Bøger af Rasmus Vangshardt

”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.” Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme. Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med fillosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann. Det giver samtidig anledning til en revurdering af De Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder påpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.

”Jeg har en Angst som aldrig før”, hedder det hos H.C. Andersen. For Tom Kristensen er angsten ”asiatisk i Vælde”, mens Tove Ditlevsen oplever ”Verdenshave af Angst”. I de sidste 200 år har angst været et centralt tema i dansk litteratur – helt frem til bekymringen for teknologiske og klimamæssige forandringer hos en samtidsforfatter som Jonas Eika.Romaner, noveller og digte forvandler oplevelser af angst til litterær form. Litteraturhistorien er dermed et emotionelt arkiv, der opsamler fortolkninger af angst og forandringer i angstens udtryksformer. Ved at undersøge, hvordan angsten er skildret hos forskellige forfattere på tværs af tid, får vi et dybere indblik i angstens rolle i den menneskelige tilværelse. I bogen analyserer 13 forskere repræsentationer af angst i dansk litteratur fra H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over blandt andre det moderne gennembruds kvindelige forfattere, Henrik Pontoppidan og Inger Christensen frem til de nyeste tendenser inden for spekulativ fiktion.

With this collection of essays, we wish to pay our small homage to Christian Høgel’s academic ability and human qualities on the event of his sixtieth birthday, 5 February 2024. We present five papers detailing our current work, Christian Høgel’s influence on our scholarly pursuits—and a couple of anecdotes.Christian Høgel (born 1964) is a man of many trades: A master of several modern and ancient languages; author of the acclaimed Symeon Metaphrastes: Rewritingand Canonization (2002); co-founder of the Centre for Medieval Literature, University of Southern Denmark; professor ofGreek and Latin at Lund University, Sweden.Contents:ForewordLærke Andersen:Hvem kvæler hvem?Jonas J. H. Christensen:Hvad er op og ned i ikonoklasmen? Prolegomena til et forsøgpå formidlingChiara D’Agostini:Constructing Maps: On Three Geographical Illustrationsin a 13th-Century Byzantine ManuscriptChristian Etheridge:A Medieval Manuscript from Constantinople in the Collectionof the Nationalmuseum in StockholmRasmus Vangshardt:Fromme udskejelser? Thomas Manns muntre middelalderismer

Rasmus Vangshardt offers an original interpretation of one of the most famous images of literary history, the theatrum mundi. By applying methods of comparative literature, hispanic studies, and theology, he reconsiders the world theatre's historical peak in early modern Europe in general and the Spanish Golden Age in particular. The author presents a new close reading of Pedro Calderón's El gran teatro del mundo (c. 1633-36) and outlines the historical and systematic framework for a theatrum mundi of celebration. This concept entails using art to justify human existence in the face of changing conceptions of the cosmos: an early modern aesthetic theodicy and a justification of the world in that liminal space between drama and ritual. By discussing historiographical theories of early modern Europe, especially those of Hans Blumenberg and Bruno Latour, and through conversations with Shakespearean drama and Spanish Golden Age classics, Vangshardt also argues that the theatrum mundi of celebration questions traditional assumptions of great divides between the Middle Ages and Early Modernity and challenges theories of a European-wide early modern sense of crisis.

Tidens urolige sammenblanding af fakta og fiktion, historie og kunst, har igen gjort fortiden til en akademisk, politisk og kulturel kampplads.Det historiske blik undersøger spændet mellem genskabelse af fortiden, ”som den var,” og aktualisering af historien i kulturelle og politiske sammenhænge. Forfatterne beskriver, hvordan det historiske perspektiv kan bidrage til forståelsen af aktuelle konflikter og trends. Samtidig stiller de skarpt på det tilsyneladende modsætningsforhold mellem den historiske forsknings retrospektive blik på den moderne verden og den aktuelle fordring om at løse samfundsproblemer her og nu.Det historiske blik diskuterer historiebrug og historisk forskning på tværs af traditionelle fagskel. Bogen samler forskere fra fagfelter som antropologi, kunsthistorie, lingvistik, historie, jura, teologi og litteratur. Tilsammen giver de et bud på den historiske forsknings rolle og status – nu og i fremtiden.