Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hjemløse udgiver deres historier– mødet med litteraturen blev afgørendeHvordan føles det at være hjemløs? Hvordan ser der ud i udkanten af samfundet?Og kan hjemløshed omsættes til litteratur?I gennem fire år har hjemløse arbejdet med deres egen historie via litteraturen og nedskrevet deres fortællinger på tre skrive-workshops i 2015, 16 og 19, arrangeret af SAND, De Hjemløses Landsorganisation.Resultatet er blevet til bogen At drømme så stort at det dårligt kan være i min lomme, som nu bliver udgivet på forlaget Antipyrine, der er kendt for at udgive eksperimentel litteratur af høj kvalitet.Teksterne i bogen fortæller om hvordan vi kan blive udstødte og ende i udkanten af samfundet – hvor der alligevel findes en hverdag, og hvor nye familier og venskaber dannes på trods.De deltagende har i de fleste tilfælde brugt den amerikanske forfatter Joe Brainards universelle værk I Remember (1970) som forlæg, en skrivenøgle som er evig aktuel og benyttes på skriveworkshops hver dag, verden rundt.
Dette er vores erindringer om vores politiske arbejde og arbejde med at lede Landsforeningen og dermed vores personlige vinkel på foreningens historie. På den ene side skriver vi om vores egne oplevelser, de politiske debatter vi deltog i, de udvalg og kommissioner vi var med i, møder og samarbejder med politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere samt det samfund, som Danmark var dengang. På den anden side skriver vi om det indre liv og de mange aktiviteter, som Landsforeningen dengang var præget af og som vi også var del af. Vores historie har fokus på perioden fra midt i 1970erne frem til 2002 med enkelte tråde både længere tilbage og længere frem i tiden.
What makes young men willing to risk their lives by enrolling in violent organizations? How do these organizations persuade young men to do so? In the age of radicalization, these questions are central to most debates about politics and globalization. Through long-term ethnographic fieldwork in various conflict settings, this volume explores both the violent organizations that entice young people to engage in conflict and how these same young people answer the call. It takes the reader into the worlds of Maoists in Nepal; ex-combatants, mercenaries, religious ‘zealots’ and drug dealers in West Africa; violent student politics in Bangladesh; ethno-nationalist vigilante groups in Kenya; both sides of the war between LRA and the Ugandan state as well as gang-like fraternities in the Philippines. When researched in situ and in-depth, these mobilizations show themselves to be multiple, performative and temporary, just as people may show themselves to be more sporadically radical than ideologically locked down.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.