Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”De digte, jeg gerne vil skrive, arbejder med fire grundlæggende principper: nedadgående, autentisk, kropslig og øjeblikkelig." (Shen Haobo 2024) Shen Haobo er kroppens digter. Han er bannerfører for sin generation, og særlig dens vrangside: han søger en bred, urolig poesi, der nægter at finde sig til rette. I år 2000 dannede han sammen med en flok venner gruppen ”Underkroppen”, hvis mål var at vriste poesien fri fra det elitære og og trække den tilbage til kroppen, til kødet og kønsorganerne, nydelsen, det levede liv og det talte sprog. Siden har han gennem godt 30 år arbejdet for at fremskrive et nyt æstetisk udtryk, der er i overensstemmelse med hans ide om poesien. I bogen her samler Shen Haobo digte fra begyndelsen af sit forfatterskab og frem til i dag. Det er digte om AIDS-landsbyer, Internetcensur, prostitution, kærlighed og København. Digte, som giver et bud på en skrift, der bevæger sig gennem tiden med en krop, der også forandres, og som aldrig slipper forbindelsen til sine omgivelser. Det er et stærkt portræt af et land reflekteret gennem et enkelt menneskes voksende sprog.FORFATTERENShen Haobo [沈浩波] er født 1976 i Jiangsu, Kina. Han er digter, forlægger og en af primus motorerne bag den kinesiske scene for undergrundslyrik. Shen Haobo har til stadighed arbejdet for at skabe et vægtigt alternativ til den officielle lyrikscene, et sted for udgivelse af stærk, direkte poesi. Han har desuden modtaget talrige priser for sit virke og hans digte er oversat til en lang række sprog – heriblandt engelsk, tysk, hollandsk, arabisk, spansk mv. På dansk er tidligere kommet digtsamlingen Sommerfugl på Forlaget Korridor.
Shen Haobo [1976] etablerede omkring år 2000 i samarbejde med en række andre digtere gruppen Underkroppen (下半身) - forstået som et kropsligt modsvar til det intellektuelle overherredømme. For Shen Haobo er digtet forankret i kroppen, forstået som mødested mellem sprog, kultur og verden. Digtene søger nærvær, tilstedeværelse og stemme, samt digteriske brud - ryk hvor teksten revner virkeligheden. Derved skabes ideelt tekstligt og kropsligt nærvær og fravær i et intimt og provokerende, givende og stødende (tids)rum.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.