Bøger af Samuel Rachlin

Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden.Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder.Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.

Vi lever i en tid med voldsomme politiske opbrud. Den øgede polarisering i vestlige demokratier efterlader mange i tvivl om retning, identitet og værdier. Den usikkerhed er med til at nære populismen. Siden FOLKET OG MAGTEN udkom første gang i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere får fodfæste. Trump, Johnson, Orbán og Le Pen er blot nogle af de vestlige populister, der sætter dagsordenen. Kombattanterne i et af tidens vigtigste politiske opgør – det liberale demokrati og populismen – har grebet hinanden i et livtag. Et verdenspolitisk drama udspiller sig foran alles øjne. Med den nye udgave af FOLKET OG MAGTEN undersøger journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin populismens væsen, historie og betydning. Hvad der hidtil har været en opposition til de etablerede systemer, er i de seneste år rykket helt ind i magtens centrum. Mest markant i Det Hvide Hus i Washington.

Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I Brev til mine børnebørn fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre. Musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen pakker en rygsæk med gode minder og den danske sangskat, mens folketingspolitiker Bertel Haarder taler for frisind og folkestyre rundet af en opvækst i Sønderjylland efter Anden Verdenskrig, og familievejleder Lola Jensen tager pulsen på skiftende tiders børneopdragelse. Bogens breve oser af levet liv og tegner et mangfoldigt portræt af det 20. århundrede. En oplagt bog til alle bedsteforældre om dem, der vil hylde sammenholdet på tværs af genertionerne. Med plads til at nedskrive egne tanker og minder sidst i bogen. Mød: Ghita Nørby - Elisabeth Gjerluff Nielsen - Per Schultz Jørgensen - Lola Jensen - Bertel Haarder - Pia Kjærsgaard - Hilda og Keld Heick - Margrete Auken - Kjeld Holm - Annette og Jørgen Due Madsen - Margrethe Kähler - Samuel Rachlin

Møbelsnedkeren Ejnar Pedersen er en af de fremmeste repræsentanter for dansk møbelkunst. Som snedkermester i PP Møbler har han arbejdet sammen med Hans Jørgen Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Nanna Ditzel og mange andre af de møbelarkitekter, der har grundfæstet Danmarks ry som førende inden for design.Ejnar Pedersen har fortalt sin personlige historie til Samuel Rachlin: fra barndomsårene i Vejen, over tiden som lærling og svend på nogle af de bedste snedkerværksteder og helt frem, til han selv bliver snedkermester og grundlægger PP Møbler i Allerød. Det tætte forhold mellem designere og arkitekter på den ene side og producenter på den anden bliver afdækket i historierne om de modsætninger og opgør, der måtte opstå undervejs. Særlig vigtig fremstår Ejnar Pedersens beretning om, hvordan håndværkere og arkitekter arbejdede sammen, eksperimenterede sammen og udviklede møblerne i et intenst og frugtbart samspil mellem æstetik og håndværk. Ejnar Pedersen har levet et helt liv. Han er møbelsnedker, men også far, ægtemand, kæreste. Han fortæller om sit lykkelige ægteskab med Kirsten, som han fik børnene Karen og Søren med, men som døde, da børnene blot var halvvoksne. Siden fik han 28 år sammen med Hanne Kjærholm, der delte hans indstilling til tilværelsen – både menneskeligt og fagligt.Håndværk og livsværk er en personlig fortælling og et fagligt testamente, der afdækker snedkerfagets historie og sætter fokus på de traditioner, der ligger til grund for kvaliteten i og betydningen af dansk håndværk.

Vladimir Putins skrækvision for en ny verdensorden med Rusland i centrum begyndte i år 2000, da den tidligere KGB-officer overtog magten som præsident, midt under den Anden Tjetjenienkrig. Ruslands nye stærke mand proklamerede, at han ville komme efter de tjetjenske terrorister, hvor end de var. Om de så sad på lokum, så ville han tvære dem ud. Resultatet: en ti år lang guerillakrig, der kostede 200.000 civile døde og efterlod et land totalt udbombet. Det var forspillet til tyve år med nådesløse militæroperationer i det gamle Sovjetunionens interessesfære, først i Tjetjenien, så Georgien, Krim, Østukraine og Syrien. Og nu hele Ukraine, Europas næststørste land. Tilbage står ruinerne og et skræmmende billede af en enehersker, der nærer sine vrangforestillinger om russisk storhed med løgne, krige og konflikter, uanset de menneskelige omkostninger.I sin bog PUTIN DEN ANDEN giver Samuel Rachlin sit bud på, hvordan man skal forstå Vladimir Putins verdensbillede – og frygte det. Med sit dybe og personlige kendskab til Rusland, hvor han er født og opvokset og har virket som korrespondent i årtier, beskriver han Putins jerngreb om den russiske folkestemning, som han styrer med løgn og en blanding af brutalitet og vulgaritet. Rachlin analyserer også Putins magtfuldkommenhed, som fremstår afstumpet i Vesten, men tiltaler den herskende klasse i dele af verden, som ikke har udviklet sig efter demokratiske traditioner. Et skræmmende perspektiv, som leder tankerne hen på det politiske klima i 1930’erne. Tiden før Anden Verdenskrigs udbrud.I sin første bog om den russiske præsident, bestselleren JEG, PUTIN, fortalte Samuel Rachlin om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin. I sin nye bog skildrer han krigspræsidenten, der har åbnet døren på klem til en dyster fremtid på randen til verdenskrig.

UD AF ANDEN VERDENSKRIGS RUINER voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede.For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere.Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva.Den Kolde Krig er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, har Putin taget i brug igen i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa.BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER udkom første gang i 2016 og udsendes nu i en ny udgave med et opdateret forord.SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest Jeg, Putin (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning“, samt Folket og magten (2017/2020) om populisme.

En række kontroversielle partier og politikere har fra Rusland over EU-landene til USA de seneste år vendt op og ned på den globale verdensorden, mens begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er blevet en del af mediernes ordforråd. Journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin undersøger i sin nye bog populismens væsen. Hvad kendetegner populisme? Hvordan tænker en populist? Er der sammenfald mellem tilsyneladende vidt forskellige politiske mål? Og er der noget at være bange for? Samuel Rachlin har boet i både Moskva og Washington – de to epicentre for rystelserne i global politik – og kender magtens institutioner fra tæt hold. Veloplagt og skarpt beskriver han den moderne politiske verdensorden og sætter tidens tendenser i historisk perspektiv. Populismens rødder går blandt andet tilbage til bevægelser i USA og i Rusland i det 19. århundrede. Populisme er dog ikke en uforanderlig, dogmatisk ideologi, men en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfolder sig i. Som fænomen driver den gennem vælgerhavet, parat til at indfange og brænde sine ofre. Det bedste værn mod populisme er kritisk tænkning. For at kunne stå imod manipulation må vi kunne identificere populisme, når vi ser den. Det bliver lettere med Samuel Rachlins skarpe analyse af spillet mellem folket og magten. SAMUEL RACHLIN, født 1947, er journalist, kommentator i danske og internationale medier og forfatter til flere bøger om særligt Rusland, senest "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Han har efterfølgende bl.a . været ansat i Verdensbanken i Washington, hvor han også bor i dag.

Ud af Anden Verdenskrigs ruiner voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede. For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere. Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva. DEN KOLDE KRIG er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, er igen kommet i brug i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa. SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest "Jeg, Putin" (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning.“

Journalist og udenrigskorrespondent Samuel Rachlin skriver om sin opvækst i Sibirien og Rødovre i 1940’erne.‘Fra Sibirien til Rødovre’ er en digital single baseret på et uddrag af bogen ‘Min barndom i 50’erne’, Lindhardt og Ringhof 2015.

"Der er ikke mange, der har noget at takke Stalin for, men når jeg ser tilbage på min families skæbne, så forstår jeg, at vi er en af de få undtagelser. Vi kunne med fuld ret sige: ’tak, kammerat Stalin, fordi du deporterede os.’ Jeg tror, det tog nogle år for mine forældre at forstå historiens ironi, og at forvisningen til Sibirien havde reddet deres liv." Fra essayet „Mig og Stalin“ – om forfatterens opvækst i Stalins Sibirien, hvortil familien Rachlin blev forvist fra deres hjem i Litauen i juni 1941, få dage før Operation Barbarossa – nazisternes felttog mod Rusland.