Bøger af Sven Arvid Birkeland

Peder N. Pedersen, forfatterens bedstefars fætter, voksede op på den jyske hede. Han begyndte som hyrdedreng, og siden blev han karl og fodermester. Han havde en drøm om at blive læge og missionær og sparede penge sammen til at tage præliminæreksamen fra Københavns Universitet. Med økonomisk hjælp fra familie og venner tog han derefter lægeeksamen fra universitetet i Edinburgh. Han blev en dygtig kirurg, fandt sig en pragtfuld skotsk kone, Barbara, og sammen drog de i 1912 til Kina. Undervejs til at blive læge og i alle årene i Kina, mødte Peder utallige vanskeligheder, men overvandt dem alle med en blanding af jysk stædighed og en udtalt sans for humor. Bogen er for en stor del baseret på Peders og Barbaras egne samtidige skildringer af livet i Kina, både af lægemissionen, livet med kineserne og de store politiske forandringer, der skete, mens Kina gik fra kejserdømme til republik. Bogen skildrer også de verdenshistoriske begivenheder, som familien blev inddraget i på nært hold. Peder var drevet af næstekærlighedsbuddet. Han elskede Kina, og de mennesker, han virkede mellem i Kina, elskede ham. Bogen hedder ”Kina kalder.” Et ‘kald’ kan beskrives som en indre dybtfølt trang til noget. Peder følte sig ’kaldet’ til at tage til Kina som lægemissionær. Titlen dækker også den samhørighed med Kina og kineserne, der kom ud af de mange års ophold: ”Længslen efter Kina i Danmark er større end længslen efter Danmark i Kina.” Peder og Barbara oplevede den japanske besættelse 1931-45, tilslut med et meget hårdt fangenskab, uvished om børnenes skæbne, hvor datteren kom i kz-lejr i Japan, mens sønnen som kommandolæge i den engelske hær kæmpede i Tobruk og Burma. På et tidspunkt vidste hverken forældrene eller nogle af børnene, om resten af familien var i live. Det japanske fangenskab nedbrød Peders helbred, og han måtte forlade Kina i 1946. De sidste fem år af Peders liv tilbragte han sammen med familien i Austra- lien. Han ville gerne se Danmark en sidste gang, men døde undervejs. Bogen fortæller familiens dramatiske historie.

Sven Arvid Birkeland Sænket af tyskerne Danske sømænd kæmpede mod tyskerne i 2. Verdenskrig fra 1939 til 1945, og flere år før den hjemlige modstandskamp startede. ”Sænket af tyskerne” tager udgangspunkt i sømændenes oplevelser under krigen med fokus på deres reaktion på disse oplevelser både under krigen men også efter. Hvordan påvirkede det sømændenes liv, og hvordan påvirkede det familierne? Sven Arvid Birkeland har talt med over hundrede krigssejlere, hustruer, enker og børn. Omkring 2500 sømænd satte livet til. Besætningerne på ammunitionsskibene forsvandt i ét glimt. Andre døde i de brande, der opstod efter torpederinger enten på skibet eller, når de umiddelbart overlevende drev ind i brændende oliesøer på havet. Her er det alene de efterladte, der kommer til orde. Sømændene repræsenterede det kæmpende Danmark og gjorde, at den frie verden fik ændret det noget flossede billede, man havde af Danmark efter den hurtige kapitulation den 9. april 1940. Sømændenes indsats banede vejen for ’Det danske Råd’ i London, og mange deltog som soldater i de allierede styrker. På skibene kæmpede de enkeltvis eller som samlede besætninger, men de havde ingen fælles modstandsledelse. Da krigen var forbi kom de hjem drypvis og længe efter Befrielsen, og påskønnelsen af deres indsats var i mange år yderst beskeden. ”Sænket af tyskerne” er den første bog, der fortæller den fulde historie Sven Arvid Birkeland (f. 1939) er læge med speciale i nyretransplantationer. Efter 35 år i hospitalsverdenen valgte han at arbejde på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Han debuterede i 2007 med ”Taget af tyskerne”. Udover sine bøger om 2. verdenskrig, har Sven Arvid Birkeland udgivet to bøger om danskere i krig i nyere tid. I 2010 udkom ”Krigens ansigt – Danske soldater i Afghanistan” og i 2011 ”Danmark i krig – Balkan og Irak”. To bind om danske soldaters øjenvidneskildringer. ”Sven Arvid Birkelands indsats med at skildre danskere i krig er imponerende. Han giver de udsendte krop og stemme, ikke mindst fordi han som interviewer er både tillidvækkende og loyal.” - Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad

”I krigens kølvand” begynder ved slutningen af 2. Verdenskrig og handler om en række foreteelser i efterkrigstiden, der trækker dybe spor op til nutiden. Bogen tager på en måde fat, hvor forfatterens første bog - ”Taget af tyskerne. Danskere i 2. Verdenskrig” (2007) - slap. Men er dog et helt selvstændigt værk. Lige som ”Taget af tyskerne” er denne bog fuld at helt utrolige, rørende, skræmmende og besynderlige menneskeskæbner. Birkeland har en særlig evne til at få folk til at åbne sig og fortælle. Folk der aldrig tidligere har villet fortælle.

Danskere kæmpede i 2. Verdenskrig både på tysk og allieret side. Motiverne var forskellige, men senfølgerne af kampen blev ret ens.Selv om krigen sluttede for 68 år siden, er det lykkedes Sven Arvid Birkeland at opspore en lang række af de sidste øjenvidner. Selv om veteranerne nu er gamle, husker de knivskarpt deres oplevelser, og de har alle følt, det var på høje tid at fortælle deres livshistorier.Bogen inddrager også beretninger fra ikke-danske soldater, der ved krigens slutning strandede i Danmark, og fra de børn, som soldaterne blev fædre til.Hvordan den enkelte soldat har reageret på sine oplevelser er afhængig af den personlighed, han gik ind i krigen med, de oplevelser han havde, og det liv han senere fik. Følgerne er desuden påvirket af, om hans krig siden blev opfattet som ’en god krig’ eller en dårlig krig’, om han var på vinder- eller tabersiden, og ikke mindst hvordan hans nærmeste og det nære samfund bedømte hans krigsdeltagelse. Fælles for dem alle er, at de mistede deres ungdom. Bogen rummer en mosaik af ofte næsten utrolige skæbner, som tilsammen giver et barsk billede af krigens pris.

Krigen i Afghanistan fortælles gennem interiews med soldater fra menige til generaler, deres kærester, koner, børn og forældre, men også med de dræbte soldaters koner og børn, forældre og søskende, og med læger og feltpræster.