Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Preben Melander

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Preben Melander, Charlotte Stisen Flyger & Ove Hedegaard
    227,95 - 377,95 kr.

    Såvel virksomhedens ejere, ledere og medarbejdere som de eksisterende interessenter dvs. kunder, leverandører, långivere etc. Træffer i dag vigtige beslutninger om organisationens fremtid. Alle har derfor behov for viden om, hvad det vil sige at beskrive en virksomheds økonomi og med hvem og hvordan det kan organiseres.Bogen Økonomisk virksomhedsbeskrivelse giver indsigt i, hvordan virksomhedens styring kan anskues i et åbent og dynamisk perspektiv. En virksomheds økonomi kan beskrives ved hjælp af flere sprog, modeller og metoder. Den erhvervsøkonomiske teori illustrerer ideelt, hvorledes kunderne vil reagere på virksomhedens markedsføring, samt hvordan ressourcerne kan disponeres og udnyttes set i lyset heraf. I praksis kan virksomhedens økonomi beskrives på flere måder: I form af regnskaber, budgetter, nøgletalsoversigter, strategiplaner, kompetencer, oversigter etc. Nogle modeller er kvantitative og talbaserede. Andre er kvalitative og bruger tal, billeder, ord etc. Nogle beskrivelser bygger på historiske registreringer. Andre er rettet mod fremtidens muligheder og risici og deres økonomiske konsekvenser. Nogle beskrivelser er bundet op i faste beskrivelsesformer, andre er baseret på aktørernes involvering, samspil, refleksioner og intuition.Bogen er anvendelig på lederkurser og –uddannelser, der sigter mod at træne deltagerne i virksomhedsanalyse og beslutningstagen. Bogen kan også bruges af erfarne økonomiansvarlige, som ønsker at opdatere sig i beskrivelsesmodellernes praktiske anvendelse. Bogen indeholder mange små regneeksempler, der demonstrerer, hvordan modellerne og metoderne anvendes til praktisk problemløsning. Bogens nye udgave anvender en mere overskuelig systematik og er udvidet med en række moderne ledelsesformer og styringsværktøjer, som er udbredt i praksis.Denne femte udgave er suppleret med et eksempel, Toft og Søn A/S, som gennemgående vil illustrere de forskellige økonomiske analyser, der gennemgås i bogen. Dette eksempel erstatter Tivoli-eksemplet i den tidligere udgave. Desuden er kapitel 1 udbygget med en mere fyldestgørende gennemgang af modellerne, der behandles i kapitlet. Og kapitel 2 er udvidet med en gennemgang af relevante omkostningsbegreber i forskellige beslutningssammenhænge.

  • af Preben Melander, Charlotte Stisen Flyger & Ove Hedegaard
    383,95 kr.

    Bogen giver indsigt i, hvordan virksomhedens styring kan anskues i et åbent og dynamisk perspektiv og danner et nødvendigt supplement til erhvervsøkonomi. Titlen relaterer sig i høj grad til anvendelsessituationer og styringsproblemer, der hersker i praksis, hvilket sætter læseren i stand til at sammenkoble virksomhedens udfordringer med beslutningsmodellernes muligheder.Fremstillingen foreligger nu i en 3. udgave og indeholder flere regneeksempler, der demonstrerer, hvordan modellerne og metoderne anvendes til praktisk problemløsning.

  • - Kampen for et demokratisk samfund som modspil til det globale imperium
    af Preben Melander
    407,95 kr.

    Vi befinder os midt i en vedvarende global finansiel, kulturel og eksistentiel krise, som har dybe politiske rødder og store sociale og menneskelige konsekvenser. Krisen har sin baggrund i stærke globale politiske og markedsskabte strukturer, som vi har svært ved at påvirke, men hvortil vi må prøve at finde mere intelligente modspil for at overleve. Dette globale megaregime er på vej til at kolonisere vores selvforståelse og er en trussel mod vore kulturelle værdier: Demokratiet, ligheden, ytringsfriheden, livskvaliteten, autonomien, etc. Der er derfor et behov for at mobilisere en bred folkelig forståelse, involvering og modstandskraft. Det handler ikke kun om på kort sigt at sikre økonomisk balance, konkurrencekraft og materiel velfærd. Det handler om at se virkeligheden i øjene ud fra et langsigtet værdiperspektiv: Hvad er det for et samfund, vi ønsker at leve i på længere sigt? Hvordan skal vi prioritere mellem frihed og velfærd? Hvordan vil vi sikre medbestemmelse og medansvar i vores ledelsespraksis?Det danske samfund har før i historien overvundet alvorlige kriser ved at mobilisere sine særlige evner for kollektiv og kulturel bevidsthed, grænseoverskridende innovation og samarbejde, kreativ brug af sin mangfoldighed og nysgerrighed. Radikale forandringer lader sig ikke effektuere gennem besparelser, rationalisering, centralisering og standardisering, således som vi er i gang med. Der er i stedet brug for et bæredygtig involverende lederskab, som kræver grænseløs refleksion, tætte samspil, fælles forsvarsvilje og samlet lederkraft.Dette er missionen for den brede demokratiske bevægelse, som kaldes 'Lederskabsreformationen'. Den skal ses som et modspil til management- og konkurrencestaten og de sidste 30 års énsretning, bureaukratisering og markedsgørelse af samfundets værdiskabelse. Bogen slutter med en høring blandt 70 meningsdannere, som har givet deres syn på fremtidens udfordringer, visioner og et alternativt bæredygtig lederskab.Preben Melander er professor i anvendt ledelsesteknologi på Copenhagen Business School. Han er direktør for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse og hovedansvarlig for det strategiske forskningsprogram "Fremtidens lederskab indenfor den offentlige sektor" (SLIP-programmet, som bl.a. er finansieret over Finanslovens Kvalitetsformidler. 'Lederskabsreformationen' er en del af SLIP-programmet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.