Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er afgørende, at en relationskompetent praksis præger det pædagogiske personales samspil med hvert enkelt barn, børnegruppen som helhed og børnenes forældre, hvis daginstitutionen skal lykkes med den vigtigste opgave: at bidrage til, at alle børn har det godt og udvikler sig alsidigt.Denne bog beskriver, hvordan relationskompetente handlinger ser ud i praksis, og hvad der skal til, for at man som pædagog kan udtrykke de handlinger så ofte som muligt. Bogen tager afsæt i Louise Klinges forskning og Tina Brandts mangeårige erfaring i daginstitutionsverdenen.Med blik for professionens betydning og kompleksitet får læseren viden om og veje til at indgå i udviklingsstøttende samspil med børn og deres forældre.Bogen henvender sig til studerende på pædagoguddannelsens grund-, efter- og videreuddannelse, pædagogisk fagprofessionelle, ledere og beslutningstagere på børne- og ungeområdet.
Her kan du i en artikel af Tina Brandt blive klogere på omsorg og relationskompetence i en coronatid. Børn har brug for basal omsorg og nærvær for at trives og udvikle sig – basta. Den professionelle relationskompetence, med afsæt i en stærk faglighed og systematisk refleksion, er vejen frem, når pædagoger skal have børnenes grundlæggende væsen og behov for øje i en tid, hvor private og offentlige interessenter har så mange dagsordener på institutionernes vegne.Hverdagens samspil med børn i dagtilbud er vigtige, komplekse og kræver omtanke. De fortjener, at vi jævnligt sætter tiden i stå for en stund, er nysgerrige og går på opdagelse i hverdagens praksis. I artiklen af Sofie Henriksen og Margrethe Brun Hansen finder du to samspil, som du kan spejle dig i, med det formål at reflektere over, hvad der i grunden kendetegner samspillene i dit dagtilbud.Daginstitutioner har under Covid-19-perioden afprøvet en række nye struktureringer af læringsmiljøerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvilke oplevelser og erfaringer med den pædagogiske organisering tager vi med os videre? I artiklen vil cand.pæd. og tidligere studieleder Peter Rod sætte fokus på, hvordan ledere, pædagogisk personale og bestyrelser i dagtilbud kan reflektere over deres erfaringer med Covid-19-organiseringerne.Endelig bringer dette nummer et bidrag af Pia Thomsen, der deler sine tanker om en distribueret sprogpædagogisk praksis. For hvor bor sproget egentlig henne? Hvis vi spørger et børnehavebarn, svarer det med stor sandsynlighed, at sproget bor i munden, måske endda i ørerne. Spørger vi derimod en pædagog eller en af os forældre, vil vi svare, at sproget bor i hjernen. Men er det nu rigtigt? Er sproget virkelig en eneboer, der ikke plejer omgang med andre af barnets udviklingsområder? Artiklen er et forsøg på at skitsere og beskrive sprogets rolle for barnets sociale og relationelle udvikling.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.