Bøger af Søren S.E. Bengtsen

Hvilken rolle kan og bør skønlitteratur spille for lægers dannelse? Kan læsning af skønlitteratur gøre læger til bedre udøvere af deres hverv? Og i givet fald hvordan? Dette er nogle af de spørgsmål, der belyses i Lægers dannelse. Antologien indeholder en række refleksioner over lægegerning, lægerolle, lægeidentitet og lægekunst – præsenteret gennem læsning af skønlitteratur.I bogens første kapitel fortæller en nyuddannet, kvindelig læge om chokket over at opdage, hvor dårligt forberedt hun var på sit nye arbejde som vagt på en skadestue, hvor ilde tilredte patienter strømmer ind, og hvor der ingen hjælp er at hente fra de ældre kolleger, som alle har deres at slås med. Hun beskriver hospitalet som en moralforladt mandeverden, der på mange måder ligner den krigszone, som hjemvendte soldater kan berette om. Hun fortæller imidlertid også om, hvor befriende det var samtidig at møde en righoldig skønlitteratur, der kunne hjælpe hende med at skabe mening og struktur i det kaos, hun fandt sig selv kastet ud i.Resten af bogen tager udgangspunkt i anvendelsen af skønlitteratur som middel til bedre dannelse hos læger. Flauberts Madame Bovary, Camus’ Pesten og McEwans Lørdag er eksempler på romaner, der på én gang skildrer læger i deres professionsroller, men samtidig er eksempler på stor litteratur, som rummer både eksistentiel indsigt og æstetisk kvalitet. Bogen omhandler således også litteraturteori, der fremmer læsefærdigheder og filosofiske bud på tolkning af indholdet.Endelig undersøges det i bogen, hvilken plads humanistiske fag bør have i lægeskolernes curricula, og hvordan universitetspædagogikken kan udvikles og tilpasses nutidens forventninger til læring. Bogen rummer i den forbindelse henvisninger til et nyudviklet kursus for lægestuderende ved Aarhus Universitet. Kurset, ‘Den gode læge’, omhandler lægers professionsrolle med afsæt i romanlitteraturen om lægeskikkelser.

This book presents a comprehensive and systematic description of the underlying pedagogy inherent in doctoral supervision and its institutional context. It argues that doctoral supervision relies on an advanced form of pedagogy that is often tacit for both students and supervisors. The target audience for this book includes doctoral supervisors and students, people conducting research and developmental work in the field of doctoral education, and stakeholders and intellectual leaders in a broader academic context.