Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.
Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.