Bøger af Sebastian Ørtoft Rasmussen

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.

Litteratursociologi er studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet. Det litteratursociologiske felt udvides i mange teoretiske og metodiske retninger og omfatter nu flere discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel.I Passage 89 samles aktuelle perspektiver på litteratursociologi for at undersøge, hvordan feltet udvikler sig. Hvad er de nye teoretiske orienteringer, metoder og værktøjer i litteratursociologien, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi i dag studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet? Nummeret indeholder bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at fortsætte diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier samt anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med et indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats om orientalisme i tidlig moderne europæisk litteratur. Passage 89 undersøger grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.