Bøger af Stine Grønbæk Jensen

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

På et plejehjem skriver Bitten sine erindringer ned på ternet papir. På en plastikstol mellem viltre brombærranker betragter Henning sine bier. På en sofa med tre puder i ryggen venter Frida på døden. På en kirkegård går Inger rundt mellem gravene og taler med de døde.I en tid, hvor velfærdsstatens indsatser målrettet de ældste især handler om forebyggelse og behandling, som forlænger livet, udforsker denne bog i stedet de eksistentielle sider af livets uundgåelige afslutning.Gennem 12 portrætter af mennesker, som nærmer sig eller har rundet de 90 år, kaster bogen lys på en generations håndtering af aldring og død. Vi følger også forfatterens bestræbelser på at forstå, hvorfor mange af de ældste er så stilfærdige i deres omgang med livets afrunding og ofte griner forlegent af hendes spørgsmål.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og er tilknyttet Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Hun forsker i den erfarede og erindrede velfærdsstat og har blandt andet skrevet Livtag med fortiden. Når børnehjemsbørn erindrer (2022).

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster. I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

I 15 år kæmpede Godhavnsdrengene for at få en und­skyldning fra den danske stat for overgreb og svigt på danske børnehjem. Deres kamp nuancerede den idealiserede historie om en velfærdsstat, som ydede omsorg og hjælp til de svageste.Anerkendelsen fra offentligheden ændrede samtidig tidligere børnehjemsbørns muligheder for at genforhandle deres erindringer og fortælle åbent om dem. Kvinder og mænd med en barndom på vidt forskellige børnehjem begyndte at beskæftige sig aktivt med deres egen historie. Nogle fordi fortiden var omgærdet af uvished og tavshed, andre fordi deres smertelige erfaringer blev ved med at forfølge dem. Enkelte fordi de oplevede, at det ensidige fokus på fortidens skyggesider ikke gav plads til deres gode barndomsminder.Antropolog Stine Grønbæk Jensen viser i Livtag med fortiden, hvordan disse tidligere børnehjemsbørn som voksne har opsøgt deres journaler på Rigsarkivet, genbesøgt barndommens sovesale og landskaber, forsøgt at finde frem til forældre og søskende, de aldrig har kendt, dannet nye fællesskaber på internettet og skrevet digte og bøger om deres erindringer. Hun viser, hvordan de gennem deres erindringspraksis prøver at vriste sig fri af skam og forandre forholdet til sig selv. Ofte bliver de også politiske aktører, som træder frem i offentligheden for at gøre deres version af historien gældende.

IfølgeGrundloven er den personlige frihed ukrænkelig. Men for mennesker medkognitive funktionsnedsættelser har der altid været undtagelser. Påbotilbud for mennesker med udviklingshæmning og autisme kan personaletmed hjemmel i serviceloven f.eks. fastholde beboerne, hvis de er tilfare for sig selv eller andre. Personalet kan også bruge magt til atafværge ødelæggelse af indbo. Ifølge loven må sådanne indgreb alene skefor at sikre beboerne ”omsorg, værdighed og tryghed” eller for attilgodese ”hensynet til fællesskabet”.Men hvordan erfarerbeboerne egentlig selv at blive holdt fast? Spørgsmålet har hidtil været fraværende i forskningen og den offentlige debat. Denne bog er såledesden første, som undersøger beboernes egne erfaringer. Bogenbelyser både magtanvendelsernes historiske baggrund og deres nutidigekonsekvenser. I bogen møder vi mennesker placeret på botilbud i byernesrandområder og i udkanten af offentlighedens bevidsthed og interesse.Med udgangspunkt i deres fortællinger viser Erfaret magt, hvordan de voldsomme episoder er forbundet med følelser som trods,afmagt, stolthed og skam, og hvordan destruktive mønstre med eskalerende vold og magt kan blive skabt, men også brudt. Herigennem belyser bogende menneskelige konsekvenser af særlovene – den måde, de forvaltes på,og det menneskesyn, som ligger bag.