Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Rikke Alberg Peters

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mikkel Thorup, Rikke Alberg Peters & Maria Brockhoff
    197,95 - 247,95 kr.

    Regeringen putter noget i drikkevandet, der gør dig lydig. Jøderne kontrollerer alle verdens medier og regeringer, og det var i virkeligheden amerikanerne selv, der stod bag angrebet på World Trade Center, samtidig med at det også var Osama bin Laden. Intet er, som det ser ud, og der er skjulte kræfter overalt, som undertrykker os. Fortællingen om skjulte kræfters indflydelse på verdens gang dukker op med stadig større hyppighed, men hvad skal man egentlig mene om konspirationsteorier? Er det farlige fortællinger, som peger direkte frem mod politisk vold og terror, eller er det harmløse og farverige fortællinger med en vis underholdningsværdi, som vi ikke behøver at tage særligt alvorligt? Og kan man i det hele taget skelne mellem sande og falske konspirationsteorier? Bogen undersøger fænomenet konspirationsteorier ud fra en række analytiske tilgange og giver et bud på hvordan de opstår, hvorfor de eksisterer og hvorledes det kan være, at vi tilsyneladende bliver ved med at fascineres af fortællingernes afsløring af en skjult sandhed. Konspirationsteorien kædes sammen med fænomenerne magt og konflikt og analyseres som en særlig fortælleform, hvor det strukturerende princip for fortællingen er forklaringen på, hvorledes, hvorfor og hvem der holder noget skjult. I løbet af bogen præsenteres og analyseres mange af de konspirationsteorier, der har floreret i historien, og dem der aktivt fortælles i dag på internettet og de sociale medier.

  • Spar 17%
    - Vaccinemodstandens historie
    af Jakob Bek-Thomsen & Rikke Alberg Peters
    187,95 - 247,95 kr.

    Da corona fik statsministeren til at lukke Danmark ned den 11. marts 2020, accepterede de fleste det. Men snart lød der heftige protester mod både restriktioner og vacciner, og folk gik på barrikaderne og stillede spørgsmål om tvang eller frihed og om tillid eller mistillid. Vaccinemodstand er ikke et nyt fænomen. Faktisk har der været modstand siden de første vaccinationer mod kopper i 1700-tallet. Modstandere har talt om kolignende gevækster, autisme hos småbørn og ændringer af cellernes dna. Det er ikke virus, der er farlig. Det er vaccinerne. Anti. Vaccinemodstandens historie fortæller om vaccinemodstanden fra koppeindpodning over tuberkulose til i dag, hvor kampen mod vacciner, læger og myndigheder især føres på de sociale medier. Her har et voksende antal vaccineskeptiske profiler fået verdenssundhedsorganisationen WHO til at slå alarm og sætte vaccineskepsis på listen over de ti største trusler mod folkesundheden.

  • - Vergangenheitsbewältigung 1945 bis heute
    af Marie Søgaard Thellesen, Louise Ebbesen Nielsen & Rikke Alberg Peters
    427,95 kr.

    Hvorfor bliver den tyske fortid ved med at spøge i litteraturen og i samfundsdebatten? Kan – og skal man overhovedet komme overens med fortiden? Niemals vergessen sætter bearbejdningen af nationalsocialismen, DDR-tiden, nynazisme og erindringen af fortiden under ny lup ved at inddrage en række kilder fra 1945 til i dag bl.a med prosa- og skønlitterære tekster samt fotos. Vægten er lagt på nyere materiale. De elevaktiverende opgaver i Niemals vergessen er forståelsesorienterede og sigter mod anvendelse af et kommunikativt sprog i en meningsfuld kontekst. Bogen indeholder mange forskellige typer af opgaver, der tager højde for niveauforskelle og forskellige elevtyper og læringsstile. Udgivelsen henvender sig til tysk B-niveau, A-niveau og AT-forløb. Bogen indeholder danske introduktioner til de enkelte kapitler.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.