Bøger af Rune Lykkeberg

Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

DEMOKRATI SOM PROBLEM OG FORDRING er ikke en bog for eller imod demokrati. Den er en polemik imod brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med. Den viser, at selvom alle hylder demokrati som en værdi og en løsning, opleves demokrati i praksis som både et problem og en fordring. Demokrati betyder, at du ikke skal finde dig i, at nogen bestemmer over dig uden dit samtykke. Det er stadig et revolutionært princip.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.

Redigeret af Rune Lykkeberg, med efterskrift af David TradsUdgives i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information.Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.Ejvind Larsen har i 50 år kæmpet med filosoffer og præster, statsministre og undermålere om at få folk til at bestemme i deres eget liv. Det er en personlig og en politisk kamp, som har bragt kunst, teologi, økonomi og politik til kollision gang på gang. Og det hele er sket i Dagbladet Informations spalter.Temaerne har været mange undervejs, heriblandt Studenteroprøret, arbejdsmarkedsdemokrati, pensionskassereform, kunstfond, atomkraft og miljø. SAMTALER MED TIDSÅNDEN OG OPRÅB IMOD DEN rummer et rigt udvalg af fem årtiers artikler, interviews, essays, kronikker og ledere - ja Larsen har behersket alle journalistiske genrer. Således giver bogen et indblik i højdepunkterne fra 50 års journalistisk åndsarbejde."En af efterkrigstidens vigtigste politiske skribenter. Med sit helt ufattelige engagement og sin utrættelige søgen efter bedre svar end de eksisterende har Ejvind påvirket samfundsudviklingen mere end de fleste," skriver David Trads i bogens Efterskrift, hvor også Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Anne Grethe Holmsgaard beskriver Ejvind Larsens betydning for deres politiske virke.

Nogle regner folketingsvalget i 2001 for et systemskifte og en stor sejr for folket over eliten. Andre benægter, at der skulle være noget folk og nogen elite, og at et systemskifte skulle have fundet sted ved et ordinært folketingsvalg. Men alle må erkende, at noget er radikalt forandret. Det er bare svært at bestemme dette "noget", fordi dette noget ikke er faktuelt.Denne bog er et forsøg på at læse folketingsvalget i 2001 som symptom på en række fundamentale forandringer og udviklingstendenser, som allerede havde fundet sted eller var undervejs, men først blev tydelige som samlet billede efter 2001. Det er forandringer, som vedrører: den politiske udvikling i velfærdsstaten kulturens stilling i samfundet forholdet mellem de sociale klasser kapitalismens udvikling den enkeltes forhold til sig selv.Rune Lykkebergs ærinde er ikke at gøre valget i 2001 til indledningen til en ny epoke, men omvendt at se valget som afslutningen på en stor historie. Det handler om at bestemme og belyse den historie og redegøre for, hvorfor de frigørende humanister pludselig måtte se sig selv afsløret som undertrykkere og smagsdommere.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Hans sprog er nyskabende og forrygende. Og man bliver altid klogere, når man ser vores verden reflekteret på hans scene.I Samtaler om Shakespeare taler Rune Lykkeberg med skuespillere, instruktører, forskere, en oversætter, en kritiker og en minister om deres liv med Shakespeare og om, hvad der for dem er det særlige ved hans dramatik. De præsenterer ti af Shakespeares væsentligste stykker: Hvad kan de lære os om kærlighed, lyst og jalousi? Om politik og magt? I et efterskrift giver Lykkeberg sit bud på, hvordan vi kan bruge Shakespeares værker til at forstå verden af i dag. Samtaler med: Katrine Wiedemann · Niels Brunse · James Shapiro · Birgitte Hjort Sørensen · Kaare Dybvad · Christian Dahl · Emma Smith · Jens Jørn Spottag · Anne Middelboe Christensen · Elisa KragerupRune Lykkeberg har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Vesten mod Vesten (2020), Alle har ret (2012) og Kampen om sandhederne (2008) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog.Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant.Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark. Vi giver jer Tyskland tilbage!

Hvilken film er din yndlingsfilm? Spørgsmålet markerer begyndelsen på en af de sjoveste selskabslege, men for Informations anmeldere blev det lynhurtigt alvor, da de sammen skulle finde de 24 bedste film fra det 21. århundrede. Det har kostet ubærlige fravalg og er resulteret i interne fløjkrige blandt skribenterne at lave listen, der favner alt fra mainstreamfilm til arthouse produktioner. Det er en liste, der rummer alt fra Disneys De utrolige til Jacques Audiards Profeten. Endelig er det en liste, der efter endt læsning forhåbentlig sætter diskussionen i gang om de seneste 20 års filmkunst.De 24 film er nøje udvalgt af Rune Lykkeberg, Lone Nikolajsen, Christian Monggaard, Katrine Hornstrup Yde og Ralf Christensen.

Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag.Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.

Hvilken film er din yndlingsfilm? Spørgsmålet markerer begyndelsen på en af de sjoveste selskabslege, men for Informations anmeldere blev det lynhurtigt alvor, da de sammen skulle finde de 24 bedste film fra det 21. århundrede. Det har kostet ubærlige fravalg og er resulteret i interne fløjkrige blandt skribenterne at lave listen, der favner alt fra mainstreamfilm til arthouse produktioner. Det er en liste, der rummer alt fra Disneys De utrolige til Jacques Audiards Profeten. Endelig er det en liste, der efter endt læsning forhåbentlig sætter diskussionen i gang om de seneste 20 års filmkunst.De 24 film er nøje udvalgt af Rune Lykkeberg, Lone Nikolajsen, Christian Monggaard, Katrine Hornstrup Yde og Ralf Christense

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information."En jubilæumspublikation for avisens 75 års dag skal reflektere perspektiver, visioner, resultater, brud, sejre, udfordringer, vendepunkter, nedslag og kriser på den uafhængige avis." - Leila Krogh formand for 'Informations venner'.

Emma Gad var i sin samtid en kendt dramatiker og journalist. Men i dag er hendes navn uløseligt forbundet med "Takt og Tone", som er udkommet i utallige oplag siden 1918. I anledning af 100-året for bogens udgivelse har en række kendte danskere forholdt sig til Emma Gads gamle tekst og vurderet den ud fra en nutidig kontekst.Bogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda.Anna von Sperling (1973) er journalist ved dagbladet Information. Kandidat i internationale udviklingsstudier og geografi. Bosiddende i et familiekollektiv på Amager med sin søn, Erik, på fem år.Anne Sophia Mygind Hermansen (1972) er debat- og kulturredaktør vedBerlingske Tidende. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie.Tidligere blandt andet ansat som kommunikationskonsulent hos ATP og PenSam og fra 2007 til 2014 pressechef i Alm. Brand.Per Schultz Jørgensen (1933) er cand.psych. og dr.phil. Tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Børnerådet siden 1994, formand 1998-2001. Forfatter til bøger og artikler om børn, barndom og familieliv, senest Robuste børn i 2017.Olav Hesseldahl (1985) er cand.mag. i filosofi, medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, hvor han er ansvarlig for indholdet. Tidligere vært ved Radio24syv.Rushy Rashid Højbjerg (1968) er journalist og vært på Rushys Roulettepå Radio24syv. Har skrevet selvbiografiske bøger om sin pakistanskeindvandrerfamilie og kultursammenstødet i sit ægteskab med en dansk mand. Hun varetager flere tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesformand for Ideer for Livet Fonden, Skandia.Juliane Schmeltzer Dybkjær (1989) arbejder med digital kommunikation iAarstiderne A/S og er uddannet retoriker og cand.it.Mads Roke Clausen (1968) er uddannet cand.scient.adm. og forsker i organisationskultur som ph.d.-fellow ved Roskilde Universitet. Formand forFrivilligrådet. Tidligere har han haft ministerielle ansættelser og været direktør i Mødrehjælpen.Morten Münster (1980) rådgiver organisationer om, hvordan de kan implementere adfærdsdesign i ledelse, salg marketing og kommunikation. Forfatter til to bøger om adfærd, Personlig Indflydelse og Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Desuden fast skribent på dagbladet Børsen.Jeppe Bundsgaard (1970) er professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi. Forfatter til flere bøger, senest Digital dannelse i 2017.Søs Marie Serup Laybourn (1974) er rådgiver inden for strategi, kommunikation og public affairs og virker som politisk kommentator for blandt andet TV2 NEWS. Uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab. Har haft ansættelse på Christiansborg for Venstre, i Finansministeriet samt Statsministeriet.Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Information. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og været skribent på månedsbladet Press og Information. Fra 2012 til 2016 kulturredaktør på Politiken. Modtog i 2009 Georg Brandes-prisen for bogen Kampen om sandhederne.Ole Hartling (1946) er dr.med. og overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus. Tidligere bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder og formand for Det Etiske Råd. Modtog Rosenkjærprisen i 2007 for sin klare formidling af etiske problemstillinger.Karen Vallgårda (1980) er ph.d. og lektor i historie på Saxo-Instituttet vedKøbenhavns Universitet. Hun har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politisk kulturhistorie og modtaget priser for sin forskning, herunder Einar Hansens Forskningspris i 2016.

Vi har ytringsfrihed i Danmark. Og der er masser af fri debat i alle medier. Kvantiteten fejler ikke noget.Men hvad med kvaliteten? Kan man sige noget om hvad der er god debat ud over at den skal være fri? Og har vi en god debat? Hvis ikke, hvad er der så i vejen?Er debatterne i medierne bare verbale kamphandlinger hvor ingen lytter til de andre? Er Folketingets debatter bare rituel stammedans som en nuværende folketingspolitiker har sagt? Og hvordan får vi danskere så nogle bedre debatter at være vidner til?I bogen her bliver disse spørgsmål taget op og besvaret af syv af den offentlige debats deltagere og iagttagere en politiker, to avisredaktører og fire forskere.Bogen er selv et debatoplæg der kan danne grundlag for undervisning og diskussion om offentlig debat på alle niveauer, fra ungdomsuddannelserne og opefter.