Bøger af Søren Peder Sørensen

I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokalhistorie. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”.

I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, udstationeret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for den lokale befolkning, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte og forpinte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne efter krigen vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til mange års undertrykkelse.Ud fra forfatterens grundige studier i arkiver i Danmark og Ungarn afdækker DEN SKJULTE ALLIANCE en bemærkelsesværdig historie, der har været upåagtet i snart 80 år. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen, men den er også et håbefuldt vidnesbyrd om, at diktaturer ikke varer evigt.

Det var under Den kolde Krig, med Cubakrisen, mordet på præsident John F. Kennedy i Dallas og Seksdageskrigen i Mellemøsten. Midt i alt dette stod landmanden Henry, der kæmpede med et sortsyn og en frygt for en tredje verdenskrig. Han frygtede det værste. Søster, hans kone, håbede det bedste. Frygten måtte ikke tage overhånd. FREMTIDEN MÅ VI STOLE PÅ er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, pessimisten og optimisten. Den giver et ærligt og humoristisk indblik i, hvordan den kolde krig blev oplevet på landet i 1960’erne, set fra Kyvling, en flække, der lå fjernt fra verdens konfliktområder, men alligevel så tæt på, at de nåede helt ind i soveværelset. Bogen er en slags vestjysk verdenshistorie, der forener et globalt perspektiv med et lokalt landligt og er bygget over en række internationale dramaer, som de blev oplevet en bestemt dag, uge eller måned. Men det kunne lige så godt have været i dag, med krigen i Ukraine og frygten for den internationale spænding.

Det var under Den kolde Krig, med Cubakrisen, mordet på præsident John F. Kennedy i Dallas og Seksdageskrigen i Mellemøsten. Midt i alt dette stod landmanden Henry, der kæmpede med et sortsyn og en frygt for en tredje verdenskrig. Han frygtede det værste. Søster, hans kone, håbede det bedste. Frygten måtte ikke tage overhånd. Frygt ikke, tro kun. FREMTIDEN MÅ VI STOLE PÅ er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, pessimisten og optimisten. Den giver et ærligt, humoristisk og gribende tidsbillede fra 1960´erne set fra Kyvling, en flække, der lå fjernt fra verdens konfliktområder, men alligevel så tæt på, at de nåede helt ind i soveværelset. Bogen forener et globalt perspektiv med et lokalt landligt og er bygget over en række verdenshistoriske dramaer, som de blev oplevet en bestemt dag, uge eller måned.

Børge Poulsen (1920-1995) var blandt de første lærere, der efter Anden Verdenskrig blev sendt til Grønland for at undervise børn i dansk. Bogen her fortæller den dramatiske historie om den ukendte skolelærer, der ændrede Grønlands historie ved at tage initiativ til den første arbejdersammenslutning i landet nogensinde.Prisen, som han kom til at betale, var høj, med bortvisning, arbejdsløshed og mange års udelukkelse fra det land, han elskede højt.Men var han den farlige kommunist, som man gjorde ham til, eller var han ’blot’ en idealist og ildsjæl, der satte kampen for ligestilling mellem danskere og grønlændere højere end personlige hensyn?Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen Qullissat – byen der ikke vil dø.

Fra 1969 til 1972 tvangsflyttede man 1.100 mennesker fra minebyen Qullissat til andre dele af Grønland. For første gang fortælles nu historien om tvangsflytningen.Venner, naboer og familie blev spredt ud over 2.000 km – en afstand som fra København til Istanbul. Og i dag står den forladte by tilbage og minder om, hvor galt det kan gå, når man nedlægger en by og overser, at det er mennesker, man har med at gøre.Flytningen fik smertelige følger, som mange af de tidligere beboere stadig er berørt af. Alligevel er flytningen dårligt belyst i både Grønland og Danmark. Og mange spørgsmål trænger sig på: Hvem stod bag? Og hvorfor?Det er et højaktuelt emne i en tid, hvor der er særligt fokus på den fremtidige udvinding af mineralske råstoffer i Grønland. Qullissat var den første industrielle arbejdsplads i Grønland, hvor man udnyttede mineralforekomster.Bogens forfatter har gennem tre somre besøgt den nedlagte kulmineby. Her har haninterviewet de fraflyttede, der sommer efter sommer vender tilbage for at genfinde deres rødder.Leif Tuxens fotografier illustrerer smukt den afsides beliggende spøgelsesby på nordsiden af Diskoøen ud for Grønlands vestkyst.Søren Peder Sørensen er journalist.