Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste.Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv.Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid.Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.
I et aktivt frigørende, ligeværdigt og involverende demokratisk samfund spiller civilsamfundet en central rolle. Det er helt afgørende for etableringen af sociale netværk og sikringen af sammenhængskraft i samfundet.Medborgerskabet og de rettigheder og pligter, som er knyttet til det, er på tilsvarende måde en forudsætning for borgernes inklusionen i samfundet og dermed for deres deltagelse i økonomiske, sociale og politiske relationer.De seneste årtier har der været øget fokus på borgerinddragelse og deltagelse i frivillige foreninger og aktiviteter. Det sker i en situation, hvor velfærdsstaten er under pres. Civilsamfundets organisationer og borgernes deltagelse er blevet endnu mere nødvendige ingredienser i et velfungerende samfund.I bogen analyseres udviklingen og de aktuelle vilkår for civilsamfund og medborgerskab, og hvordan borgerne gennem aktiv og aktivistisk deltagelse sikres reel og demokratisk indflydelse.Thomas P. Boje er professor i sociologi på Roskilde Universitet og en af Danmarks ledende forskere i civilsamfund og frivillighed.
Gennemrevideret og opdateret udgave af denne lærebogsklassiker, blandt andet med nye kapitler om Zygmunt Bauman og Ulrich Beck. Alle bibliografier er ajourført.
Bogen præsenterer centrale teorier til forståelse af moderne og stadig mere komplekse samfund som det danske.Bogen inddrager klassiske og nye teorier til at analysere såvel på samfunds- som mikroniveau, hvordan samfund er indrettet og konsekvenserne heraf. Dertil kommer empiriske analyser, der viser, hvordan en teoretisk forståelse kan omsættes til konkret analyse af et samfund i udvikling især med fokus på Danmark.Den socialvidenskabelige tilgang sikrer, at læseren får viden fra forskellige perspektiver sociologi, økonomi, politologi og antropologi men samtidig inden for en ramme, der giver sammenhæng og mening.De fem perspektiver fokuserer på:1. Velfærd, regulering og institutioner2. Transformationer, globalisering og innovation3. Sociale risici, frygt og tryghed4. Ulighed, marginalisering og stigmatisering5. Køn, etnicitet og generationBogen er egnet til undervisning på universiteter og professionshøjskoler inden for uddannelser med ønske om at dække centrale teoretiske problemstillinger i relation til det danske velfærdssamfund og forståelse af, især sociologiske, tilgange til analyser af moderne samfund. Bogen indeholder samtidig en omfattende litteraturliste, der giver den enkelte gode muligheder for at gå videre i analyser inden for et bestemt felt.Siden førsteudgaven er der kommet et nyt perspektiv og 8 helt nye kapitler til, mens de resterende kapitler er opdaterede i forhold til bedste seneste viden på de respektive områder.Bidragyderne kommer hovedsageligt fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.
Bogen præsenterer centrale teorier til forståelse af moderne og stadig mere komplekse samfund som det danske.Bogen inddrager klassiske og nye teorier til at analysere såvel på samfunds- som mikroniveau, hvordan samfund er indrettet og konsekvenserne heraf. Dertil kommer empiriske analyser, der viser, hvordan en teoretisk forståelse kan omsættes til konkret analyse af et samfund i udvikling især med fokus på Danmark.Den socialvidenskabelige tilgang sikrer, at læseren får viden fra forskellige perspektiver sociologi, økonomi, politologi og antropologi men samtidig inden for en ramme, der giver sammenhæng og mening.De fem perspektiver fokuserer på:1. Velfærd, regulering og institutioner2. Transformationer, globalisering og innovation3. Sociale risici, frygt og tryghed4. Ulighed, marginalisering og stigmatisering5. Køn, etnicitet og generationBogen er egnet til undervisning på universiteter og professionshøjskoler inden for uddannelser med ønske om at dække centrale teoretiske problemstillinger i relation til det danske velfærdssamfund og forståelse af, især sociologiske, tilgange til analyser af moderne samfund. Bogen indeholder samtidig en omfattende litteraturliste, der giver den enkelte gode muligheder for at gå videre i analyser inden for et bestemt felt.Siden førsteudgaven er der kommet et nyt perspektiv og 8 helt nye kapitler til, mens de resterende kapitler er opdaterede i forhold til bedste seneste viden på de respektive områder.Bidragyderne kommer hovedsageligt fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.
I bogen belyses forholdet mellem familie- og arbejdsliv inden for forskellige velfærdspolitiske regimer i Europa. Samtidig bliver det forklaret, hvilken betydning politikkerne har for relationen mellem arbejde og familie, en relation der i Europa på en række områder er kendetegnet ved en grundlæggende uligevægt. På den ene side oplever mange familier, og særligt kvinder, at omsorgsforpligtigelser over for børn og familie hindrer dem i at realisere de potentielle muligheder, de har på arbejdsmarkedet. På den anden side oplever mange familier også, at arbejdet forhindrer dem i at drage omsorg for familie og børn, hvilket giver anledning til stress og forringet livskvalitet. Familie- og arbejdsmarkedspolitikkerne såvel som strukturerne på arbejdsmarkedet har stor indflydelse på relationen mellem familie og arbejde, og i hvor høj grad denne relation er præget af uligevægt. Uligevægten kommer til udtryk på mange måder. Dels i kønsfordelingen mellem lønarbejde og omsorgsarbejde. Dels i en polarisering mellem arbejdende familier, der er økonomisk velstillede, men fattige på tid til familien, og forældre, der er økonomisk fattige, men rige på tid. Sidst, men ikke mindst, kommer uligevægten til udtryk i en differentiering mellem de europæiske lande med en generøs familiepolitik, der giver familier mulighed for at kombinere arbejde og familie, samt lande, hvor enten fraværet af familiepolitik eller indretningen af familiepolitikken vanskeliggør kombinationen af arbejde og familie.
I antologien har vi samlet nye bidrag fra en række forskere fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Center for Borgerdialog. Bidragene i antologien analyserer både deltagelsen i frivilligt arbejde – hvem arbejder frivilligt, hvorfor og hvordan – og det frivillige arbejdes nytte. Bogen tager udgangspunkt i nye data, kvantitative såvel som kvalitative, der er indsamlet inden for de seneste år, med henblik på at belyse udviklingen i det frivillige arbejde i Danmark.
Mange småbørnsfamilier har stadig, i år 2013, svært ved at få familielivet og arbejdslivet til at gå op i en højere enhed. Familie- og arbejdsmarkedspolitikkerne såvel som strukturerne på arbejdsmarkedet har stor indflydelse på relationen mellem familie og arbejde, og i hvor høj grad denne relation er præget af uligevægt.Uligevægt belyser forholdet mellem familie- og arbejdsliv inden for forskellige velfærdspolitiske regimer i Europa.Forfatterne fokuserer på de samfundsmæssige problemer, som opstår når forskellige uligevægte forstyrrer balancen mellem familie- og arbejdsliv. Det kan f.eks. være i form af kønsfordelingen mellem lønarbejde og omsorgsarbejde, eller i den differentiering mellem de europæiske lande med en generøs familiepolitik, der giver familier mulighed for at kombinere arbejde og familie, samt lande, hvor enten fraværet af familiepolitik eller indretningen af familiepolitikken vanskeliggør kombinationen af arbejde og familie.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt andre der har interesse for uligevægten mellem familie- og arbejdsliv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.