Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Forfatternes udgangspunkt er, at iværksættelse og gennemførelse af lovgivning hverken er nogen teknisk, automatisk eller kedelig proces. I processen træffes der en række vigtige politiske beslutninger, som ofte omformer lovgivningen, så det produkt, der afleveres til borgerne, afviger en del fra det forventede, og så lovgivningen ikke får de virkninger, der var tilsigtet. Implementeringen af lovgivningen og dens resultater påvirkes af: o Hvordan lovgivningen er sat sammen med mål og midler. o De interesser der forfølges af myndigheder og organisationer, der deltager i implementeringen, og deres indbyrdes sammenspil. o Frontmedarbejdernes viden og holdninger, der gør dem til vigtige politiske beslutningstagere. o Den vanskelige ledelsesrolle i forhold til frontmedarbejderne. o Hvordan borgerne og virksomhederne reagerer på lovgivningen og dens implementering. Således er hovedbudskabet, at lovgivning og andre politiske beslutninger kun er papir, og at gennemslagskraften er afhængig af, hvad der sker under implementeringen, og at meget kan gå galt undervejs. En del implementeringsproblemer kan dog forudses, og nogle af dem kan faktisk undgås.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye organiseringer af ledelse i skolen – fra selvledelse til medledelseAf Tue Sanderhage og Camilla WangSkolen er midt i en forandringsproces, og det giver forandringer i relationen mellem organisation, leder og medarbejder. Artiklen går tæt på disse relationer og ser på, hvordan de gensidigt påvirker hinanden. En gensidig påvirkning der kalder på, at ledelse bliver et fælles anliggende for alle skolens aktører.Tænketeknologier. Når forandringer består – projekter forgårAf Helle Bjerg og Dorte StaunæsNye arbejdstidsaftaler og en skolereform har ændret dagsordenen på skoleledelsesområdet. Det gør det mere relevant end nogensinde at tale om forandringsledelse i folkeskolen. Forandringsledelse handler nemlig ikke omat forandre et felt, som ellers ville stå stille. At lede på forandring handler også om at lede i forandring.Oplyst enevælde – eller dialogisk ledelseAf Claus MadsenFremover skal skolelederen i langt højere grad tilpasse tildelingen af arbejdsopgaver ud fra konkrete og differentierede vurderinger med afsæt i den enkelte lærers kompetencer og formåen. Artiklen giver et bud på, hvordander konkret kan arbejdes med skolens samlede kompetencebehov med henblik på strategisk kompetenceudvikling i organisationens interesse.Ledelse af styrkebaserede fællesskaber – hvor lærerne har det godt og gør det godtAf Anne LinderDenne artikel argumenterer for, at et betydningsfuldt pædagogisk centrum er autenticitets- begrebet og det, forfatteren kalder ”styrkesproget”, fordi det rummer et potentiale, der kan medvirke til at optimere læringen, trivslen og udviklingen – til gavn for både individ og fællesskab.Tydelige og faste rammer gavner alle eleverAf Søren C. WinterSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop udgivet rapporten Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. Tydelige faglige rammer, konsekvent klasserumsledelse og et godt klassemiljø er nøgleord i rapportens konklusioner, men rapporten byder også på overraskelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.