Bøger af Simon Laumann Jørgensen

Bogen henvender sig til kommende og nuværende magthavere i systemet medhenblik på at styrke refleksionen i og over systemet. Den adskiller sig fra mangeandre bøger om forvaltningen med sit fokus på den demokratiske velfærdsstatsgrundværdier og betingelserne for, at disse ikke fortrænges. Den er et forsvar for,at disse demokratiske værdier fremmes af forvaltningen i bred forstand. Det er optil dig, kære læser, at gøre brug af bogen. Grundlæggende er den en opfordring tiltænkning om systemet og det ansvar, vi, der bebor det, er bærere af. Den opfordrerdig til at tænke over, hvad det er for værdier, systemet bør tage vare på. Denopfordrer dig også til at tænke over de rammer, der opstilles for en sådan tænkningog en sådan varetagelse. Bogen gør rigt brug af eksempler på de mange sager,der løbende opstår i forvaltningen, og dykker ned i centrale klassiske eksemplermed fokus på de almene problemstillinger og spørgsmål, som disse konkrete sagerudtrykker. Sætningen »sådan er det i mit system« indrammer dermed fx en almenog klassisk spænding mellem individet og systemet. Vi anslår disse almene problemstillingeri de konkrete udfordringer for med Hannah Arendts ord at gøre detmuligt »at tænke nyt«. Forholdet mellem system og borger kan være tragisk som iden klassiske tragedie om Antigone, der ikke måtte begrave sin bror, da han mentesat have forbrudt sig mod systemet. Men det kan også være smukt, som i idealetom den demokratiske velfærdsstat, hvor højtudviklede former for menneskeligfrihed lader sig realisere netop i fællesskab med andre. I det lys opfordrer bogendig til at tænke over, om rammerne, der opstilles, kunne opstilles bedre og merehensigtsmæssigt i forhold til forvaltningen af værdierne i forvaltningen.

Forvaltere af det demokratiske samfund har ansvar for at håndtere magten med etisk dømmekraft og dialog. Den gode forvalter, administrator og embedskvinde eller -mand skal derfor have sans for forvaltningens etiske og demokratiske værdier, selvom disse ofte trænges i baggrunden af systemets andre logikker og praksisser. Med afsæt i aktuelle skandalesager om ministeransvar, embedsmandssvigt, interessekonflikter og forvaltningsparadokser undersøges udfordringerne med at realisere demokratiets værdier i forvaltning og administration. Bogen insisterer på, at ansvaret for magten, dømmekraften og dialogen hviler på såvel forvalterne i fronten som på de beslutningstagere og ledere, der sætter rammerne for den demokratiske forvaltning. Det kræver viden om magtens former og bureaukratiets blinde vinkler, hvilket denne bog giver en systematisk beskrivelse af gennem analyser af klassiske og aktuelle udtryk for bureaukratiets magtudfoldelse og moralske blindhed. Bogen leverer et stærkt forsvar for yderligere demokratisering af forvaltningen gennem en nuanceret fremstilling af den etiske dømmekrafts og anerkendelsens komplekse opgaver. Offentlige forvaltere på alle niveauer stilles en ambitiøs opgave og får konkrete bud på, hvordan den kan håndteres. Grib opgaven. Du har forvaltningens demokratiske legitimitet i din hånd! Simon Laumann Jørgensen, cand.mag., ph.d. er lektor i politisk teori ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Han forsker i politikker for integration i den demokratiske velfærdsstat i lyset af teorier om demokrati, frihed, legitimitet, medborgerskab og anerkendelse. Jacob Dahl Rendtorff, ph.d., dr.scient.adm. er professor (MSO) i ledelsesfilosofi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet. Har publiceret om filosofi, bioetik og ret, virksomhedsansvar, etik og legitimitet og forsker i ledelsesfilosofi og bæredygtighed. Peter Sørensen, mag.art., ph.d. er adjunkt i ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han forsker og underviser i forvaltning, magt, etik, ledelse, ledelsesudvikling og organisatorisk læring i den offentlige sektor.

AXEL HONNETH (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør engrundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund,hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen. Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard forvores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?

Axel Honneth (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør en grundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund, hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen.Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard for vores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?Simon Laumann Jørgensen er lektor i politisk teori ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

Amerikansk kultur og politik fylder meget i vores bevidsthed og i det danske mediebillede. Vi ved meget om det (populær)kulturelle Amerika, men det er de færreste af os, der ved særligt meget om de tænkere og tanker, der har formet den stormagt, der har så stor indflydelse på vores liv. Amerikanske tænkere er en velformidlet introduktion til de tænkere og bevægelser, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund og den konkrete politiske udvikling i landet de seneste 150 år. Nogle som f.eks. Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er mere kendte i Danmark end andre, som f.eks. teologen Reinhold Niebuhr eller den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist W.E.B. Du Bois, men tilsammen giver udvalget et unikt indblik i USA’s idémæssige traditioner, historie og kultur. Den vil give danskerne en langt mere dybdegående introduktion til og forståelse for f.eks. USA’s udenrigspolitik, for race- og slavespørgsmålet, for USA’s særlige ideologiske historie, hvor ’liberalisme’ og ’socialisme’ f.eks. betyder noget ganske andet end herhjemme og for den store betydning, som religion – ikke mindst kristendom – har i USA. Udvalget af de 14 amerikanske tænkere (samt tea party- og occupy wallstreet-bevægelserne) er foretaget i kyndigt samråd med amerikanske idehistorikere og er skrevet af de absolut førende danske USA-eksperter som f.eks. Niels Bjerre-Poulsen, Carl Pedersen, Vibeke Schou-Tjalve og Casper Sylvest. Redaktørerne Astrid Nonbo Andersen og Christian O. Christiansen, der begge er idéhistorikere, har forsynet bogen med en fyldig indledning, der introducerer til værket og centrale begreber som liberalisme, socialisme, republikanisme og andre væsentlige politiske tankestrømme i USA. ANMELDELSER"En oplysende idehistorisk antologi leverer solide introduktioner til tænkere, der har præget det moderne USA. Læsere, der er nysgerrige efter de store linjer og historiske debatter, der gemmer sig bag samtidens stridigheder i et polariseret USA, kan med fordel indlede den intellektuelle opdagelsesrejse her." Niklas Hessel, Weekendavisen "Det første værk på dansk om amerikanske offentlige intellektuelle er både inspirerende og en trist påmindelse om den aktuelle krise i USA's politiske og akademiske liv." ★★★★ Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad “Udgivelsen her giver et perspektiv på amerikansk politik, som er helt nødvendigt, hvis man skal et spadestik dybere end den aktuelle politiske situation.” Mogens Hansen, Samfundsfagsnyt