Bøger af Steen Steensen Blicher

Røverstuen indeholder hele lageret af veltjente klicheer: kærlighedsintrige, de eiskendes flugt på én hest midt om natten, den simple men ædle krybskytte, sårbar kvinde i stærke arme, uforsonlige forældre, tiden og døden der alligevel skaber forsoning etc. Alle kortene er lagt ud og alle kabaler går op - men i slutningen siges klart, at de mennesker og steder historien omhandler, er borte forlængst. Kun fortællingen er tilbage.(Arkiv over Dansk Litteratur)Fortælleteknikken bidrager til den særlige blicherske tone. Den holder ved sin fortæller en afstand til virkeligheden og dermed en påmindelse om, at det, læseren erfarer, ikke nødvendigvis er hele virkeligheden. Der eksisterer noget, der ikke umiddelbart kan gennemskues.Grundtonen i de bedste af Blichers noveller er mørk og pessimistisk. De kan begynde som idylliserende fortællinger efter biedermeier-normen, men de lukker snart op for dramatiske – ofte ligefrem kriminelle – forløb, der afdækker en bitter viden om tilværelsens lod. Blicher gør op med biedermeier i disse fortællinger, og med sin realisme i beskrivelserne af miljø og psyke peger han frem mod langt senere forfattere i dansk litteratur.Blicher tilfører litteraturen i Danmark en tragisk tone præget af en dyb indsigt i grundlæggende menneskelige vilkår. Der er hos Blicher noget bagved, vi ikke kan stå op imod, men som uanset vore bestræbelser griber ind og dikterer vort liv. Blicher fører os frem til denne indsigt og lader sin læser opleve det knugende og uafvendelige i dette „bagved”, som ikke kan forklares, men alene opleves som en ubønhørlig skæbne hinsides vanlige forestillinger om kristen tro og frelse.(Store Danske Encyklopædi)

Steen Steensen Blichers "De danske Træer" fra 1840’erne var fra hans side tænkt som en pendant til "Trækfuglene" og udgives nu i 200-året for hans "Digte I 1814".Blicher-Selskabet har skabt en bog, der ikke blot gengiver Blichers digte, men også inddrager alle de paralleller til naturen, som det har været muligt at finde. I digtene drager han mange sammenligninger med mytologien og historien - en teknik, vi kender fra hans to rejsebøger. I 1840’erne indgik planter og træer helt anderledes i almindelige menneskers liv; naturen var både i stand til at frembringe træ til byggeri og redskaber og forsyne menneskene med daglige næringsstoffer, og mange planter var desuden almindeligt kendt for deres medicinsk virkning.Bogens billedstof er bl.a. hentet på steder, hvor Blicher færdedes.

Steen Steensen Blicher ønskede brændende at rejse. Som de fleste andre af tidens kunstnere ville han til Italien, men sådan blev det ikke: I 1836 kom han på sit livs rejse: fem uger i Sverige.Det kom der en digtsamling og en rejsebeskrivelse ud af - og en ny Blicher. Han blev vakt i politisk henseende som varm demokrat og skandinavist, og han fik mange svenske venner. Rejsen inspirerede ham til tanker om skandinaviske møder, således som de blev gennemført på Himmelbjerget fra 1839.SVITHIOD udkom i 1837 og rejseskildringen i 1841. De har ikke tidligere været udgivet samlet.Bogens illustrationer er af Ole Jørgen Rawert, 1786-1851. Han var dansk embedsmand og industrihistoriker, og i embeds medfør rejste han meget i Europa, bl.a. til mange af de samme steder i Sverige som Blicher. Hans mere end 1600 akvareller befinder sig nu på Det Kongelige Bibliotek.Bogen er redigeret af tidligere museumsleder Hans Kruse og udgives i forbindelse med Blicher-Selskabets 60-årsdag.

Sildig Opvaagnen fra 1828 er en novelle af Steen Steensen Blicher. Fortælleren, byens præst, beretter om et trekantsdrama i en købstad. Lægens hustru Elise indleder efter en forveksling under et maskebal et forhold til en kaptajn. Affæren fortsætter i en årrække indtil den hemmelige elsker, der i mellemtiden er blevet major, i febervildelse afslører utroskaben kort før sin død. Da lægen erfarer, hvad der er foregået, begår han selvmord.