Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Passage 91 sætter fokus på kærlighedsromanen eller romance, som genren populært kaldes i moderne bogkultur. Artiklerne i nummeret repræsenterer forskellige perspektiver på genren, både i et historisk lys og i forhold til aktuelle udviklinger, og bidrager dermed til forståelsen af en genre, som er central på bogmarkedet og dominerer de internationale bestsellerlister, men som samtidig ofte er fraværende i traditionel litteraturvidenskabelig forskning.Romance-genren kan spores langt tilbage, fra 1700-tallets brevromaner over 1800-tallets sentimentale fortællinger og victorianske ægteskabsplot til 1900-tallets lægeromaner eller kiosklitteratur med kulørte forsider. I dag oplever genren stor fremgang, bl.a. på grund af nye læsefællesskaber omkring genren på sociale medier og nye måder at tilgå og bruge litteratur på, f.eks. via lydbogsformatet. Nummeret indeholder fem nyskrevne artikler, som på forskellig vis giver indblik i disse udviklinger, idet vi balancerer mellem tekst-fokuserede læsninger og mere litteratursociologiske tilgange, der stiller skarpt på romancens sociale, økonomiske og mediale vilkår og forudsætninger. Artiklerne fokuserer bl.a. på queer-perspektiver på victorianske romaner, kropspositivisme og postfeminisme i moderne svensk romance, romancer skrevet til lydbogsformatet og studier af romancelytteres præferencer inden for genren, samt brug af romance-troper blandt læsere i bogfælleskaber på TikTok. Nummeret indeholder også to nyoversatte bidrag, som står som centrale tekster inden for romance-forskningen, af henholdsvis Janice Radway, hvis studie af en gruppe amerikanske romance-læsende kvinder har været helt afgørende for feltet, og Mark McGurl, som repræsenterer et nyt, internationalt perspektiv på genrens betydning i den moderne bogkultur. Endelig har vi et interview med en forlagsrepræsentant om udgivelse af romance i Danmark i dag. Samlet set leverer Passage 91 altså et bredt indblik i romancen som genre, i tekster såvel som kontekster, læserkultur, historiske perspektiver og aktuelle udviklinger.
Litteratursociologi er studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet. Det litteratursociologiske felt udvides i mange teoretiske og metodiske retninger og omfatter nu flere discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel.I Passage 89 samles aktuelle perspektiver på litteratursociologi for at undersøge, hvordan feltet udvikler sig. Hvad er de nye teoretiske orienteringer, metoder og værktøjer i litteratursociologien, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi i dag studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet? Nummeret indeholder bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at fortsætte diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier samt anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med et indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats om orientalisme i tidlig moderne europæisk litteratur. Passage 89 undersøger grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.