psykiatri er det autoritative hovedværk inden for dansk psykiatri. Denne tredje udgave er væsentligt opdateret, og beskrivelser af både den nuværende diagnoseliste ICD-10 og den kommende ICD-11 er inkorporeret i alle kapitlerne. Bogens kapitler er grundigt revideret af både tidligere og nye forfattere, ligesom der er kommet nye kapitler til.Hvert kapitel indeholder casemateriale, oversigtsbokse, relevant litteraturliste og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Kan også bruges af professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Grundbog i psykiatri giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO’s ICD-diagnoselister bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, det klinisk billede, diagnostik og behandling. Fremstillingen af de enkelte lidelser og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Erik Simonsen er professor emeritus ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri tilknyttet Forskningsenheden Psykiatrien Øst, Region Sjælland. Bo Møhl er professor emeritus i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet, cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien.
Med "Hvad er depression?" giver Videbech et grundigt overblik over årsager, symptomer, behandlinger og forebyggelse af en psykisk lidelse, som rigtig mange kommer i kontakt med gennem livet. Bogen henvender sig til depressionsramte og deres pårørende samt alle, der gerne vil forstå sygdommen bedre.Professor og overlæge Poul Videbech er en af Danmarks førende psykiatere og har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen.Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling.Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.
Obstetrik - en grundbog er en helt ny lærebog i faget obstetrik. Den afløser den tidligere lærebog Obstetrik. Tekstens grundlag er dels målbeskrivelser fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, dels Sandbjerg guidelines og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hensigten har været at skabe en indlæringsvenlig og tidssvarende lærebog, der modsvarer et ønske om en afgrænset, men dækkende lærebog på dansk. Målgruppen er primært medicinstuderende, jordemoderstuderende og alment praktiserende læger.
Nu i gennemrevideret tredje udgave med 3 nye kapitler! Neuropsykiatri er en tværvidenskabelig disciplin, der søger at forstå psykiske lidelser fra det molekylære til det psykologiske niveau ved at kombinere resultater fra de moderne hjernevidenskabers intensive forskning i hjernen og dens funktioner med klassisk klinisk psykiatri. Neuropsykiatri omfatter både det voksen- samt det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. "Klinisk neuropsykiatri" giver en systematisk og udførlig gennemgang af psykiske lidelser og deres årsagsforhold, diagnostik og behandling med udgangspunkt i den nyeste forskning. Bogen henvender sig både til medicinstuderende, læger, psykiatere, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien.Forfatterne er: Raben Rosenberg har været professor i psykofarmakologi og biologisk psykiatri ved Aarhus Universitet fra 1991-2014 med ansvar for psykiatrisk grundvidenskabelig forskning og er nu i klinisk ansættelse som klinikchef på Psykiatrisk Center Amager.Poul Videbech er professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup og har i mange år beskæftiget sig med de billeddannende teknikker (PET, fMRI og MR) i udforskningen af depression, OCD og skizofreni. Desuden har han behandlet mennesker med disse lidelser både medicinsk og psykoterapeutisk.
Der er mange fordomme om fødselsdepression, og lidelsen tilsidesættes alt for ofte som værende en helt normal tilstand for småbørnsforældre. Med bogen her er der reel hjælp at hente.Fødselsdepression er et tabu for mange. I værste fald kan depressionen gå permanent ud over både barn, den sygdomsramte og hele familiens liv, men med den rette hjælp kommer det sjældent så vidt.Derfor er det vigtigt at bryde med tabuet og søge kvalificeret hjælp. Målet med denne bog er netop at bekæmpe den uvidenhed og de fordomme, der hersker om lidelsen ved at fortælle om symptomer, udbredelse og behandling. Bogen indeholder også fem personlige beretninger fra fire kvinder og en mand, der fortæller om deres depressioner og traumer i forbindelse med fødslen eller det nye forældreskab.Bogens målgruppe er primært depressionsramte og deres pårørende, men sundhedspersonale, terapeuter og studerende inden for disse områder kan med fordel også læse med. Den er skrevet af seks af Danmarks førende eksperter på området: jordemoder Janni Ammitzbøll, psykolog Lise Gullestrup, psykolog Kirsten Lindved, psykolog Svend Aage Madsen, psykiater Poul Videbech og sundhedsplejerske Merethe Vinter.
En række eksperter samler i OCD – Sygdom og behandling. For behandlere den nyeste viden om OCD, herunder epidemiologi, komorbiditet, OCD-spektrumlidelser, udredning, ætiologiske faktorer, neurobiologi, kognitive funktioner, pårørende og børn med OCD. Bogen giver en grundig gennemgang af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder, der er virksomme i behandlingen af OCD samt en gennemgang af biologiske behandlingsmetoder.Bogen indeholder endvidere arbejdsskemaer til anvendelse i behandlingen af OCD, samt specifikke skalaer til bl.a. vurdering af symptomernes sværhedsgrad. Disse kan frit downloades og printes fra forlagets hjemmeside.OCD – Sygdom og behandling. For behandlere er redigeret af Malene Klindt Bohni, cand.psych.aut., psykolog ved Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov, og privatpraktiserende psykolog, og Birgit Egedal Bennedsen, ph.d., speciallæge i psykiatri. Overlæge ved Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Hvordan behandler man angstsygdomme og stresstilstande?Hvis ikke man selv oplever udtalt angst eller stress, er der stor sandsynlighed for, at man er pårørende til én eller flere, der gør, for angst er en folkesygdom, og stresssymptomer er hyppigt forekommende. Da mange af symptomerne på angst og stress er de samme, kan det være svært at skelne mellem tilstandene, og stress kan endda udløse eller forværre en angsttilstand.I HVAD ER ANGST OG STRESS? gennemgår og formidler to af landets førende professorer og læger inden for psykiatri den aktuelle viden om angst og stress på en måde, så både fagpersoner og den almene læser kan være med. Bogen behandler i 17 kapitler bl.a.: stress, angsttilstandene panikangst, agorafobi, socialfobi, enkelfobi, generaliseret angst, OCD og PTSD, symptomer, diagnostik og differentialdiagnoser, udvikling og forløb, årsager og konsekvenser, forebyggelse og behandlingsprincipper, pårørendes rolle, afstigmatisering, etik og jura. Bogen kan læses fra ende til anden for en dækkende indføring i angst og stress eller bruges som opslagsværk til belysning af specifikke emner. Sygehistorier og nøglereferencer undervejs giver læseren mulighed for at dykke yderligere ned i den angst- og stressramtes udfordringer, behandling og fremtidsudsigter.
PSYKIATRI – EN LÆREBOG OM VOKSNES PSYKISKE SYGDOMME gennemgår den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig og psykologisk behandling af psykiske sygdomme i almen praksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, i de psykiatriske ambulatorier og på hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner.Denne 7. udgave er revideret med nyeste lovgivning og opdaterede behandlingsforskrifter i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber.Værket fungerer som pensumnær lærebog og opslagsværk til medicinstuderende og læger samt alle, der uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendigt. Bogen giver gennem ICD-10 en velkondenseret og systematisk indføring i de forskellige sygdomme og behandlingsmuligheder.
Cirka 87.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark, og dertil kommer de mange pårørende, som påvirkes af de store menneskelige og sociale konsekvenser af livet med demens. Demens spiller samtidig en stor rolle for mange fagpersoner, eksempelvis ansatte i sundheds-, pleje- og socialsektoren.Formålet med denne 3. udgave af Forstå demens er at tilbyde fagpersoner et bredt og solidt fagligt fundament i deres arbejde med demens. Målgruppen er især fagpersoner samt studerende på mellemlange uddannelser og efter-/videreuddannelsesområdet. Bogens indhold er væsentligt ændret i forhold til forrige udgaver. Tidligere kapitler er reviderede og giver ny viden om eksempelvis sygdomsmekanismer, symptomer og nye udredningsmetoder. Der er desuden tilføjet en række nye kapitler om blandt andet personcentreret omsorg, psykosociale indsatser og grupper med særlige behov.Bogen afspejler i sin helhed en multifaktoriel forståelse af demenssygdomme. Det er ikke alene hjernens biologi, men også de psykologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer, der har betydning for forståelsen af demenssygdomme.Forfatterne har alle stor ekspertise og erfaring inden for de enkelte områder, og bogen giver alle, der er i berøring med demensområdet, ny viden og nye perspektiver på demenssygdomme.Ved køb af bogen støtter man Alzheimerforeningen økonomisk.
Gennem de seneste mere end 100 år har der været lidelser, der hverken har kunnet forklares eller findes en entydig behandling til. Denne bog tilbyder flere perspektiver på sådanne lidelser - ud fra et ønske om at beskrive disses mangesidede faktorer. Bogen henvender sig til sundhedspersonle, behandlere, sagsbehandlere, jurister, pårørende til personer med disse lidelser og ikke mindst de ´ramte´ selv.
Hvad er depression? Hvad sker der, når man får en depression? Hvorfor får man depression? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man gøre? Og hvordan kan man hjælpe sine nærmeste, hvis de bliver ramt? Kort & godt om DEPRESSION henvender sig til dig, der har en depression og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp. I bogen finder du kort og klar viden om de forskellige former for depression, om symptomer, årsager og behandling og om samspillet mellem krop og psyke.Bogen indeholder viden og råd om stress, belastende livsomstændigheder, personlighed, genetik, krop, søvn, livsstil, alkohol, parforhold og arbejdet – og om hvordan man forebygger tilbagefald. Bogen er også relevant for pårørende, behandlere, ledere m.fl.Poul Videbech, læge, dr.med., professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet, depressionsforsker, psykoterapeut og en af landets førende eksperter på depressionsområdet. Forsker i årsagerne til og behandlingen af depression og har forsket i fødselsdepression. Tidl. formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Har skrevet lærebøger i psykiatri samt flere andre bøger. Er bl.a. medforfatter til bogen Fødselsdepression, der er hjælp at få. Engageret deltager i samfundsdebatten om depression og psykisk sygdom. www.videbech.com.Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på de forskellige området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt!
PSYKIATRI – EN LÆREBOG OM VOKSNES PSYKISKE SYGDOMME gennemgår den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig og psykologisk behandling af psykiske sygdomme i almen praksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, i de psykiatriske ambulatorier og på hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner.Denne 7. udgave er revideret med nyeste lovgivning og opdaterede behandlingsforskrifter i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber.Værket fungerer som pensumnær lærebog og opslagsværk til medicinstuderende og læger samt alle, der uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendigt. Bogen giver gennem ICD-10 en velkondenseret og systematisk indføring i de forskellige sygdomme og behandlingsmuligheder.
Dette er det ultimative medicinske standardværk i Danmark og har været det, siden 1. udgave så dagens lys i 1936. Den 20. udgaves to bind dækker alle aspekter af den interne medicin og er skrevet af landets førende specialister. Bøgerne er til den medicinstuderende, der kan bruge Medicinsk Kompendium som lærebog og opslagsværk på kandidatuddannelsen på Medicin i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Derudover kan færdiguddannede læger og klinikere med fordel bruge bøgerne for at holde sig opdaterede.Værket bygger på de nyeste undersøgelser og forskningsresultater og skaber dermed en solid baggrund for at træffe de mest kvalificerede kliniske beslutninger.Alle kapitler er grundigt gennemskrevne og opdaterede i forhold til forrige udgave. Stoffet er velstruktureret og har et tydeligt overskriftshierarki, adskillige kliniske illustrationer og fotos samt tabeller og bokse, så tilegnelsen bliver så nem som mulig.Bogen fås også som i-bog, hvor det er nemt at søge i værket samt at se videoklip og illustrationer i stort format.Skrevet om 19. udgave:”Samlet er det meget svært for mig ikke at anbefale 19. udgave af MK tæt på 100%. Det er en meget, meget fin bog. Tillykke til dansk medicin med at vi fortsat har så fint et værk som Medicinsk Kompendium.”Anmeldelse i Ugeskrift for Læger, nr. 1, 2020
Denne bog har til formål at introducere og beskrive vigtige emner inden for psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I de senere år har der været fokus på at dokumentere, analysere og evaluere psykiatrisk forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. En række centrale spørgsmål melder sig: · Hvor langt er vi erkendelsesmæssigt nået inden for psykiatrien? · Hvad er de psykiske lidelsers natur? · Hvilken diagnostik, behandling og pleje er relevant for de enkelte psykiatriske sygdomsgrupper? · Hvordan er prognosen? · Hvad er konsekvenserne ved at indføre ny medicinsk teknologi? · Hvordan oplever patienterne en psykisk lidelse? · Lever sundhedsvæsenets ydelser op til vore forventninger? I princippet er der tre tilgange til at belyse dem: psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Tilsammen kan disse dokumentationsstrategier bidrage til at belyse psykiatrien i sin helhed. Det er bogens idé at beskrive vigtige begreber, metoder og designtyper i relation til de tre dokumentationsstrategier.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.