Bøger af Søren Hansen

Medierne er fulde af forfærdelige historier om klimakrisen og dens snarlige katastrofale følger for menneskeheden. Vi kan kun redde os selv og Verden ved at gennemføre den grønne omstilling, hvor solceller og vindmøller er udset til at levere størstedelen af vores energi. Klimavidenskaben er afgjort, og der er konsensus om tingenes rette tilstand. Alligevel er der en nagende tvivl ved hele sagen. I modsætning til næsten alle andre forskningsområder har klimavidenskaben et voldsomt behov for at forsvare sig selv. Der gribes til censur, fortielse af ubekvemme fakta, undertrykkelse af ”afvigere”, accept af lavere videnskabelig standard og ensretning af budskaberne.I bogen her redegøres der for alle disse fænomener, og forfatteren når frem til konklusionen, at klimaet ikke mere er en videnskab men derimod en tro. Set i det lys giver mange tildragelser meget mere mening, men omvendt må man spørge, om en tro kan være et grundlag for politiske beslutninger om indretningen af samfundet?Bogens forord er skrevet af Asger Aamund.

Vi skriver omkring år 2050 og Danmark har gennemført den grønne omstilling og derved givet sitbidrag til at redde Jordens klima. Det er dog blevet til et samfund præget af ufrihed, manglendemuligheder og nidkære myndigheder, der forsøger at kontrollere folks tanker. Køn og krænkelser erudover klimaet vigtige faktorer. Energiforsyningen er vaklende, og det første store strømsvigt afflere dages varighed indtræffer. Det medfører et skræmmende hurtigt kollaps af samfundet.Myndighederne er lammet, alt ophører med at fungere, og moral og anstændighed i befolkningennedbrydes. Bogen beskriver livet før nedbruddet, uddannelse på Klimauniversitet, militærtjeneste iKlimaværnet og efterfølgende arbejdet i Klimaministeriet. Strømsvigtet medfører efterfølgende enalvorlig politisk krise blandt partier, der ellers kappes om at være mest grønne. Bogen har, trods detalvorlige emne, også plads til lidt humor, og der indgår en kompliceret kærlighedsaffære, hvorforhindringerne primært består i de kvælende regler, der skal sikre alle mod krænkelser af enhverart.

På jagt i Pompeji, mens den begraves af vulkanen Vesuvs udbrud. Jaget i det middelalderlige Konstantinopels larmende og overfyldte gader. På jagt i kejseren af Kinas palads. Jaget i Leipzig på Johann Sebastian Bachs tid og i Afrikas natur blandt vilde dyr. På jagt ombord på et af den engelske flådes skibe midt i et søslag. Det er skæbnen for bogens fortæller, der på den ene side er på forbryderjagt, men samtidig konstant har politiet lige i hælene. Jagten finder sted i forskellige epoker og lande op gennem historien, og bogen er spækket med mærkelige anekdoter og interessante møder med virkelige historiske personer fra de enkelte steder. Masser af spænding og noget for den, der er nysgerrig efter fremmede kulturer og folk. Hertil lidt kærlighed og den nødvendige knivspids science fiction. Uddrag af bogen Den glødende lava kastede lys på røgen, der stadigvæk stod som en søjle i midten. Det lignede et kæmpemæssigt træ med ild omkring stammen. Vulkanen buldrede konstant, men styrken af larmen varierede hele tiden. Længere oppe ad røgsøjlen var der kraftige lyn, ligesom ved tordenvejr. Det så mærkeligt og skræmmende ud, som om at alt ondt skulle samles på et sted. Samtidig var lugten af svovl meget kraftigere her, den rev i næsen og i lungerne, og det gjorde ondt, hver gang jeg trak vejret. Det slog mig, at dette her måtte være den mest risikable flugtvej ud af Pompeji, man kunne tænke sig. Vi var her nærmere vulkanen, end vi ville være næsten alle andre steder, og dermed vel også nærmere de giftskyer, der kunne komme når som helst. Om forfatteren Søren Hansen (f. 1956) er ingeniør af uddannelse og har hele livet arbejdet for danske eksportvirksomheder med mange rejser og udstationeringer i store dele af verden hen over årene. Senderen er hans debutroman og har været mere end seks år undervejs.

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile. Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede. Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet. Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme. Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten. Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet.