Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Forsøg med filosofien inviterer Søren Gosvig Olesen læseren til at tænke selv ved at give bud på en forståelse af en række forskellige begreber og tænkere.Det gennemgående budskab er, at det almene ved filosofien bliver tomt, hvis ikke det tilegnes personligt. Bogen består af 28 korte essays, formet som introduktioner til filosofiske discipliner som for eksempel eksistensfilosofi og religionsfilosofi, begreber som argument, historie og system, og tænkere som Agamben, Foucault, Løgstrup, Heidegger, Nietzsche og Kierkegaard. Her er tale om »forsøg«, for så vidt det drejer sig om at gentænke for egen regning.»I 1992 udgav jeg en bog At læse filosofi eller Filosofiske lærestykker, som blandt sine læsere fandt både elskere og hadere, og det var jeg glad for. Jeg mener, hvad sjov er der ved at skrive en bog, der glider ned som en suppe uden smag? Der var ganske vist en kritisk røst, som netop fandt det at indvende mod bogen, at den fremkaldte sådanne reaktioner; jeg skulle have været mindre personlig, mente hun. Men filosofien kan ikke blive upersonlig uden at ophøre med at være filosofi. Dog, selvfølgelig: Hvor personlig skal den være? Man skelner af og til mellem det personlige og det private, men jeg tvivler på holdbarheden af terminologien. Derimod tror jeg, at det personlige har svært ved at finde sin plads: Selv det universelle skal være personligt tilegnet, uden tilegnelse er det universelle tomt. Ganske ligeså med det personlige! Jeg kan ikke lære nogen, hvordan de skal tænke, ved at stille mig op og give opskriften. Men jeg kan selv forsøge og stille mine forsøg til rådighed for andre.«Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, forfatter og oversætter. Han er dr.phil.habil og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.
ANDET OPLAG! Garnhæftet omslagsbog."Filosofien i Frankrig" tilbyder en introduktion til de kendteste strømninger i fransk filosofi, idet hver af dem forbindes med et forfatterskab, som nærlæses. Efter en oversigt over Descartes og traditionen gælder det den særlige plads, filosofien har i fransk kultur i almindelighed og i undervisningssystemet i særdeleshed. Her er udgangspunktet Alain. Dernæst præsenteres Frankrigs bidrag til videnskabsteorien, den særlige måde at kombinere filosofi og videnskabshistorie på, som forbindes med Bachelard. Så følger en gennemgang af en af århundredets største, filosofiske modedannelser, eksistentialismen, med fokus på Sartre. Og videre en gennemgang af den franske udgave af fænomenologien, med fokus på Merleau-Ponty. Der afrundes med en gennemgang af dekonstruktionen, der har bredt sig til alle humanvidenskabelige felter og kunstneriske områder, men hvis force er et radikalt opgør med hele filosofiens tradition. Det sker på baggrund af Derridas forfatterskab.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Lektor i filosofi ved Københavns Universitet. Han tog kandidateksamen i filosofi på Sorbonne i 1982 samt den internationale doktorgrad, habilitationsgraden, ved Université de Nice i 1998. Har været gæsteforsker ved Universität Freiburg og University of Warwick og gæsteprofessor ved Université de Bourgogne (Dijon) og ved Università di Torino.
Dekonstruktionen bliver i denne bog taget på ordet, dvs. som en dekonstruktion af metafysikken. Med det udgangspunkt søges der tilbage i filosofiens tradition fra Platon til Hegel. Bogens temaer er derfor lige så gamle som filosofien selv: det samme, det modsatte, det væsentlige, det egentlige osv.Hvis dekonstruktionen har en pointe, er det imidlertid, at filosofiens gamle temaer ikke længere kan diskuteres på de traditionelle betingelser. Men dekonstruktionen ville ikke være dekonstruktion, hvis ikke pointen også var, at ændringen af filosofiens betingelser skyldes filosofien selv. Dekonstruktionen er på sin vis blot en benævnelse for den svækkelse af traditionen, som kommer i stand ved, at filosofien i tidens løb ændrer grundlag. Fra evighedens synsvinkel til det stadig mindre evige; fra den platoniske idé over middelalderens skabende Gud til det menneskelige subjekt og dets historie.Sådan etablerer forfatteren sin dialog med bevægelsens hovedpersoner fra Martin Heidegger over Jacques Derrida til Gianni Vattimo ved at undgå det monografiske og gå til sagen selv. Hans bog tilbyder en række indgange til dekonstruktionen som bevægelse. Men den tilbyder nok så meget en gennemtænkning af filosofiens betingelser i dag.
Her er en bog, der siger nej – til den herskende opfattelse af filosofien. Nej, at filosofere er ikke at argumentere. Nej, filosofi er ikke at forsvare den eller den position. Nej, filosofien skal ikke løse problemer; dens historie viser, at den aldrig har løst nogen, og at det heller ikke er meningen med filosofien.Det er også en bog, der siger ja – til en anden opfattelse af filosofien. Ja til alt det, som filosofien først og fremmest består af. Ja til alle dens sammenligninger, analogier, anekdoter, associationer, paralleller, symmetrier, billeder, metaforer, eksempler, genrer, stilarter. Ja til alt det, som filosofien først og fremmest er: fantasi og kreativitet.At læse filosofi er at stå i lære for at lære at tænke. Eller også er det ingenting og institution.Bogen her er en pamflet. Den er vendt imod den filosofiske institution, som gør alt for at forhindre os i at tænke. Og den er en hyldest til nogle af dem, der trods alt kan lære os at tænke.
Filosofi begynder med forundringen, skriver Søren Gosvig Olesen i "Fragmenter af nætter og dage". De korte prosatekster beskæftiger sig alle med et filosofisk aspekt af livets dage og nætter, der alle på hver sin måde er en gåde, der venter på at blive løst.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.
Kærligheden er størst af alt. Den kan også være svær. Det betyder ikke, at den er umulig, men måske er kærligheden ikke lige der, hvor du venter den. Måske er den noget andet end forventet. Filosoffen Søren Gosvig Olesen skriver klogt og personligt om kærligheden. Han inviterer dig til at tænke over den - både næstekærligheden, kærligheden som venskab og kærligheden som elskov. Du bliver ikke snydt for konkrete råd og vejledning, men fortolkningen er, som forfatteren skriver, din egen. Bogen kan læses af såvel den forelskede teenager, dem med kærestesorg, dem i parforhold, par med rod i parforholdet, par i åbne forhold, homoseksuelle som heteroseksuelle, singler, unge, der ser frem, og gamle, der ser tilbage.
Transcendentalfilosofiske overvejelser har været på den filosofiske dagsorden siden Kant, der identificerede erkendelsens transcendentale betingelser med anskuelsesformerne, de rene forstandsbegreber og fornuftens ideer. I det tyvende århundrede har filosoffer som Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty og Jacques Derrida forsøgt sig med andre definitioner, såsom sproget, den sociale kontekst, livsverdenen og den menneskelige endelighed. Transcendental historie betegner en mulig filosofisk disciplin i stil med transcendental logik. Gennem to hinanden supplerende bestræbelser, nemlig at udarbejde et begreb og at forsvare en tese, undersøger forfatteren filosofihistorien på de steder hvor muligheden af den transcendentale historie viser sig. Begrebet som udarbejdes er begrebet om historisk tid. Tesen som forsvares er at den menneskelige erkendelses transcendentale betingelse er historien. Såvel begreb som tese placerer afhandlingen i den filosofiske genre, der i traditionen kendes som transcendentalfilosofisk. Søren Gosvig Olesen, født 1956, kandidat fra Université de Paris I (Sorbonne) 1982, habilitationsgraden fra Université de Nice 1998. Forskningsbibliotekar (seniorforsker) ved Det Kongelige Bibliotek 1996-1999. Fra 2000 lektor ved Institut for filosofi, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet bl.a. La Philosophie dans le texte (1982) ogWissen und Phänomen (1997).PRESSEN SKREV:»Det er sjældent, at den danske offentlighed præsenteres for slig tankevækkende filosofi, vanskelig og nærmest utilgængelig som den må være for utrænede øjne. Gosvig Olesen er et eksklusivt bekendtskab og ikke just en formidler, der hjælper sin læser til klar indsigt; men den irriterede læser, der tålmodigt og af egen drift indlader sig på at bide på de udkastede kroge, vil helt sikkert lære noget af mødet.« - Steen Nepper Larsen, Politiken.
Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).
Freuds apologi diskuterer Freuds forsvar for psykoanalysen som videnskab med henblik på en nærmere bestemmelse af den viden, som indgår i behandlingen af mennesker, herunder særligt den behandling, som kaldes alternativ. Bogens hovedtema er psykoanalysens opståen set som en proces, hvor Freud i stigende grad fjerner sig fra sin naturvidenskabelige og lægefaglige baggrund. Til trods for den stadig større afstand fastholder Freud, at den behandling, han bedriver, har et videnskabeligt grundlag. Men hvordan kan en terapiform udviklet af hypnosen siges at være videnskab? I sit forsøg på at besvare det spørgsmål kommer Freud i stigende grad til at karakterisere den traditionelle videnskab ud fra de træk, som den mindst identificerer sig med; gehør, håndelag, takt, erfaring osv. Derved kommer Freud til at pege på et element i videnskaben, som den ganske vist ikke selv artikulerer, men som den på den anden side ikke kan sætte sig ud over; det element, som man kalder ”tavs viden”, og som kun kan nærme sig sin genstand indirekte. Vi finder denne form for viden rendyrket i den alternative behandling, dvs. i den type behandling, som ikke er officielt anerkendt som hvilende på et videnskabeligt grundlag. Alternative behandlere har dog typisk ikke et videnskabeligt udgangspunkt som Freud, så hans karakteristik af behandlerens viden har en særstatus, både hvad angår det alternative, terapien, og hvad angår opgøret med det etablerede, videnskaben.
Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien. Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).
Alle kan have gavn af at læse filosofi uanset sværhedsgraden eller ens eget udgangspunkt. Søren Gosvig Olesens filosofiske lærestykker præsenterer læseren for, hvad det vil sige at læse filosofi, hvad vi kan lære i filosofiens verden, og hvilken plads filosofien indtager i det moderne samfund.Bogen henvender sig til studerende og undervisere i filosofi, men kan læses af enhver, der interesserer sig for filosofi.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.
"Nu skal filosofien ud til folket. Filosofferne må til at gøre gavn! De må lære sig formidlingens kunst. Ud af elfenbenstårnet! Bare ikke så højtravende, for nu skal det være: åbent universitet, indtægtsdækket virksomhed, etik, etik! Hvad nytte har man vel nogensinde haft af filosofien?"Det er blandt andet det spørgsmål, Søren Gosvig stiller i essaysamlingen "Tid og kritik". Bogen består af en række essays, som er skrevet i midten af 1980’erne. Søren Gosvig vender og drejer filosofien i et forsøg på at se den med samtidens kritiske briller i stedet for ud fra de gammeldags, fastlåste kritikpunkter.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.
"Nærværende afhandling rummer to hinanden supplerende bestræbelser, nemlig at udarbejde et begreb og at forsvare en tese. Begrebet, som udarbejdes, er begrebet om historisk tid. Tesen, som forsvares, er at den menneskelige erkendelses transcendentale betingelse er historien. Såvel begreb som tese placerer afhandlingen i den filosofiske genre, der i traditionen kendes som transcendentalfilosofisk."Søren Gosvig Olesen filosofiske afhandling er opdelt i syv kapitler:Foreløbigt begreb om historieEt filosofisk begreb om historieDen transcendentale logik som projektNødvendig sandhedTautologienSandhedens inkarnationTeknik og historieSøren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.
Alle kan have gavn af at læse filosofi uanset sværhedsgraden eller ens eget udgangspunkt. Søren Gosvig Olesens filosofiske lærestykker præsenterer læseren for, hvad det vil sige at læse filosofi, hvad vi kan lære i filosofiens verden, og hvilken plads filosofien indtager i det moderne samfund.Bogen henvender sig til studerende og undervisere i filosofi, men kan læses af enhver, der interesserer sig for filosofi.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.