Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.
Mellem 1750 og 1850 genopdagede danske forfattere den nordiske middelalder, dens historie, kultur og litteratur, og de genfortolkede den i en ny tids ånd. Med inspiration fra Saxos Danmarkskrønike, den norrøne digtning og folkeviserne skabte digtere som Ewald, Oehlenschläger og Ingemann værker, der kom til at definere romantikken i Danmark.Drømmen om middelalderen blev en fællesnævner for dansk litteratur frem til midten af det 19. århundrede. For nogle var den forestillede middelalder en anledning til at fantasere om eventyr, heltedåd og romantisk kærlighed, mens andre gendigtede den som en storhedstid, der kunne dyrkes som en kilde til national stolthed og til oprejsning af folkeånden.Bogen er den første samlede fremstilling af middelalderisme – dvs. genfortolkning af middelalderen – i dansk romantisk litteratur. Den viser, hvordan et kosmopolitisk København blev centrum for en ny middelalderfascination, der bredte sig til resten af Europa, og som i vores egen tid giver genlyd i romaner, film og tv-serier om perioden.
Slutningen er litterært kerneelement og et af de tekststeder, der ofte står klarest tilbage i hukommelsen efter endt læsning. Men det er også et uhyre komplekst fænomen, hvis fremtrædelsesformer og funktioner er mange og forskelligartede.Dette nummer af Passage præsenterer en række nye livtag med det klassiske spørgsmål om litteraturens slutninger. Nummerets artikler beskæftiger slutninger hos markante forfattere som Christian Winther, Ingeborg Bachmann, Cormac McCarthy og Karl Ove Knausgård, men afsøger også slutningens som motiv i den samtidige livsafslutningsroman og som terapeutisk løfte i selvbiografier af tidligere anbragte børnehjælpsbørn. Det understreger en gennemgående pointe i nummeret, der også kommer til udtryk i to essays af forfatterne Hanne Højgaard Viemose og Kristian Bang Foss: At det formelt inklinerede spørgsmål om litteraturens slutninger, altid peger ud på og står i dynamisk relation til eksistensens slutninger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.