Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hver eneste dansker vil et utal af gange igennem livet være i kontakt med myndighederne. Der vil blive truffet adskillelige afgørelser fra optagelse i børnehave, skole og uddannelsesinstitution, over tildeling af SU eller barselsdagpenge, meddelelse af byggetilladelse, modtagelse af årlige årsopgørelse fra Skat eller tildeling af folkepension til bevilling af hjemmehjælp eller tildeling af plejehjemsplads.Uanset hvordan vi som mennesker i Danmark lever vores liv, vil vi på en eller anden måde komme i forbindelse med myndighederne. Hvordan dette møde forløber, vil afhænge af en række forhold. Et af disse forhold er de retlige regler, der sætter rammerne for vores møde med forvaltningen. Forvaltningsretten regulerer blandt andet denne proces.Denne bog handler om de retlige rammer for forholdet mellem forvaltning og borger i den del af forvaltningsprocessen, hvor en konkret sag skal oplyses. Udgangspunktet for behandlingen af emnet er officialprincippet og den rollefordeling, det skaber mellem myndighed og borger. I bogen analyseres den generelle forvaltningsretlige ramme, ligesom der inddrages nationale og internationale udviklingstendenser, herunder en analyse af dialogprincippet i retssikkerhedslovens § 4.Der er i de senere år set en udvikling i retning af et ændret borgersyn og opfattelse af borgernes rolle i samspillet med forvaltningen og i forlængelse heraf en øget inddragelse af borgerne i forvaltningens virksomhed. Denne udvikling giver anledning til undersøgelser af, om de aktuelle retlige rammer og den rollefordeling mellem forvaltning og borger, som de skaber, giver mulighed for, at borgerne mere aktivt kan deltage i behandlingen af deres egne sager.
I de nordiske velfærdsstater spiller kommuner som lokalpolitisk selvstyreenhed og som forvaltningsenhed en væsentlig rolle. Kommunalretten som juridisk fagområde fortjener af samme grund en væsentlig bevågenhed. I denne bog sættes fokus på udviklingstendenser inden for kommunalretten i de nordiske lande. Bogen samler en rækker artikler om aktuelle temaer inden for den nordiske kommunalret. Artiklerne er udarbejdet af jurister ansat i forsker- og undervisningsstillinger ved universiteter i Danmark, Norge og Sverige. Bogen er resultatet af en workshop afholdt i Nordisk forskernetværk i kommunalret i Odense i 2017.Bogen er redigeret af professor Bent Ole Gram Mortensen og ekstern lektor Rikke Gottrup fra Syddansk Universitet.
Mod og mening er en hyldest til Frederik Harhoff og hans betydning for sin omverden.Frederik har som underviser en særlig evne til at inspirere og løfte blikket mod de blå horisonter; videre end læringsmålet, den næste eksamenskarakter og den efterstræbte mulighed for fremtidig ansættelse i en prestigefyldt organisation. Denne ikke-målbare del af Frederiks virke er baggrunden for, at en gruppe af Frederiks studerende har udarbejdet et bidrag til dette værk.I en tid, hvor kombinationen af besparelser og new public management har nået universiteterne, har Frederik Harhoff italesat, at kvalitet ikke kan måles i point, men i den relevans og ordentlighed, vores arbejde har. Det vi arbejder med, skal have og give mening. Det er derfor en fornøjelse at både tidligere og nuværende kollegaer har bidraget til at hylde Frederiks virke som forsker.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond
Bogen bygger på en undersøgelse af kommunernes rolle som varmeplanmyndighed. Undersøgelsen blev foretaget i foråret 2006. Formålet har været at afdække kommunernes faktiske forvaltning på området. En sådan undersøgelse har ikke tidligere været foretaget.I denne bog formidles dels resultatet af undersøgelsen, dels redegøres der for gældende ret på området, herunder kommunernes forpligtelser. Som helhed betragtet er kommunernes administration af området ganskefornuftig. I enkelte tilfælde er resultatet dog udtryk for, at administrationen ikke altid er hensigtsmæssig, på enkelte punkter direkte kritisabelt. Dette er dog på punkter, der burde være let at rette op på.De primære områder, der berøres, er:· Varmeplaner efter 1990.· Elopvarmningsforbuddet.· Behandling og fremsættelse af projektforslag.· Projektgodkendelse.· Tilslutnings- og forblivelsespligt.· Dispensation.· Angivelse af kollektiv opvarmningsform (naturgas eller fjernvarme).· Kommunale garantier og bestyrelsesposter.Bogen er væsentlig læsning for den kommunale forvaltning, de kollektive varmeforsyningsanlæg og disses rådgivere. Der er som kapitel 9 indsat et kort resumé over de væsentligste resultater af den foretagne undersøgelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.