Bøger af Thorkil Smitt

Danmark i nyeste tid handler om, hvordan det danske samfund har udviklet sig siden 1989. Bogen er rigt illustreret og indeholder en række tekster, som mere konkret belyser, perspektiverer eller problematiserer bogens temaer.Danmark i nyeste tid behandler væsentlige tendenser og udfordringer i det danske samfund i de sidste tre årtier:? Danmark under forandring? Tamil-sagen? Kontraktpolitikken? Kampen om velfærdsstaten? Finanskrise og bankkrak? Konkurrencestaten? Udenrigs- og sikkerhedspolitik? Militære missioner på Balkan og i Mellemøsten? Danmark og globaliseringen? Danmark i EU? Indvandringen? Debatten om det multikulturelle samfund? Den mentale Danmarkshistorie? Verdens lykkeligste folk? Diagnose-Danmark

Verdenshistorie 2 består af 5 kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden.Læser du dem i sammenhæng, får du et overblik over verdens historie fra ca. 1750 og til i dag.Hvert af de fire første kapitler har en rød tråd, som gør de lange linjer og betydningen for nutiden nemmere at se. Samtidig er det meningen, at de enkelte kapitler skal kunne danne udgangspunkt for et forløb i historieundervisningen. Kapitel 5 er et oversigtskapitel over verdens historie.Kapitlerne starter med en tidslinje, der afspejler kapitlets indhold. Derefter følger beskrivelsen af et menneske, der med sin historie illustrerer periodens udvikling.

Verdenshistorie 1 består af fem kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Læser du dem i sammenhæng, får du et overblik over verdens historie frem til ca. 1750.Hvert kapitel har en rød tråd, som gør de lange linjer og betydningen for nutiden nemmere at se. Kapitlerne starter med en tidslinje, der afspejler kapitlets indhold. Derefter følger beskrivelsen af et menneske, der med sin historie illustrerer periodens udvikling.Kapitlerne følger to spor i historiens gang. For det første periodernes centrale civilisationer og for det andet globaliseringens former frem til 1800-tallet. Begge dele handler om mennesker, og begge dele handler om nutiden. Historie læser man for at blive klogere på sin egen tid.

I begyndelsen var det de unges musik. Men de unge blev ældre, og snart lyttede far, bedstefar og sønnike til de samme sange og kunstnere.For de fleste af os har rockmusikken været lydsporet til vores liv. Men den har været mere end det, skriver historikeren Thorkil Smitt. Populærmusikken har været med til forme vores historie, og i bogen ’Historien rocker’ viser han hvordan.’I’m black and I’m proud’Elvis Presley skrev aldrig selv en sang, og dem, han sang, havde sjældent noget politisk budskab. Alligevel fik den unge Presley med sine ’farlige’ hoftebevægelser og sin voldsomme gennemslagskraft enorm betydning for fremvæksten af den ungdomskultur, som blev en forandrende kraft i den vestlige verden i 1960’erne.James Brown fik den halve verden til at svede på dansegulvet. I de flestes ører skabte han ufarlig disco, men hans 1968-hit ’Say it loud: I’m black and I’m proud’ har fået generationer af sorte amerikanere til at ranke ryggen.Wind of Change’Historien rocker’ bringer masser af sådanne eksempler, mens den underholdende fører os igennem populærmusikkens historie fra 1950’erne til i dag.Musikkens betydning for hippiegenerationen, studenteroprøret og protesterne, der i sidste ende bragte Vietnam-krigen til afslutning, får i sagens natur et centralt kapitel. I 1970’erne blev rocken mainstream og efterhånden kommercialiseret til det ligegyldige, men på forunderlig vis formår den alligevel til stadighed at forny sig.Da Sovjetunionen bryder sammen og Muren falder, sker det til tonerne af The Scorpions og deres hit ’Wind of Change’. Og da det arabiske forår tyve år senere skyller hen over Nordafrika og Mellemøsten, er det de unge arabiske rappere, der sætter ord på kritikken mod magthaverne og sætter folket i brand.Verdens historie – og voresVi kommer naturligvis også rundt om den hjemlige musikscene – fra Peter Belli og Skousen & Ingemann til Natasja og Volbeat. Vi er med, da punken kommer til Danmark – og da Outlandish lægger vredt fra land.Selv om forfatteren selv havde sine musikalske rødder i tresser-rocken, er han mindst lige så velorienteret om den nyere musikscene. Og hele tiden trækker han det historiske perspektiv op. Som når Simon Kvamm og Nephew går i clinch med Lars Hedegaard – og når Nicoline rapper kønskampen ajour i ”Sut min klit”.Rockens historie er også Verdens historie. Og den er Vores historie!

En grundbog til historie i gymnasiet der gennemgår hovedlinjerne i verdenshistorien fra antikken til globaliseringen i en europæisk kontekst og er skrevet med de faglige mål og krav til fagets kernestof i baghovedet.Til hvert af bogens 13 første kapitler er der opgaver af didaktisk og/eller perspektiverende karakter, ligesom der er opgaver i forbindelse med nogle af bogens illustrationer. Bogens sidste kapitel er en sammenfatning af den europæiske civilisations historie i seks perioder og syv dimensioner“Når historien skal skrives kort, må det blive økonomiske, politiske og sociale forhold, der dominerer fremstillingen. Mennesker – især kvinder og børn – forsvinder ofte. I En europæisk verdenshistorie har vi gennem billeder og bokse søgt også at give plads til den lille personlige historie – ofte med de store perspektiver.”

Med den voldsomme udvikling Folkerepublikken Kina har gennemløbet, og den stadig større rolle den kinesiske økonomi spiller på globalt plan, bliver Kinas nyere historie et oplagt og fristende valg, når man skal tilrettelægge undervisningen. Bogen indeholder en grundbogsdel med seks kapitler, hvor vi formidler det historiske forløb fra 1840 til 2009, og derefter følger en tekstsamling med fokus på væsentlige tendenser og begivenheder i perioden med arbejdsspørgsmål til hver tekst. Kina efter 1840 formidler et overblik over det historiske forløb fra europæernes indtrængen i Kina, til den imperialistiske udbytning af Kina i midten af 1800-tallet og frem til Folkerepublikkens internationale økonomiske ekspansion i det 21. århundrede. Dernæst giver bogen en forståelse af brud og kontinuitet i Kinas historie. På en lang række områder har de kinesiske magthavere gennem de sidste små 200 år meget bevidst forsøgt at bryde med de samfundsmønstre og tankeformer, der har præget Kinas udvikling. De seks kapitler i grundbogs-afsnittet har følgende overskrifter: Riget i MidtenKejserrige i krise 1840-1900. Fra Opiumskrig til BokseropstandDen skrøbelige republik 1900-1949. Fra kaos til kommunismeKina under Mao Zedong 1949-1976. Fra Korea-krig til KulturrevolutionKina under Deng Xiaopeng 1977-1989. Fra økonomiske reformer til politisk opstand