Udvidet returret til d. 31. januar 2024

Bøger af Sofie Münster

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sofie Münster
    148,95 - 188,95 kr.

    Hvad vi ved om børn, der har det godt Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre.Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande.Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen.Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til.

  • af Sofie Münster
    103,95 - 188,95 kr.

    Med få konkrete redskaber kan forældre ruste deres børn til succes i skolen og i livet. Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi drømmer om, at de får succes, både i skolen og videre i livet. Men de fleste af os oplever også, at det kan være svært at gøre det rigtige, når vores børn møder modgang. Vi vil gerne have, at vores børn tør forfølge noget, øver sig og bliver dygtigere, men hvad gør vi, når de fx: • Føler sig usikre eller holder sig tilbage af frygt for at fejle? • Bliver ukoncentrerede, og mobilen eller computeren er for svær at modstå? • Giver op på forhånd, så snart noget er kedeligt eller blot kræver lidt ekstra af dem? • Mister interessen eller overvældes af skuffelse, når noget ikke lykkes i første forsøg? Klog er noget, man øver sig på giver for første gang forældre et indblik i en helt ny og banebrydende viden om, hvordan børn kan lære at blive dygtige til noget. Succes er nemlig ikke noget, man er født til, eller som er de få forundt. Succes følger særligt af ét – noget overraskende – personlighedstræk, nemlig selvkontrol, som vi alle kan lære vores børn ved hjælp af det konkrete og nyudviklede forældreprogram, som bogen præsenterer. Bogen er ikke en forsættelse af den mangeårige debat om opdragelse og grænser, om curlingforældre og tigermødre. Den giver derimod nogle længe ventede svar på, hvad vores børn skal have med sig hjemmefra, for at de får glæden ved at kæmpe for det, der er vigtigt for dem. Med konkrete værktøjer kan vi lære dem at styre deres indstilling, energi og reaktioner, så de på den korte bane får bedre karakterer, stærkere sociale relationer og en bedre selvfølelse – og på den lange bane får lige præcis det, der skal til for, at de resten af livet vil kunne forfølge deres drømme.

  • af Sofie Münster
    168,95 - 178,95 kr.

    Sofie Münster har omsat 50 års forskning til en helt enkel opdragelsesmetode med fokus på, at barnet skal føle, det hører til, og samtidig er sin egen.Den følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og børn er dokumenteret det, der har størst betydning for et barns udvikling, hvad angår selvværd, selvstændighed, sociale kompetencer og følelsesregulering.Kvaliteten af relationen mellem forældre og børn er derfor omdrejningspunktet i en helt ny tilgang til børneopdragelse, som Sofie Münster introducerer i Den bedste start på livet. For første gang nogensinde bliver mere end 50 års tilknytningsforskning omsat til en lettilgængelig metode, den tilknytningsbaserede opdragelse. Metoden giver forældre helt konkrete alternativer til trusler, skældud, forhandlinger, time-outs og alt det andet, der tyes til i mangel af bedre.I bogen udfolder Sofie Münster metodens tre grundlæggende begreber – kontakt, klarhed og kontroverser – og forklarer, hvorfor disse i virkeligheden er de eneste, et barn reelt har behov for.Præmissen i den tilknytningsbaserede opdragelse er aldrig at gå på kompromis med barnets behov for at høre til og samtidig være sin egen. Når barnet får lov at erfare, at man kan mene noget forskelligt, men stadig høre sammen, er det faktisk muligt at løse kontroverser og konflikter på en måde, som gør, at man kommer tættere på hinanden.

  • - Moderne ledelse af velgørende organisationer
    af Ole Münster & Sofie Münster
    73,95 kr.

    Velgørende organisationer og foreninger har historisk gode livsbetingelser i disse år. Danskerne vil som aldrig før gerne hjælpe – både med penge, tid og engagement. Men ikke alle organisationer er gearede til at bruge denne mulighed bedst muligt. Det danskeforeningslivs rødder i det frivillige arbejde og den folkelige forankring udgør en kæmpe styrke, men det frivillige, ulønnede arbejde har også skabt nogle dogmer om "det gode foreningsliv“. Bl.a. forventninger om, at de velgørende organisationer helst skal være en lille smule uprofessionelle, fordi det er med til at sikre fokus på sagen.Det sætter Ole Münster & Sofie Münster, forfattere til Når idealer forenes med forretning, et stort spørgsmålstegn ved! For sådan behøver det jo ikke at være!Bogen viser, at moderne ledelse af velgørende organisationer kræver, at man mestrer en række meget forskellige discipliner: kommunikation, lobbyisme, inddragelse af frivillige, indsamlinger, kampagner, ledelse og økonomistyring samt et højt niveau for organisationens faglighed. Komplicerede discipliner hver for sig, men det er tilmed også afgørende, at de velgørende organisationer får koordineret dem, så alle disciplinerne sammen understøtter arbejdet for sagen.De velgørende organisationer kan i dag gøre mere for den gode sag, end de har kunnet gøre på noget andet tidspunkt, hvis de vel at mærke forstår at udnytte mulighederne i samfundsudviklingen. Og det kan ske uden at tabe den folkelige forankring. Bogen viser, hvilke krav der stilles, og hvad de velgørende organisationer kan gøre for at indfri dem.Det er her i bogen, de velgørende organisationer og foreninger finder opskriften på, hvordan de de kan gøre det maksimale for den gode sag – også fremover – og dermed fremtidssikrer sig til nye generationer – for sagens skyld!Bogen er en del af serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.