Bøger af Tine Gammeltoft

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling. Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark. Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

What begins as an investigation of contraceptive side effects becomes an inquiry into the daily lives of rural women, an examination of moral ideologies by which women's lives are circumscribed and an exploration of the ways women themselves manage and negotiate the moral demands and social relations which constitute their daily lives.