Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.
Hvad er naturvidenskab - og hvilken plads har naturfag som almendannelse i et moderne samfund? Svein Sjøberg argumenterer for, at naturfagene ikke kun skaber et grundlag for de rent materielle sider ved et moderne samfund, men at naturfagenes ideer, metoder og verdensbillede er blandt de mest centrale dele af vor kulturarv. Naturfag er derfor vigtige i skolen også som kultur- og dannelsesfag og som ballast i et demokratisk samfund.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.