Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Rachel Zachariassen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    af Rachel Zachariassen & Elin Østergaard
    385,95 kr.

    Hensigten med denne bog er at inspirere studerende, lærere og pædagoger i skolen til at skabe de bedste betingelser for faget billedkunst, så eleverne oplever glæde og nysgerrighed ved at udtrykke sig visuelt og eksperimenterende gennem billedsprog og billedarbejde.I Billedkunst- et fag i skolen er der taget udgangspunkt i fagets formål og i den fagdidaktik, som er vigtig for billedkunstfaget, og forfatterne behandler emner som visuel kultur, multimodalitet, kreativitet, innovation, æstetik og bæredygtighed.Bogen rummer en lang række eksempler – beskrevet i tekst og billeder – på konkrete undervisningsforløb, der kommer rundt om fagets mange deldiscipliner, og hvor der eksperimenteres med både det plane, det rumlige og det digitale billedarbejde. Der er desuden forslag til, hvordan man skaber et visuelt, sanseligt og levende værkstedsmiljø, som kan være med til at fremme elevernes læring. Endelig beskriver forfatterne, hvordan uderummet og kunstmuseet kan bruges som læringsrum.

  • - Læring, kreativitet og nyskabelse i skolen
    af Karin Munch & Rachel Zachariassen
    637,95 kr.

    Håndværk & Design er en idébog til lærere og pædagoger og inspirerer til undervisning i folkeskolens nye fag håndværk og design, som afløser sløjd og håndarbejde. Bogen er således ikke en grundbog i traditionel forstand og rummer ikke færdigpakkede undervisningsforløb.I bogen er der fokus på processen fra idé til færdigt produkt, samt på hvordan man med nye ideer kan skabe et kreativt og inspirerende værkstedsmiljø, hvor mange forskellige sanser og materialer er i spil. Håndværk & Design giver på en visuel måde inspiration til at eksperimentere samt tænke nye tanker og måder at anvende materialer på.Genbrugsmaterialer indgår som et bærende element, hvor materialet tages ud af dets oprindelige form, funktion og fortælling for at genopstå i et nyt design.Bogens forfattereKarin Munch er pædagog, billedkunstlærer, grafiker samt udøvende billedkunstner.Rachel Zachariassen er lærer, udøvende billedkunstner og vejleder i indretning. Cand. pæd.- studerende i Didaktik Materiel Kultur og underviser lærere i håndværk og design.

  • af Karin Munch & Rachel Zachariassen
    627,95 kr.

    Eksperimenterende Billeder er lærerens idébog, hvor der gennem forskellige temaer vises eksempler fra billedkunstfagets mange lag, hvor de æstetiske læreprocesser og samspillet mellem tanke, idé og handling resulterer i et visuelt produkt, der er udtryksfuldt og relevant.

  • - Anvendelsesorienteret undervisning
    af Annelise Dahlbæk, Rachel Zachariassen & Henrik Bjørnemose Andersen
    267,95 kr.

    Denne bog giver en spændende og grundig indføring i begrebet praksisfaglighed, hvor også tilknyttede begreber som dannelse, æstetiske læreprocesser, fantasi, håndværk, kultur, kreativitet og nyskabelse beskrives. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, lærere i de praktisk-musiske valgfag i skolen samt lærere, der skal planlægge praksisfaglige forløb i udskolingen.I de senere år er der kommet fornyet fokus på, at der er mangfoldige måder at tilegne sig viden og kunnen på. Praksisfaglighed er et nyt begreb i folkeskolen. Formålet med ønsket om mere praksisfaglighed er, at eleverne kan stifte bekendtskab med skolefagenes anvendelsesmuligheder i en variation af erhverv i samfundet.Der er på den baggrund blevet gjort en række tiltag i skolen til styrkelse praksisfagligheden, bl.a. indførelse af et obligatorisk praktisk-musisk valgfag i 7.-8. klasse, obligatorisk prøve efter valgfaget samt styrkelse af praksisfaglighed i alle obligatoriske fag i udskolingen. Målet er dels sætte fokus på håndens arbejde generelt, dels at øge de unges søgning til de erhvervsfaglige uddannelser efter skolen.Bogens sidste del består af en række konkrete eksempler på, hvordan en praktisk tilgang med fordel kan benyttes til praksisfaglige og dermed praksisorienterede undervisningsforløb, ikke bare i de praktisk-musiske fag, men i alle obligatoriske fag i udskolingen.

  • af Rachel Zachariassen & Ove Krog Eskildsen
    187,95 kr.

    Bliv klar til prøvenLærervejledning til prøven i Håndværk & design  Dette hæfte er lavet som en hjælp til lærere, som skal føre elever til prøve i Håndværk og design.Der er mange praktiske detaljer, som det kan være en udfordring at få på plads i forbindelse med prøven. Hæftet giver gode råd og vejledning til, hvordan prøven kan organiseres og tilrettelægges på den enkelte skole.   Med hæftet kan lærere få overblik over prøvens faser og krav til lokaler, materialer, tidsforbrug og meget mere. Find også eksempler på prøveoplæg og arbejdsark, som kan være med til at forberede både lærere og elever på den nye prøveform.Du får: Overblik over prøvens faser Råd og vejledning om organisering og tidsforbrug Fire prøveoplæg Kopiark til eleven Skabeloner til lærer og censor

  • Spar 10%
    af Rachel Zachariassen & Ove Krog Eskildsen
    430,95 kr.

    Håndværk og design - et fag i skolen er en bog, som henvender sig til studerende, lærere og pædagoger.Teori og praksis har en central placering i bogen, og der er lagt vægt på fagets formål og den fagdidaktik, som er vigtig i faget. Bogen rummer et væld af billeder og ideer, som kan give inspiration til, hvordan læringsrum til håndværk kan etableres og indrettes, og den indeholder desuden et alsidigt udvalg af læringsforløb.Bogens forfattere har en stor interesse i fagets praktiske håndværksorienterede fagdidaktik og en fascination af det traditionsbundne håndværk i kombination med den nytænkende, innovative, entreprenante og designorienterede praksis, der vægtes netop nu. Denne fascination håber de at give videre til bogens læsere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.