Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Søren Koustrup

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En koloni-historie
    af Søren Koustrup
    155,95 kr.

    Her er beretningen om en øgruppe, som de færreste i dag aner noget om: Nicobarerne i Indiske Ocean. Øerne var under dansk højhedsret i mere end 100 år …Øgruppen blev besat af dansk-norske tropper i 1755 med en drøm om at skabe en pendant til Dansk Vestindien – bare meget større. Nicobarerne gemmer mange historier om idealisme, galskab, grådighed, tragikomik, klippetro og overlevelse, som hermed skal fortælles. Desuden krøniken om den oprindelige befolkning, som vi hurtigt lærte at skåle med, men aldrig rigtigt nåede at forstå.Her mødes alskens godtfolk: skovmennesker, indiske sepoys, afrikanske slaver og kinesiske arbejdsmænd; kække nordmænd, kry danskere, etatsrødder og baroner; trofaste tjenere, magtsyge embedsmænd. Og missionærer, som kæmper mod djævle, moskitos og gale myrer og ustandselig testes i troen; omgivet af bidske sørøvere, febersyge søfolk og doktorer, som gør deres bedste, men sjældent har noget i medicinkassen, der hjælper. Baggrundskoret synges af enevældige konger og iderige imperialister, som udblæser gyldne sæbebobler og drømmer om at omskabe vores koloni til et betydningsfuldt handelscentrum, et nyt blomstrende Singapore.Søren Koustrup (Født 1. sept. 1944). Forlagsboghandler med udpræget rejse-gen, især til den sydlige halvkugle. Siden 1998 også freelance-redaktør og forfatter. Har skrevet børne-, skole- og rejsebøger, ofte med geografisk eller opdagelseshistorisk vinkel, bl.a. GALATHEAS FORUNDERLIGE REJSE, MAMMUTMANDEN og FLAMBOYANTEN – om New Guineas opdagelse. Koustrups tipoldefar, tegneren Christian Thornam, arbejdede på Nicobarerne i 1846.En engelsksproget udgave "Paradise Lost - Nicobar Chronicles" udkommer i Indien efteråret 2022.

  • - Luigi d'Albertis' forunderlige rejser i Ny Guineas indre
    af Søren Koustrup
    82,95 kr.

    Den unge, italienske jæger og konservator Luigi Maria d´Albertis, der på sin egen aparte måde elsker dyr, opera og magi, drømmer om – som den første – at komme i kontakt med de »ædle vilde« i Ny Guineas indre. I 1871, da denne beretning starter, hørte Ny Guinea til The Last Unknown, en af de sidste hvide pletter på verdenskortet. Hvad der gemmer sig af planter, dyr og mennesker bag sumpe, sletter, regnskove og høje bjerge, er kun gætterier. Trods mange forsøg er ingen fremmede endnu trængt ind i landet. Men Luigi vil ind!Læs om denne antihelts fem usædvanlige rejser, farefulde for ham – og ikke mindst for hans omgivelser. Hans uortodokse metoder gør det svært for andre at følge i hans fodspor. FLAMBOYANTEN blev Luigis kælenavn. Luigi var optaget af middelalderens store forfatter Dante og var selv en forsinket sen-gotisk figur, en flammende ildsjæl og uberegnelig fakkelholder, der for enhver pris ville bringe lys over et af Jordens sidste ukendte områder. Han flamberede sine medrejsende og var et menneske, hans modstandere nemt brændte sig på. Samtidig var han – i hvert fald i de ”raske” perioder – flamboyant i betydningen farvestrålende, prangende, ikke mindst når han – med pyton, kænguru og polynesisk tjener – veloplagt førte sig frem i datidens storbyer.Beretningen bygger dels på Luigis egne dagbøger, dels på aviser og samtidige beretninger fra kolleger, medrejsende og andre, han traf på sin vej. Søren Koustrups egne rejser i Ny Guinea har naturligvis også i høj grad inspireret.

  • af Søren Koustrup & P.S. Ramanujam
    43,95 - 88,95 kr.

    The idea behind this book is not to give a complete history of the Nicobar Islands, but to concentrate on the Danish period and provide a kaleidoscopic impression of some of the characters and events that came to shape 100 years of Danish colonial history. The narration is based on many original documents, letters and articles.

  • Spar 12%
    - historien om den gode og den onde røver
    af Søren Koustrup
    43,95 kr.

    Forfatteren har før lavet mange bøger fra Australien, hvor også denne anden del af hans Hammer-krønike foregår. Første del er Vejen til Gympie: historien om guldet i Nældeskoven. Den 13-årige Zacs far har fundet safirer og sender bud efter Zak og vennen Oldie for at få hjælp. Vi hører nu om deres rejse gennem Auckland. Det er en rigtig røver- og nybyggerhistorie med alle westerngenrens ingredienser: lovløse forbrydere, holdop, snyd og bedrag, humor og handling. Selvom historien bygger delvis på virkelige begivenheder, er den helt usandsynlig. Det er undertiden vanskeligt at følge handlingen, der ikke altid er helt logisk. Den ringe personbeskrivelse gør det indimellem svært at forstå personernes handlinger. Det hævdes, at bogen kan læses uden kendskab til bd. 1, men jeg synes, det er en fordel, at læse bøgerne i rækkefølge. Som underholdende og handlingsmættet tidsfordriv for især drenge fra 11 år fungerer bogen, og jeg tror, der vil komme en fortsættelse. Flot og indholdsdækkende forside. Tove Delic a© IBC

  • Spar 12%
    - historien om guldet i Nældeskoven
    af Søren Koustrup
    43,95 kr.

    Forfatteren er kendt i børnebibliotekerne for en række faglitterære titler. At han også kan fortælle en god historie for de 9 -12 årige, beviser han med denne roman. Eller flere historier, for parallelt med rammefortællingen om 13 årige Zac Hammers, hans fire søstres og højgravide mors rejse gennem vildmarken i året 1867 på vej til faderen i et guldgraverfelt 200 km. nord for Brisbane, berettes om de første kolonister i Australien, om landets dyreliv og natur, og om de indfødte. Det fortælles spændende og medrivende og afspejler forfatterens store kendskab og kærlighed til landet. Romanens personer skildres med lune. Det er stærke personligheder, den norskfødte mor, Gro Hammer og faderens gode ven, den ligeledes norske Ole Nilsen, der i fællesskab gang på gang redder børnene og de tungtlastede studekærrer fra naturens luner og baghold fra alle dem, der var grebet af guldfeberen. Det var ikke fantaster som faderen, Mikael Hammer, men mennesker som de to, der blev grundlaget for byen Gympie, der, som det afslut ningsvis fortælles, i dag kun ligger et par timers kørsel fra Brisbane. Det iøjenfaldende omslag dækker indholdet, en spændende nybyggerfortælling med flotte naturbeskrivelser. Ulla Møller© IBC

  • af Søren Koustrup
    93,95 kr.

    En dokumentarisk roman om 1800-tallets store nordpolare ekspeditioner og de mennesker, der ofrede penge, kræfter og liv for at udforske Arktis.Det unge ægtepar, telegrafist August Thornam og hans norske kone Anna, søger i 1878 lykken i det fjerne, ukendte Østsibirien. Herfra bliver de sammen med andre skandinaver involveret i samtidens farefulde, polare forskningsekspeditioner: Nordenskiölds svensk-russiske Vega-ekspedition, der vil gennemsejle Nordøstpassagen, men som forsvinder, den amerikanske Jeannette-ekspedition, der stævner ud for at lede efter Vega og Nordpolen, men som heller ikke vender tilbage og den danske Dijmphna-ekspedition, der forsøger at komme Jeannette til undsætning og samtidig håber at finde det nordpolare kontinent.Bogen beretter også om ekspeditionernes finansielle bagmænd: den russiske ingeniør Alexander Sibiriakoff, Göteborg-købmanden Oscar Dickson, mediekongen James Gordon Bennett fra The New York Herald og den københavnske kaffegrosserer Augustin Gamél.Mammutmanden er en fortælling om vovemod og umættelig eventyrlyst baseret på oplysninger fra samtidige breve, dagbøger, aviser, logbøger og telegrammer. Det er faktuel historiefortælling om opdagelsesrejser, handelsruter og dramaet omkring den første gennemsejling af Nordøstpassagen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.