Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Stig Toke Gissel

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Stig Toke Gissel
    323,95 kr.

    Elevernes forkundskaber på medieområdet udvikler sig hastigt, men deres analytiske og produktive færdigheder følger ikke altid med udviklingen.Mediedidaktik i teori og praksis er en grundbog, der kombinerer produktion og analyse på baggrund af forskningsbaseret viden. Her belyses centrale og grundlæggende aspekter ved medieundervisning i folkeskolens danskfag, med udgangspunkt i teori om multimodalitet.   Det mediedidaktiske fokus er at lære eleverne at producere og analysere tekster knyttet til forskellige medier, teknologier, repræsentationsformer og genrer. En forudsætning for at eleverne kan udtrykke sig er, at de lærer at beherske teknologierne bag medierne. Derfor har denne bog et praktisk fokus, som med trin for trin-anvisninger konkret peger på de mulige koblinger mellem produktive og analytiske aktiviteter i undervisningen.I denne 2. udgave er en række af kapitlerne nyskrevne, og bogen som helhed er blevet gennemgående revideret og tilpasset læreruddannelsens nye Fælles Mål.Stig Toke Gissel er cand.mag. i dansk og Film- og medievidenskab og underviser på Professionshøjskolen UCL, Læreruddannelsen Fyn.Til bogen hører supplerende materiale, hvor du bl.a. kan finde videoer til bogens kapitler, øvelser og eksempeltekster.

  • af Thomas Illum Hansen, Per Fibæk Laursen, Helle Plauborg, mfl.
    528,95 kr.

    Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

  • - Digital planlægning og praksis
    af Johannes Fibiger, Jørgen Asmussen, Rasmus Fink Lorentzen, mfl.
    269,95 kr.

    Danskfaget er aktuelt kraftigt udfordret af den udvikling, der er sat i gang af de digitale medier. Som noget nyt skal lærerne overveje elevernes brug af nettet som kilde til viden og deres bearbejdning af denne viden i en danskfaglig sammenhæng. I forlængelse heraf opstår der nye muligheder for samarbejde, produktion, vidensdeling m.m., som peger mod vigtige kompetencer i videnssamfundet.   Didaktisk design i dansk beskriver, hvordan danskfaget kan udvikle sin fagdidaktik, så den afspejler den store digitale udfordring. Bogen præsenterer de nye digitale genrer i danskfaget, og forfatterne kommer ind på emner som sms-novellen, mobil e-læring og it-literacy. Desuden handler bogen om, hvordan fx tablets og interaktive tavler kan bruges i undervisningen.   Didaktisk design i dansk henvender sig til studerende og lærere på læreruddannelsen, i gymnasiet og på universitetet samt efteruddannelserne.

  • af Johannes Fibiger, Thomas Illum Hansen, Martin Blok Johansen, mfl.
    418,95 kr.

    INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

  • af Simon Skov Fougt, Bodil Nielsen, Lisa Marie Henderson, mfl.
    228,95 kr.

    Den lærerfaglige analyse af en tekst danner baggrund for lærerens planlægning og dermed valg af aktiviteter i et undervisningsforløb. Den er samtidig en del af lærerens beredskab til at gå i dialog med eleverne i undervisningssituationen ud fra deres reaktioner på teksten undervejs.Denne bog til lærerstuderende byder på lærerfaglige analyser af ni forskellige teksttyper. En erindring skrevet for børn En billedroman med et særligt samspil mellem modaliteter En novelle fra slutningen af 1800-tallet Et nutidigt digt om en historisk person En podcastdokumentar om et centralt tema En film med særlig brug af animation og lyd En hjemmeside med camouflerede hensigter En række korte nyhedsartikler fra Børneavisen Et uddrag af et læremiddel til 3. klasseI hvert kapitel er der en grundig analyse af teksten, en vurdering af dens tilgængelighed for elever og en skitse til et undervisningsforløb med teksten i centrum: Nogle forløb er til de yngste klasser, nogle til de mellemste og nogle til de ældste.Lærerstuderende kan bruge disse kapitler som inspiration, når de selv skal lave lærerfaglige analyser som en del af danskundervisningen eller en prøve i uddannelsen. Eller når de forbereder og varetager undervisning i praktikken og senere i egen praksis som uddannede lærere.

  • - Didaktiske nærbilleder fra klasserummet
    af Per Fibæk Laursen, Peter Brodersen, Stig Toke Gissel, mfl.
    448,95 kr.

    Opdateret udgave med et helt nyt kapitel om gruppearbejde samt et udvidet kapitel om rammefaktorer med et særligt fokus på rummets betydning i undervisning og læreproces til dig, der er lærerstuderende eller underviser. Bogen er blevet opdateret med teoretiske, empiriske og juridiske referencer, og kapitlerne indledes med et overblik over nøglebegreber, som du kan følge undervejs og afsluttes med studieøvelser. For at fremhæve undervisningens sceniske aspekter, er hvert kapitel forsynet med handlingsorienteret overskrifter. Undervisning skal føre til det gode, samtidig med den skal være virkningsfuld – effektiv.

  • af Thomas Illum Hansen & Stig Toke Gissel
    268,95 kr.

    Bogen handler om at undersøge æstetiske tekster i undervisningen. Bogen lægger op til at undervisningen skal tage elevernes oplevelse af teksten alvorligt, så de kan åbne sig for mødet med tekstens fremmedhed. Vi skal ikke fylde alt muligt på eleverne, før de møder teksten; teksten skal have lov til at virke på eleverne, og eleverne skal lære at give sig hen til at opleve teksten. Vi skal med andre ord væk fra at læse efter et be­stemt tema i den litterære tekst eller for at få bekræftet det, vi allerede ved om forfatteren i teksten. Vi skal tilbage til teksten.Tilbage til teksten henvender sig især til studerende ved læreruddannelsen, der læser undervisningsfaget dansk.

  • af Johannes Fibiger, Jens Jørgen Hansen, Sofia Esmann, mfl.
    286,99 kr.

    Feedback fylder meget i den danske skolediskurs i disse år. Det skyldes ikke mindst den newzealandske uddannelsesforsker, professor John Hattie, der med sin forskning viser, at feedback har stor og positiv effekt på elevers læring. Med afsæt i Hatties omfattende internationale undersøgelser af feedbackbegrebet præsenterer og diskuterer bogens forfattere forskellige måder at forstå og praktisere feedback i danskfaget på.I bogens første del præsenteres Hatties feedbackmodel med refleksioner over mulighederne for anvendelse af modellen i en dansk skolekultur. Modellen bliver kritisk belyst gennem forskellige klassiske læringsteorier og sættes konstruktivt i relation til nyere opfattelser af faget dansk.I bogens anden del gives der en række konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes bevidst med feedback i danskundervisningen i folkeskolen. Kapitlerne fører også frem til udviklinger af Hatties feedbackmodel til anvendelse i danske skoler og i dansk læreruddannelse. Samlet set dækker emnerne i kapitlerne store og væsentlige områder af danskfagets indhold, og praksiseksemplerne hentes fra både indskoling, mellemtrin og udskoling.Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere i folkeskolen, udviklings- og læringskonsulenter, skoleledere og andre med interesse for feedback i danskfaget.Til bogen hører en hjemmeside, hvor der findes supplerende materiale til nogle af kapitlerne. Se www.dafolo.dk/undervisning

  • af Johannes Fibiger, Jeppe Bundsgaard, Rasmus Fink Lorentzen, mfl.
    431,95 kr.

    Med 66 opslag om klassiske og moderne danskdidaktiske begreber får dansklæreren her en værktøjskasse med redskaber til at kvalificere sin praksis.Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisning. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som dansklærer på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

  • - At organisere, vejlede og intervenere
    af Thomas Illum Hansen, Peter Brodersen, Stig Toke Gissel, mfl.
    218,95 kr.

    I OP MOD HALVDELEN AF SKOLETIDEN arbejder elever i par eller i grupper. Eleverne ”spiller hinanden gode”, pointerer lærere, og andre gange er gruppearbejde ”noget af det, der kan give allermest kaos, hvis man ikke ved, hvad man laver”. Med denne bog får du værktøjer, der gør, at du ved, hvad du laver – og du ved, hvordan du kan hjælpe grupper med at spille hinanden gode.BOGEN GÅR DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG I MØDE ved at stille skarpt på konkrete situationer i undervisningen, og bogen analyserer dilemmaer og peger på handlemuligheder. Centrale begreber er fx rammesætning, rytme og differentiering, forudsætninger for gruppearbejde, gensidig positiv afhængighed, stilladsering og dialog, normer, roller og positioner, anerkendelse og socialt klima, formativ og summativ evaluering af gruppearbejde.GRUPPEARBEJDE henvender sig til LÆRERE, LÆRERSTUDERENDE OG UNDERVISERE FRA ALLE OMRÅDER – også videregående uddannelser – der gør erfaringer med at skulle at organisere, vejlede og intervenere i gruppearbejde.

  • - Engagerende undervisning i æstetiske tekster
    af Stig Toke Gissel & Tom Steffensen
    298,95 kr.

    Undersøg litteraturen! præsenterer grundlaget og principperne for en undersøgende didaktik, der engagerer eleverne i danskfagets vidt forskellige teksttyper. Med afsæt i elevernes egen oplevelse af og indlevelse i teksten understøttes deres selvstændige undersøgelse som vejen til fortolkninger.  Den undersøgende didaktiks syv strategier – forforståelse, oplevelse, opdagelse, afprøvning, uddybning, fortolkning og perspektivering – udfoldes gennem konkrete eksempler fra litteraturundervisningen. Dermed kommer forfatterne omkring fagets helt centrale elementer:  Dialog og feedback Multimodale undersøgelser  Mundtlig undersøgelse Æstetiske tekster med appel til børn og unge Ældre tekster Åbne tekster Film og computerspil Motivation i undervisningen  Bogen henvender sig til undervisere og studerende på læreruddannelsen, læsevejledere og dansklærere i grundskole og ungdomsuddannelser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.