Bøger af Rasmus H.C. Dreyer

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

Inden for klassisk teologi skelnes der mellem en synlig og usynlig kirke. Den synlige finder vi her på jorden, men hvem der hører med i den sande og altså usynlige kirke, ved kun Gud. Så vidt teologien. Ikke desto mindre har kristendommen gennem sin næsten to tusind år lange historie sat sig en række synlige spor: bygninger, kunst, bøger – kort sagt kristendommens materielle kultur. Det er de elementer, kirkehistorien beskæftiger sig med. Men med en omskrivning af skellet mellem den synlige og usynlige kunne man også tale om den sete kirke.Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersøgelser af emner så forskellige som fladskærme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dåbsritualet, altertavler, et bispeportræt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver også et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, håndgribeligt fænomen, der giver sig til kende, synliggør sig, og ja, bliver set af den, der vil åbne sine øjne for det.

I skolen lærer man endnu om den danske Luther: reformatoren Hans Tausen, plovdrengen fra Birkende by, der endte med at føre reformationen til sejr i Danmark. Dette billede af en lyshåret bondeknøs af en reformator fra det venlige Fyn er imidlertid ikke helt retvisende for, hvem Hans Tausen var, og hvad han stod for teologisk. Det var især i løbet af 1800-tallet, at Hans Tausen blev en væsentlig figur i forståelsen af, hvem vi er som danskere og lutheranere. Og uden blik for de finere teologiske nuancer, har Tausen fået lov til at blive stående på denne fremtrædende plads i danmarkshistorien.I denne bog afsøger forfatteren, hvordan Hans Tausen blev til den danske Luther, og kaster efterfølgende nyt lys på, hvem Tausen var – og om han overhovedet var lutheraner. Det sker ved en undersøgelse af Tausens teologi, herunder hans syn på centrale reformatoriske problemstillinger såsom Bibelen, troen på Gud, forholdet til øvrigheden, og hvad der teologisk sker i fx nadverhandlingen. Herigennem bliver det klart, at Tausens teologi skal findes i spændingsfeltet mellem to af datidens mest afgørende stemmer, Luther i Wittenberg og Zwingli i Zürich. Som noget nyt i forskningen placerer forfatteren Tausen i sammenhæng med en bestemt type af reformation, nemlig byreformationen og sammenligner reformationen af danske byer som Viborg og København med udviklingen i de tyske byer.Bogen er den første videnskabelige undersøgelse i nyere tid af Hans Tausens teologi og hans virke som reformator i den tidlige danske reformationsbevægelse i 1520’erne og 1530’erne.