Bøger af Sebastian Olden-Jørgensen

Herluf Trolle (1516-65) står som idealet af renæssancens adelsmand: standsbevidst, retsindig, kongetro, modig og from. En mand, hvis liv og skæbne blev at tjene kongemagten, og som i kongens tjeneste oplevede det meste af, hvad en dansk adelsmand på den tid kunne opnå. Sebastian Olden-Jørgensens biografi skildrer Trolle som kongelig lensmand, efterretningsofficer og admiral, men også som godssamler, ægtemand og menneske. Desuden kaster han blikket på det eftermæle, Trolles nærmeste satte ham, og de myter, eftertiden digtede. Ved at rense fernissen af, træder en mand frem, der på flere måder siger vor tid mere end myternes Trolle. Og som har sat sig et fortsat levende eftermæle i form af skolen Herlufsholm.

Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 stormede svenskerne København. Forinden havde svenske tropper belejret byen fra lejren Carlstad ved Brønshøj. Svenskerne blev imidlertid mødt af en forsvarsberedt by, og angrebet mislykkedes.I Stormen på København 1659 undersøger forfatteren den 350 år lange historie om stormen på København som nationalt og københavnsk erindringssted, idet han ser på de store jubilæumsfejringer gennem tiden. Bogens undersøgelse er ligeledes et snit ned gennem 350 års kulturhistorie og erindringskultur og kommer i berøring med adskillige store danskere, fx Kingo, Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen og Carl Nielsen.Bogens teoretiske udgangspunkt er den franske historiker Pierre Noras begreb erindringssted (lieu de mémoire) som et sted, i konkret eller overført betydning, hvor erindring og historie mødes i et spændingsfyldt samspil om følelser og identitet.Forud for bogens egentlige analyse af stormen på København som erindringssted præsenteres en kort, realhistorisk gennemgang af belejringen og stormen. Desuden ser forfatteren på de mest udbredte anekdoter og myter, der knytter sig til begivenhederne 1658-60.

Alle de klassiske bønner, messen, skriftemål, korsvej og meget mere. Mange bønner er forsynet med korte og klare forklaringer.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

I 2024 er det 75år siden, biskop Th. Suhr i 1949 indkaldte til den første valfart til Vor Frueaf Aasebakken. Siden dengang – fraregnet corona-årene 2020 og 2021 og et pardruknede valfarter – er katolikker fra hele Østdanmark hvert år mødt op, ervandret gennem Rude skov og har fejret messe på plænen uden for Vor FrueKloster Aasebakken. Dette lille festskrift hartil formål at fortælle lidt om, hvad Aasebakkevalfarten er og har været, menogså at sætte den i relief. Derfor er der bidrag om valfartens historie, omvalfarter generelt, men også mere personlige beretninger og billeder fra andredanske valfarter. I international sammenhæng er valfarten til Aasebakkenhverken særlig stor eller særlig gammel, men det er vores valfart, og de75 år, den har eksisteret, viser, at den opfylder et behov: behovet for at mødesog fejre vores kristne tro i den katolske Kirkes brogede fællesskab.

Ludvig Holberg (1684-1754) var blandt meget andet en produktiv forfatter af historiske skrifter: danmarkshistorie, verdenshistorie, kirkehistorie og historiske biografier, alt i alt mere end halvdelen af hans samlede værk. Men hvilken slags historiker var han egentlig? Hvad var hans historieteori? Og hvordan så samtid og eftertid på hans historiske forfatterskab? Ja, hvordan ser vi på det i dag? Det er disse sammenhængende spørgsmål, denne lille bog sætter sig for at besvare med ambition om at bidrage til en forståelse af Holberg som "pragmatisk historiker".Sebastian Olden-Jørgensen (født 1964) er lektor i historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har bl.a. skrevet indledning til Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat (1749, DSL/UiB/Forlaget Vandkunsten, 2014), samt artikler om Holberg, naturretten og enevælden.

Historisk Tidsskrift 124:2

Artikel fra Historisk Tidsskrift 124:2

Historisk Tidsskrift 124:1

Artikel fra Historisk Tidsskrift 24:1

Anmeldelser fra Historisk Tidsskrift 24:1

Peter Schumacher (1635-1699) var blot en vinhandlersøn, da han kom til kongens København og gav sig til at klatre op ad den sociale rangstige. Til tops nåede han, og han blev både rigskansler og greve af Griffenfeld. Men Griffenfeld, der var med til at muliggøre enevældens indførelse, blev selv offer for sit eget projekt. Var det ikke for enevælden, var den ellers så magtfulde greve ikke faldet i unåde hos kongen og sendt i fængsel på Munkholm, fået frataget sin titel og endt sine dage som livstidsfangen Peter Schumacher.Fortællingen om Griffenfeld er ikke blot historien om en usædvanlig skikkelse, der fik enorm indflydelse på danmarkshistorien. Det er også en fortælling om en af de mest spændende perioder i landets historie, nemlig indførelsen af enevælden.Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.

Da enevælden blev indført i Danmark i 1660, gav det genlyd i alle afkroge af samfundet både i Danmark og resten af Europa. Det satte endvidere gang i en ny litterær bølge af lejlighedsdigte, der af hofdigtere, litterære koryfæer og akademikere blev brugt til at formidle politiske budskaber. Ved at studere disse digte får man et spændende billede af datidens social- og kulturhistorie både inden for og uden for landets grænser.Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.

Kirkens historie er sjette bog i serien”På vej med Kristus”, som er en undervisningsserie om katolsk tro og liv til de katolske menigheder og skoler. Målgruppe: Ca. 13-14 år eller 7.-8. klasse trin. Bogen er oversat og redigeret af ph.D Sebastian Olden-Jørgensen, Historiker og Lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Enevældens indførelse 1660 var en skelsættende politisk begivenhed i Danmarkshistorien, men også en litterær begivenhed, hvor lejlighedsdigtningen blev et medium for politiske signaler. Hele det litterære miljø reagerede. De skrev på latin, tysk og dansk, og selv i udlandet gav begivenheden genlyd med digte på tysk, engelsk fransk og nederlandsk.Den politisk uafklarede situation i forbindelse med enevældens indførelse giver en enestående lejlighed til at analysere samspillet mellem poesi og politik. Samtidig tegnes der et nuanceret social- og kulturhistorisk øjebliksbillede af barokkens litterære liv i den danske konges riger og lande.