Bøger af Thorkil Barfod

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold:Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede. Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter. Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens. 'Menneskekød: Grotesker 1910-1920' er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser. De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da 'Det sukker så tungt udi skoven' udkom i Serie for grotesker i 2018. Indhold: Thorkil Barfod: ”Tandhjulet” Laurids Skands: ”Golgata-Studien” Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne” Karin Michaëlis: ”Erasta” Laurids Skands: ”Menneskekød” Gustav Bauditz: ”Morfinguden” Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –” Johan Plesner: ”Nocturne” Carl Gandrup: ”Ene med Satan” Ingeborg Johansen: ”Tanker”

I en blanding af vers og prosastykker fortæller Thorkil Barfod om en række små morsomme episoder. Du kan blandt andet læse om prinsesse Karneval og om en omvej af de store.”Små kalamiteter” udkom første gang i 1915.Thorkil Barfred Barfod (1889-1947) var en dansk journalist og forfatter. Han studerede oprindeligt teologi og derefter medicin, men efter et syv måneders ophold i Spanien i 1910 valgte han journalistikken og arbejdede derefter for en lang række dagblade – både i hovedstaden og provinsen. Thorkil Barfod skrev digte og romaner og var i sine ungdomsår stærkt inspireret af forgængeren Sophus Claussen i stil og tone.

W. Schowsen er død. Og nu følger han efter sin kiste ud fra kapellet, mens han betragter de mange begravelsesgæster. Om lidt skal hans kiste sænkes i jorden, og hvad skal der mon så blive af ham?Thorkil Barfred Barfod (1889-1947) var en dansk journalist og forfatter. Han studerede oprindeligt teologi og derefter medicin, men efter et syv måneders ophold i Spanien i 1910 valgte han journalistikken og arbejdede derefter for en lang række dagblade – både i hovedstaden og provinsen. Thorkil Barfod skrev digte og romaner og var i sine ungdomsår stærkt inspireret af forgængeren Sophus Claussen i stil og tone.

Det var inte Rita som hittat på att hon skulle kallas Rävsvans. Det var hennes pappa, som skrattat när hennes mamma försökt ordna hennes långa bångstyriga röda hår i en hård fläta på ryggen. När Ritas pappas vän doktor Hattensen kommer förbi på middag så kallar även han Rita för rävsvans, och då får Rita nog. Hon älskar att busa med sin familj, och kommer snart på sitt värsta bus hittills. Hon ska byta ut tobaken i doktorns pipa mot träull. När hennes busstreck uppdagas blir mamma arg, men doktor Hattensen skrattar bara. Straffet för Rita blir att hon ska spendera en sommar hos doktorn, som också är hennes gudfar. Rita är överlycklig - en hel sommar ute på landet, tänk vilka hyss hon kan hitta på!Thorkil Barfod (1889-1947) var en dansk lyriker, författare och journalist vars verk utmärkte sig för sin graciösa elegans.

"Naar Sneen er smeltet, og Luften er lun,naar Raklerne vajer fra Pilen,og Grøfter og Enge er grønne af Græs,da kommer Storken fra Nilen."I "Familien Stork" kan I møde både storken, myren, krokodillen og masser af andre dyr, når Thorkil Barfod på vers fortæller om dyrelivet i Danmark og resten af verden.Thorkil Barfred Barfod (1889-1947) var en dansk journalist og forfatter. Han studerede oprindeligt teologi og derefter medicin, men efter et syv måneders ophold i Spanien i 1910 valgte han journalistikken og arbejdede derefter for en lang række dagblade – både i hovedstaden og provinsen. Thorkil Barfod skrev digte og romaner og var i sine ungdomsår stærkt inspireret af forgængeren Sophus Claussen i stil og tone.

"Jeg snakker sagte til dig, Barnlille paa mit Skød!Du er saa spæd og spinkel, din Stemme er saa sprød,din Kind er uden Rynker, din Søvn er drømmeløs,og endnu er du ikke forkælet og nervøs."Thorkil Barfods digtsamling "Lille frøken Ilse" består af tolv digte om barnet og dets udvikling – fra nyfødt, og til Ilse er blevet en bestemt lille dame i toårsalderen.Thorkil Barfred Barfod (1889-1947) var en dansk journalist og forfatter. Han studerede oprindeligt teologi og derefter medicin, men efter et syv måneders ophold i Spanien i 1910 valgte han journalistikken og arbejdede derefter for en lang række dagblade – både i hovedstaden og provinsen. Thorkil Barfod skrev digte og romaner og var i sine ungdomsår stærkt inspireret af forgængeren Sophus Claussen i stil og tone.