Bøger af Søren Harnow Klausen

HVAD ER LYKKE? gode oplevelser ? at være sig selv ? autenticitet ? godt helbred ? penge ? status ? tosomhed ? forældreskab ? skønne ting ? sex ? samvær ? hygge ? humor ? leg ? fritid ? bordets glæder Vejen til lykke er hverken ligetil eller kort. Vi har hver vores opfattelse af hvad lykke er, og vi kan af og til fare vild i vores egne, andres og mediernes fremstillinger af den. På sporet af din lykke hjælper dig til at finde vejen til din lykke. Den guider dig gennem forskellige perspektiver på lykken - med eksempler fra filosofien, litteraturen, kunsten og musikken. Du bliver klogere på lykkens forskellige elementer og bliver bedre til at lægge en strategi for din søgen efter netop din lykke.

Videnskaben gennemsyrer hele vores tilværelse. Vi forstår os selv og andre i lyset af videnskabelige teorier - som indbyggere i et land med en bestemt historie, som mennesker i en tid præget af globalisering. Hvad er videnskabsteori tager udgangspunkt i nutidens brogede videnskabelige landskab og fokuserer på, hvordan videnskab faktisk praktiseres. De emner, der behandles, er bl.a. de forskellige videnskabsgrene og forskningstyper, videnskabens empiri og teori samt almene og specielle videnskabelige metoder. Søren Harnow Klausen (f. 1966) er lektor i filosofi ved Syddansk Universitet. Ph.d. fra universitetet i Tübingen, Tyskland 1993. Han er kendt som en glimrende formidler, der kan fremstille vanskelige emner på en letlæselig og inspirerende måde. I 2004 blev han dr. phil. på afhandlingen Reality Lost and Found.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Fagligt samspil griber om sig i erhvervslivet, i forskningsverdenen og ikke mindst på de gymnasiale uddannelser. Men mange oplever en kløft mellem de flotte programerklæringer og den vanskelige virkelighed. Fagligt samspil er krævende, og det er ikke altid åbenlyst hvad det skal gøre godt for.

I Danmark er vin, øl og spiritus let tilgængeligt, da vi har en liberal alkoholpolitik i forhold til hvem, der kan købe det, hvor det kan købes, og hvornår det kan købes. Vi forbinder ofte alkohol med nydelse, hygge og socialt samvær, og det lovlige rusmiddel knytter os sammen på tværs af generationer og samfundslag. Men alkohol har samtidig sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, og denne dobbelthed medfører en række dilemmaer. Unge kan føle sig udenfor fællesskabet, hvis de ikke drikker; samværet omkring alkohol kan være opslidende for personer i udsatte grupper; eller personale på plejehjem kan komme i vanskelige etiske situationer, hvis en beboer drikker meget og agerer aggressivt. Danskerne lever i en alkoholkultur, hvor alkoholforbrug ikke altid er entydigt godt eller dårligt, uanset alder og miljøer.Alkohol – en del af dansk kultur på godt og ondt formidler i syv bidrag ny viden om alkoholforbrug og dets betydninger og konsekvenser for individet og samfundet og diskuterer politik, forebyggelse og behandling på området. Bogen bidrager til alkoholdebatten blandt praktikere, politikere og forskere ved at sætte fokus på de fælles værdier, der understøtter brugen af alkohol i Danmark, så vi bedre kan håndtere de udfordringer, der knytter sig til rusmidlet.

PERSONLIG MEDICIN beskriver filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver på en vigtig sundhedsvidenskabelig tendens. I helemedicinens historie har man drømt om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og med den hastige udvikling af genetiskdiagnostik og terapi, kunstig intelligens og monitoreringsteknologi er der nu udsigt til, at drømmen kan blive til virkelighed.Der savnes dog en debat om de værdimæssige spørgsmål, som udviklingen rejser. Hvad er fælles, personligt og privat på sundhedsområdet, og hvordan skal midlerne fordeles og den faglige indsats prioriteres i et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patientskal sættes i centrum? Og hvilke krav stiller udviklingen til fremtidens sundhedsprofessionelle – og til dem, som skal uddanne dem?I 10 kapitler stiller bogens forfattere skarpt på disse spørgsmål og præsenterer samtidig den nyeste viden om personlig medicin i bred forstand med fokus på de samfundsmæssige, etiske og videnskabsteoretiske aspekter. Bogen kan bruges som lærebog påde sundhedsfaglige uddannelser, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvor man beskæftiger sig med forholdetmellem sundhed, samfund, værdier og forestillinger.PERSONLIG MEDICIN er forskningsbaseret og skrevet af en bred vifte af eksperter og forskere. Bidragyderne tæller filosoffer, læger,jurister, videnskabshistorikere, bioanalytikere og teologer, som hver især sætter de medicinske teknologier og praksisser ind i enstørre sammenhæng.Bogen udkommer i bogserien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND, redigeret af professor Klaus Lindgaard Høyer (KU) og lektor Lotte Huniche (SDU), som samler Munksgaards peer review-udgivelser inden for human- og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning.

Filosoffer, biologer, religionshistorikere og teologer diskuterer intelligent design. Står der en ´intelligent designer´ bag livet på jorden? Er intelligent design videnskab? Skal børn undervises i intelligent design i folkeskolen som et videnskabeligt alternativ til Darwin? Er en accept af Darwins teori og moderne evolutionsbiologi ensbetydende med moralens forfald? Sådanne spørgsmål og flere til besvares og diskuteres i denne bog, som er en grundlæggende introduktion til debatten om intelligent design i dens mange facetter.