Bøger af Rasmus Halling Nielsen

Walkthrough black sites er en voldsom digtsamling, som tager udgangspunkt i indespærring og tortur i hemmelige CIA-fængsler i 2010’erne. Bogen indledes med en advarsel mod ikke-fiktive scener, hvor tortur og vold forekommer.Præmissen for Walkthrough black sites er, at netop disse rædsler er en del af vores historie, af Vestens historie. Fra et dansk, distanceret perspektiv er volden svær at forholde sig til, både fordi den er svær at fatte, og fordi det næsten virker upassende at tale om den. Er det ikke et overstået kapitel nu? Er vi ikke færdige med det? Kan vi nu vende tilbage til at påstå, at det er de andre, der udfører den slags barbariske handlinger?Walkthrough black sites er et klart og tydeligt nej til de spørgsmål.I stedet for at negligere den tortur og vold, der foregik med den danske regerings stiltiende accept, begynder bogen med at italesætte den.Derfra forsøger Rasmus Halling Nielsens digte at sætte sig ind i volden, både at sætte sig i voldsudøveren og offerets sted. Digtene prøver at kommunikere med dem eller faktisk at få dem til at kommunikere, at få dem til at forstå og tilgive hinanden.På den måde udforsker Rasmus Halling Nielsen grænserne for det utilgivelige og menneskets evne til at tilgive. På paradoksal vis finder digtene håb, hvor det synes fraværende, og tilgivelse, hvor smerten virker altopslugende. Bogen er en uundgåelig refleksion over de grusomheder, der er blevet begået i skyggerne, og en udforskning af menneskets evne til at finde lyset i selv de mørkeste rum. Og se hinanden.Rasmus Halling Nielsen (f. 1983) er uddannet fra Forfatterskolen i 2011 og har udgivet et utal af værker, senest Skarpt sværd (2020) og Dawn betyder daggry (2022).Udgivet 18. oktober 2024 på OVBIDAT.

Det flænsede sind er i DAWN BETYDER DAGGRY skrevet frem med et tempo dikteret af håndskriften. Hver side i langdigtet består af et kort udsagn, der gentages to gange, så enkelte sætningsdele fremstår både stærkere og mere desperate ved hver gentagelse:”GRINE, DET ER FRYGTELIGT / GRINE, DET ER FRYGTELIGT / GRINE, DET ER FRYGTELIGT // IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE / IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE / IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE”Formen kan minde om kognitiv miljøterapi, der til dels baserer sig på skriften som middel til at omstille sindet for at tilpasse et sundere forhold til trigger-områder i hverdagen. I Rasmus Halling Nielsens langdigt er formen hasarderet, og mens jeget desperat søger efter et punkt at holde fast i, bliver døden og livet lige svært at vælge.DAWN BETYDER DAGGRY er et ordknapt værk, der i sin simpelhed og desperation antager en foruroligende karakter og inviterer enhver med på tur i et forsøg på at stoppe tiden.Om forfatteren:Rasmus Halling Nielsen har siden 2002 udgivet bøger i stride strømme. Hans værkliste rummer snart 60 værker, der spænder over privatudgivelser, større forlagsudgivelser, digitale digtsamlinger, tekstudstillinger og lydværker. I 2014 modtog han både Bukdahls Bet – Den smalle litteraturpris for Der Stil der Siebziger og Dan Turéll-medaljen for sit forfatterskab.

Også af Rasmus Halling Nielsen er et langdigt, hvor angsten og kærligheden består af samme ord i et sprog, hvis nærvær først og fremmest henter sit liv omkring områder af død.Digtet opnår gennem repetitionsmønstre en særlig musikalitet, en form for sampling eller fugakarakter, som giver teksten et meditativt præg. Tematikkerne løsrives, samples, skaber sammenstød. De enkelte sætninger står kraftfuldt fra start, får større gennemslagskraft i gentagelsen, for senere nærmest at opløse sig i lydlighed.Pressen skriver:»Smerteligt smuk, enkel, menneskelig og umenneskelig på samme tid.«– Tue Andersen Nexø, Information»Virkningsfuld poesi.«**** – Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten»At læse 'Også' er under alle omstændigheder som at høre noget […] i såkaldt surroundsound, det er som at høre et kor, et flerstemmigt værk, en hel symfoni.«***** – Mikkel Krause Franzen, Politiken

Også af Rasmus Halling Nielsen er et langdigt, hvor angsten og kærligheden består af samme ord i et sprog, hvis nærvær først og fremmest henter sit liv omkring områder af død.Digtet opnår gennem repetitionsmønstre en særlig musikalitet, en form for sampling eller fugakarakter, som giver teksten et meditativt præg. Tematikkerne løsrives, samples, skaber sammenstød. De enkelte sætninger står kraftfuldt fra start, får større gennemslagskraft i gentagelsen, for senere nærmest at opløse sig i lydlighed.Pressen skriver:»Smerteligt smuk, enkel, menneskelig og umenneskelig på samme tid.«– Tue Andersen Nexø, Information»Virkningsfuld poesi.«**** – Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten»At læse 'Også' er under alle omstændigheder som at høre noget […] i såkaldt surroundsound, det er som at høre et kor, et flerstemmigt værk, en hel symfoni.«***** – Mikkel Krause Franzen, Politiken

“nu ved jeg ikke hvad jeg ville sige jeg vidste det man skal være koncentreret omkring tunge maskiner jeg må ikke være i nærheden af tungt maskineri det siger de kloge mennesker men jeg er ligeglad jeg er en gud med tre bryster jeg er rævens mor”Ved første øjekast præsenterer Vi elsker maskiner sig som en kriminalroman: “DET VAR EN FEBRUARMORGEN. Drabsafdelingens kommissær Pedersen var netop trådt ind på sit kontor da telefonen ringede. Et mord havde fundet sted i Udenrigsministeriet. Han var knap nok kommet ud af vinterfrakken.” Men snart forlades kriminalgenrens sproglige skema, og en lyrisk tone anslås: “Tingene skulle koordineres med presseafdelingen i Københavns O måne skin mig sølv skin mig søvn men lyv om min alder hvis nogen skulle spørge for alle de år jeg har stirret mig sirligt rundtosset på dig har givet mig rynkerne ved øjnene og sølvet hår redt bagud.”Fortællingen om kommissær Pedersen og det mord, forfatteren forsøger at binde ham på ærmet, er da også kun ét motiv blandt andre, som gennemspilles i Vi elsker maskiner: Tilbageblik på en ungdom i en dansk provinsby, en bilulykke, kaffebrygning og ikke mindst kærlighedshistorien mellem Aladdin og doktor Quinn blander sig i en mystisk og fragmenteret samling. De løber sammen i et dunkelt defineret jeg – og det er et jeg, der synes at tale gennem en maskine: “Jeg mener her sidder jeg i en stålboks med is omkring som en fin smeltende hinde, det er som at være i maskinernes hjerne og det er jeg så.”Rasmus Halling Nielsen har et omfattende oeuvre af privattryk, hæfter og internetudgivelser bag sig. Og det er netop fra internettet, nærmere bestemt fra bloggen, at Vi elsker maskiner – med undertitlen “Kategorier: Stilstand, Uncategorized” – henter sin form. De kategori-tags, der ledsager hovedparten af bogens tekster, markerer dermed også den særegne afsøgning af genrer og motiver, af deres gentagelse og forskydning, som her udgør Halling Nielsens metode.Vi elsker maskiner er en meditation over sampling, en motivsamling, en monolog, men først og sidst: en maskine. Mød digteren som ung robot.

Rasmus Halling Nielsens digtsamling Mörkhall er en lysende mørk bog, der tager afsæt i digterens farfars død.Farfaren mister sin stemme, og vanskeligheden ved at tale – og at tale om døden – er et omdrejningspunkt i teksterne, som sammen danner et vidt forgrenet tekstmiljø. Rasmus Halling Nielsens tekster er momentvis rablende og fulde af visionær poetisk kraft.Pressen skriver:»…Hallings nyeste bog, digtsamlingen Mörkhall , er så vidunderligt rørende og sørgelig. […] Mens jeg læser, tænker jeg bare: Hvor er det dog en herlig bog! «***** – Olga Ravn, Politiken»Der er en næsten ubærlig ømhed og en længsel efter at holde fast, som selvfølgelig er umulig. Her er bogen et moderne og stærkt requiem, simpelthen, den er en besyngelse og en forsoning. «–Tue Andersen Nexø, Information»Imens vrides og tværes teksten udover hele digtsamlingen for at blive genskabt i nye sammenhænge som vandfarver, der er løbet, eller et rystet fotografi. Det er stærkt billeddannende. Og får mig helt sikkert til at vende tilbage efter mere. « - Arendse Ørding, Litteratursiden»Maskinen er i gang og farfar er død. Rasmus Halling Nielsens nye digtsamling er helt fantastisk. [... ] Bogen lukker sig ikke hermetisk om sig selv, men stiller spørgsmål ud mod verden, til noget så beskrevet som døden, sat i tale som stemmen der forsvinder.– Victor Boy Lindholm, Atlas Magasin»Her vælter billederne frem som perler på en snor, med et sprogligt overskud, der effektivt rusker læseren godt og grundigt igennem. […] Det er den konstante uvilje imod at sige tingene, som man plejer at sige dem, der viser sig at være bogens stærke side. Med denne tilgang kunne Rasmus Halling Nielsen formentlig skrive om det meste og alligevel gøre det interessant for læseren. «- Thor Penthin Grumløse, Kulturkapellet

"Tvillingerne" rummer to beslægtede digtsamlinger, "Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet" og "Det gule gæstebud".De to digtsamlinger blev til for nogle år tilbage og udgivet som private tryk, som forfatteren forærede til en række mennesker, der havde en særlig betydning for ham. Nu bliver de to forenet i én bog. Rasmus Halling Nielsen er inspireret af 1960’ernes poesi og billedkunst, og nogle af generationens store kunstnere er med som guest stars. "Tvillingerne" er skrevet med poetisk overskud og en egen syret energi og skønhed og vidner om et ualmindelig generøst lyrisk talent.Pressen skrev:»Et velkomponeret bombardement af surrealistiske syntakser, skæve snapshots af private indre billeder, og man fornemmer klart talentet bag al galskaben i ordstrømmen. Mere af det, tak.« **** - Jacob Ørsted, Ekstra Bladet » … en ordstrøm, hvor de syrede udsagn gentages og vendes i luften, og den faste grund skrider under læseren. Snart svinger en tekst sig »flere millioner galakser væk«, snart slår den ned i den meget nære verden« **** - Jørgen Johansen, Berlingske»Rasmus Halling Nielsen er sublim, fordi han formår at blande patos og humor med en fri tilgang til tekstens/ sprogets grænser og anvendelse. ‘Tvillingerne’ er ingen undtagelse.« - Erik Scherz Andersen, www.recitat.wordpress.com»… en helt vulkansk orderuption.« - Ole Møller, Dagbladenes Bureau »Digteren dvæler sjældent ved noget særlig længe ad gangen, fordi sproget hele tiden vil en ny vej. Det er en lyrisk malstrøm, der på en gang splitter verden ad og suger den ind i digtet. … En fin digtsamling« - www.litteraturnu.dk» … de er fine, digtene i Tvillingerne, på en gang lavmælte i deres tonefald og sprængte i deres blandinger af abstrakt og konkret.« - Tue Andersen Nexø, Information » … seriøst gode digte«. - Klaus Rothstein, Weekendavisen »Halling Nielsens poesi er forrygende herlig, på én gang humoristisk spraglet og dybfølt poetisk – og alt det ind i mellem, bag ved og rundt omkring. Visse steder er tonen legende let, andre absurdistisk og surrealistisk, vekslende imellem det prosaisk-konkrete og det hermetisk-irreale. … Smuk, poetisk, øm, humoristisk, finurlig – befriende og påtrængende på én og samme gang.« - Kulturkapellet

"Tvillingerne" rummer to beslægtede digtsamlinger, "Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet" og "Det gule gæstebud". De to digtsamlinger blev til for nogle år tilbage og udgivet som private tryk, som forfatteren forærede til en række mennesker, der havde en særlig betydning for ham. Nu bliver de to forenet i én bog. Rasmus Halling Nielsen er inspireret af 1960’ernes poesi og billedkunst, og nogle af generationens store kunstnere er med som guest stars. "Tvillingerne" er skrevet med poetisk overskud og en egen syret energi og skønhed og vidner om et ualmindelig generøst lyrisk talent.