Bøger af Søren Jessen

En grafisk fortælling. Et væv af historier fletter sig ud og ind mellem hinanden i form af sort/hvide tegninger. En mand går i kredsløb, en køter springer ud af brystet på en mand, en butik der lover "Alt i reparationer" reparerer også mennesker, og hvem er det der demonterer mennesker og lader lemmerne ligge og flyde?En surrealistisk fortælling om det moderne storbymenneske.Tegningerne knytter sig til romanen "Erindringer om fremtiden" (udkommet som ebog på forlaget Mallebuh), men kan også nydes som et selvstændigt værk.

Nøffe og Raff sidder en aften og kigger på stjerner. Det er koldt, men stjernerne på himlen funkler og blinker og det er så smukt. Pludselig ser de et stjerneskud. Et meget tydeligt et. Det lyser så kraftigt, at de må holde sig for øjnene. Og det så ud som om stjernen landede lige bag ved en bakke i nærheden. Der løber derover - og får en stor overraskelse.En historie om hvor anstrengende det kan være, hvis man gerne vil være stjerne for en aften.NB: Denne historie findes også som en af ti historier i bogen "Vintervæsner".Uddrag:“Se, hvor de lyser,” sukker Raff. “Ja. Det er smukt og … øhm … kønt,” siger Nøffe og vinker til nogle af dem. “Hvorfor vinker du til dem?” spørger Raff. “De blinker jo også til … øhm … til mig, så for at de ikke skal tro, at jeg er uhøflig, vinker jeg tilbage.” Raff griner. “Stjerner blinker da altid. Også når vi ikke kigger på dem.” “Det tror jeg ikke,” siger Nøffe. “Stjernerne blinker kun, når vi … øhm … kigger på dem.” “Er det rigtigt?” “Ja da. Hvorfor … øhm … hvorfor skulle de ellers blinke?” “Hmmm,” mumler Raff. De sidder et stykke tid i tavshed og kigger på stjernehimlen. Så siger Raff: “Men de lyser da. Jeg mener … selvom vi ikke kigger på dem, gør de ikke?” Nøffe ryster på hovedet. “Nu er du vist lidt dum, Raff. Hvis de ikke lyser hele tiden, er de jo ikke … øhm … stjerner.” “Hvad er de så?” “Det … det ved jeg ikke, men … øhm … de er i hvert fald ikke stjerner. Stjerner skal lyse.”

Da en lille rød mariehøne lander på snuden af en statue af en kobberdrage, får statuen en ide: Den har jo også vinger. Ligesom mariehønen. Hvorfor så ikke bruge dem? Så den river sig fri og flyver højt op i luften over byen.Det er skønt at bruge sine vinger til det, vinger skal bruges til. Den suser af sted mellem husene og føler sig svimmel af lykke og varm af glæde. Men de andre statuer er sure på den. De synes ikke den er en rigtig statue, for rigtige statuer står helt stille hele livet."Fortællingen er poetisk og kan uden videre forståes på et bogstaveligt plan af børn fra 4-5 års alderen. Men ældre børn vil kunne grave dybere ned i fortællingens og billedernes skjulte lag ... en flot og udfordrende billedbog for alle aldre over vuggestuealderen" - DBC"En ny god billedbog af Søren Jessen" - Politiken