Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gulbahar Haitiwaji tilhører det muslimske mindretal uighurerne fra Xinjiang-regionen i det nordvestlige Kina, og i 2017 blev hun arresteret af myndighederne. Hendes eneste ”forbrydelse” var, at hendes datter havde optrådt på et foto fra en kinakritisk demonstration i udlandet.Det blev begyndelsen på et årelangt mareridt, hvor Gulbahar blev kastet i fængsel og senere sendt i genopdragelseslejr. Hun blev udsat for flere hundrede timers forhør, tortur, fejlernæring, politivold og hjernevask. På intet tidspunkt fik hun en reel sigtelse eller en advokat, og hendes ”sag” blev afgjort ved en militærdomstol. Efter to år i helvede blev Gulbahar løsladt i 2019 med dybe ar på krop og sjæl. Det anslås, at op mod en million uighurer sidder eller har siddet i de kinesiske genopdragelseslejre. Kina gjorde og gør alt for at skjule den systematiske undertrykkelse af uighurerne, der af eksperter betegnes som folkedrab, og kun takket være whistleblowere og ihærdige menneskerettighedsforkæmpere kom lejrenes eksistens til verdens kendskab."Fange nummer 9" er Gulbahar Haitiwajis dybt personlige og rystende beretning om at overleve de kinesiske genopdragelseslejre. Om at blive systematisk nedbrudt, men også bevare sin værdighed på trods, selvom man undervejs er blevet mishandlet og hjernevasket og endda har måttet angive sin egen familie.Gulbahar Haitiwaji er uddannet olieingeniør og bor i dag i eksil i Frankrig sammen med sin mand og to døtre. Hun er den første uighuriske kvinde, som har overlevet lejrene og turdet fortælle sin historie trods de kinesiske myndigheders chikane og forfølgelse.Oversat fra fransk af Karsten Nielsen.
Elle a enduré pendant trois ans des centaines d’heures d’interrogatoires, la torture, la faim, la violence des policiers, le bourrage de crâne, la stérilisation forcée, le froid, les rats, les nuits sous le néon aveuglant d’une cellule, les mécanismes de destruction kafkaïens. Elle s’appelle Gulbahar Haitiwaji et elle est la première femme ouïghoure rescapée des camps de rééducation chinois qui ose parler.Ces camps sont à la Chine ce que le Goulag était à l’URSS. Depuis 2017, plus d’un million de Ouïghours y ont été déportés. Les Xinjiang Papers, révélées par le New York Times en novembre 2019, décryptent une répression s’appuyant sur une détention de masse, la plus grande depuis l’ère Mao. Aujourd’hui, on parle de « génocide ». Le Parti communiste chinois, qui nie leur caractère concentrationnaire, en légitime l’existence par la « lutte totale contre le terrorisme islamique, l’infiltration et le séparatisme ».Les Ouïghours sont une ethnie musulmane turcophone qui peuplent le Xinjiang. Une région très convoitée par le Parti communiste chinois car elle se situe sur les « nouvelles routes de la soie », le projet politique phare du président Xi Jinping.Le témoignage de Gulbahar est terrifiant : elle raconte ce qu’elle a vécu dans les entrailles du système concentrationnaire chinois et comment elle a été sauvée grâce aux tractations acharnées de sa fille et du Quai d’Orsay. "Rescapée du goulag chinois: Le premier témoignage d'une survivante ouïghoure" ©Editions des Equateurs/Humensis 2021Gulbahar Haitiwaji est néé à Yining dans la région autonome du Xinjiang, en Chine. Elle est membre de la minorité ethnique musulmane et turcophone ouïghoure. En 2016, alors qu'elle vit en France depuis dix ans, elle est rappelée en Chine où elle est arrêtée et internée dans un camp de rééducation pendant trois ans.Rozenn Morgat vit en France. Après avoir été correspondante à Shanghai pour Le Temps, Ouest-France et La Chronique d’Amnesty International, elle travaille désormais au Figaro. Elle n’a cessé de suivre la question ouïghoure.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.