Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.
Dannelsens dialektik kaster lys over en hel række afgørende områder i samfundslivet, hvor vi i dag synes at gribe tingene an uden rigtig at lære af vores fejltagelser: vores forhold til EU, velfærdsstaten, pensionskapitalen, kulturarven, de gamle håndværk, den nationale identitet, livsformerne m.m. Bogen bidrager med kritiske og konstruktive forslag til nye måder at anskue vores indsats og gribe beslutningsprocesser an på. Ikke med forudfattede meninger eller endelige løsninger. Men med det grundlæggende synspunkt, at vi må udfordre vor erfaring med det samfund, vi har, for at kunne udvikle det, vi gerne vil have.Thomas Højrup, dr.phil. er lektor på Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet.
Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.
Efter vækstpolitikkens succes i den vestlige verden har velfærdsstaten været igennem både legitimitetskrise, økonomisk krise og modernisering. Nu står kampen om velfærdssamfundets fremtid. Omvæltningerne i den globale verdensorden har gennem fire århundreders trængsler fostret diametralt modsatte velfærdsstrategier i verdens rige lande. Statssystemets magtforhold, modsætninger og brudflader er igen under dybtgående forandring. Udfordringerne herfra afkræver velfærdsstaterne nye og ukendte svar på det sociale problem i verden. De svar kræver erfaring med, hvad det er for sammenhænge og vilkår, der nu er under opbrud.I sin bog diskuterer Thomas Højrup de indre sammenhænge og modsætninger imellem familieformer, livsformer og statsformer i velfærdsstaternes kulturkreds. Hvad er en velfærdsstat og hvilken rolle spiller staternes indbyrdes kampe om anerkendelse på det nationale, det kontinentale og det globale plan for udviklingen af velfærdsstaterne og deres livsformer? Velfærdskulturerne anskues almindeligvis som måder at løse de moderne samfunds klassemodsætninger på. Dette projekt inddrager statssystemets anerkendelses- og dominansforhold som afgørende for bestemmelsen af, hvad en velfærdsstat er, og hvilke udfordringer denne statsform står overfor.Thomas Højrup, dr. phil., er professor på Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Det glemte folk: Livsformer og centraldirigering (1989), Omkring Livsformsanalysens udvikling (1996) og Dannelsens dialektik: Etnologiske udfordringer til det glemte folk (2002). Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.
Why is the world order always under transformation? Life-Modes in a Changing World Order describes how the formation of people’s distinct cultural life-modes and the states’ distinct defence modes contribute to the continuous and uneven transformation of the state system.Elaborating the concept of ‘neoculturation’, this work analyses how people strive to sustain, improve, and defend the conditions of existence of their own life-modes – with the unintended result that these modes are changing. It scrutinises how, when, and why the neoculturation of each life-mode is also changing the conditions of existence for the other life-modes with which it coexists – and the society these form together. The neoculturation concept is part of a theory on how struggles for recognition at the global level splits into self-defending states whose cultural modes of life condition each other. This fission theory – in critical dialogue with other classical and contemporary theories of culture and society – aims to explain why the formation of state forms constantly develops and dissolves into interdependent socio-cultural wholes of necessary life-modes. To do this, Life-modes in a Changing World Order elaborates the concepts of state, mode of production, and culture in analyses based on comprehensive ethnographic description and ethnological explanation of how modes of life are changing. Fieldwork has been conducted in Denmark and China providing insights into people’s contrasting ideas of what makes up ‘the good life’: The good family life, the good professional life, the good community, the good society.Life-Modes in a Changing World Order demonstrates how and explains why peoples’ life-modes have been changing from the cold war, high modernity period of the 20th century to the 21st century characterized by neoliberal political economy, great power rivalry and the global challenges of rising inequality, climate change and biodiversity loss.
Bogen indplacerer velfærdstanken i Vestens historiefilosofiske kultur og karakteriserer på det grundlag »velfærdsstaternes kulturkreds« som en både indflydelsesrig og sårbar kreds af statsformer i det moderne statssystem. Kapitlerne går i dybden med statssystemets udvikling fra det 19. århundredes britiske til det 20. århundredes amerikanske dominans og udforsker, hvordan denne udvikling er blevet anskuet, håndteret og aktuelt håndteres af den danske velfærdsstat, EU, den spanske og den singaporeanske velfærdsstat.
En præsentation af de teoretiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som er kommet til syne under arbejdet med den strukturelle livsformsanalyse siden Det glemte folk og Lønkapital under folkestyre.Teksten falder i tre dele. Første del behandler livsformsanalysen som et kulturteoretisk alternativ til de kausale forklaringsformer, der fortsat er fremherskende indenfor etnologisk og sociologisk forskning. Anden del behandler bestræbelserne på at korrigere livsformsbegreberne med henblik på at videreudvikle teorien som en specificerende transformationsanalyse. Tredje del beskriver den alternative måde at indarbejde det selvbevidste subjekt i teorien i form af en almen, kulturhistorisk statsteori og udviklingslære.Thomas Højrup, dr.phil., er (fra 2004) professor på Afd. for Etnologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Han har også skrevet bl.a. Dannelsens dialektik (2002) og Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej? (2003). Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.