Bøger af Thorkild C. Lyby

I 1536 vandt Christian III Grevens Fejde og blev ubestridt konge af Danmark. Straks efter fængslede han de danske bisper og gennemførte reformationen. Traditionelt opfatter vi de turbulente år i 1500-tallet som et endegyldigt brud med fortiden. Men i reformationens tidlige årtier var modsætningerne ikke særligt skarpe, og overgangen til et protestantisk samfund var langt mere glidende, end vi typisk fastholder. Thorkild C. Lyby, peger i Kirkesprængningen og Danmark på kontinuiteten og viser, hvordan reformatorerne ikke ønskede at bryde med traditionen, men derimod ville gøre op med århundreders afsporinger og vildskud for at føre det kristne fællesskab tilbage til dets hellige, oprindelige grundlag. I bogen diskuterer Lyby blandt andet, om det overhovedet giver mening at betegne parterne som "lutheranere" og "katolikker" i reformationskampens tidligere år. Han fremlægger også et hidtil ukendt brev fra Roskilde-bispen Joachim Rønnow til Henrik VIII og argumenterer for en ny forståelse af bispens fængsling.

Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat.  Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre.  Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.

Siden Teologisk Forening i Aarhus blev dannet i 1939, har man hvert år - med undtagelse af 1944 - afholdt et julemøde eller en julefest. Disse julefester skabte hurtigt deres egen tradition med causeri, semesterprolog og revy. Langt de fleste af teologrevyens tekster er bevarede, og de leverer baggrundsstoffet for Hvad si'r de i Aarhus hos teologerne.Bogen har to dele. Første del fortæller teologrevyens historie og kommenterer Det teologiske Fakultets udvikling fra før det blev et fakultet (1942) til omkring årtusindskiftet. Her berettes om lærerkræfter og studenterliv, studenter- og anden politik, århusteologien og kirkelivet uden for murene, som det tager sig ud i revyteksternes troldspejl.Anden del består af en antologi med et udvalg af sange, viser og sketches hver med en indledning og med de nødvendige realkommentarer. Antologien kan ligesom første del læses fra ende til anden, eller den kan bruges til opslag.Bogen er forsynet med et navneregister, der med sine over 600 navne repræsenterer et betydeligt udsnit af periodens fakultets- og kirkehistorie - samt andre "historiers" persongalleri.