Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ny fortællende malebogBrug skattekortet i bogen og find de spændende steder fra byens historie, arkitektur, kunst og kultur.Læs inspirerende beskrivelser af kendte aarhusianere og kunstnere – oplev skattene i byen og fordyb dig i dem i din farvelægning af tegningerne.Opnå en ekstra dimension af mindfulness.
90% af danskerne bor og bevæger sig på 10% af landets areal. Bogen BYEN DANMARK giver en beskrivelse af hvordan byerne i Danmark har udviklet sig fra midten af 1800-tallet frem til i dag. For at forstå de danske byer som de ser ud i dag må man forstå den lange udviklingshistorie, der har formet dem. I dag er grænserne mellem by og land opløst, byerne er flydt ind i hinanden og de ikke længere kan defineres enkelt som modsætning til resten, ’landet’. Byen Danmark er den mere eller mindre sammenhængende struktur af bydele og infrastruktur som 9 ud af 10 af danskerne lever i. Byen Danmark er hverken ny eller gammel. Den er vokset frem med industrialiseringen af samfundet og er det uomgængelige udgangspunktet for de fremtider vi kan forestille os for livet i Danmark.
Bogen Gellerup fortæller historien om udviklingen af et af de mest ambitiøse og kontroversielle byudviklingsprojekter i danmarkshistorien. Med Gellerupplanen i Brabrand opstod en helt ny bydel med inspiration i den modernistiske totalplanlægning, der forandrede byer verden over. Bogen følger udviklingen, fra de tidlige planer om Gellerup begyndte at tage form i 1950’erne, til første spadestik og helt frem til vores tid, hvor bydelen er blevet et symbol på de boligsociale udfordringer, der fulgte i kølvandet på datidens planlægning. Bydelen er i dag under kraftig forvandling, og en helt ny fortælling om den aarhusianske bydel er ved at tage form. Gellerup kan bruges som en prisme til at forstå dansk arkitektur- og boligpolitik, før som nu.Bogen Gellerup giver et dybtgående portræt af den arkitektur og bytænkning, der skabte Gellerup. Den skildrer de begivenheder og forestillinger, der har været med til at præge vores blik på planen, og de udfordringer og muligheder, den rummer.
The book is the first in our paperback series, which aims to present current and pressing challenges in architecture and urban design in an effective, powerful and thought-provoking way. In a shorter format and with a new way of looking at things, these books trigger poignant questions about the future of our built environment. De Jordische Byer presents two different episodes. The first takes the reader through the history of urban development: from the muscle city, which was driven by human and animal labor, through the machine cities of industrialization to the current borderless cities, characterized by global communication and blurred urban divides. It introduces the concept of the earthly city as a close, harmonious interweaving of people and nature. The second section deals with the urgent need to rethink urbanism in light of the climate crisis. It calls for a paradigm shift for a sustainable future. It explores the polarized responses to the climate crisis: technological optimism versus hyperlocal sustainability. The earthly, however, moves away from globalization and locality and focuses on our interconnectedness with Earth's ecosystems. This book is indispensable for anyone interested in future urban life and our role within the Earth's ecological framework.
The book is the first in our paperback series, which aims to present current and pressing challenges in architecture and urban design in an effective, powerful and thought-provoking way. In a shorter format and with a new way of looking at things, these books trigger poignant questions about the future of our built environment. De Jordische Byer presents two different episodes. The first takes the reader through the history of urban development: from the muscle city, which was driven by human and animal labor, through the machine cities of industrialization to the current borderless cities, characterized by global communication and blurred urban divides. It introduces the concept of the earthly city as a close, harmonious interweaving of people and nature. The second section deals with the urgent need to rethink urbanism in light of the climate crisis. It calls for a paradigm shift for a sustainable future. It explores the polarized responses to the climate crisis: technological optimism versus hyperlocal sustainability. The earthly, however, moves away from globalization and locality and focuses on our interconnectedness with Earth's ecosystems. This book is indispensable for anyone interested in future urban life and our role within the Earth's ecological framework.
Gellerup tells the story of one of the most ambitious and controversial urban development projects in Danish history. Gjellerupplanen was launched as a brand-new urban district, modelled after the modernist planning ideals that transformed cities all over the world. The book follows the plan, from the 1950s when the visions surfaced, to the point when the first turf was cut, and all the way up to the present, when the area has come to epitomize the social challenges associated with modernist large-scale planning. Today, the district is undergoing a dramatic transformation aimed at redefining the place and installing a different narrative about this troubled part of Aarhus. This means that Gellerup may be used as a prism to shed new light on the varying Danish architecture and housing policies.The book takes an in-depth look at the architectural and urban visions that shaped Gellerup in the first place and then goes on to examine the events and ideas that led to the present perception of the area, including its problems and potentials.
Gode intentioner og uregerlige byer er en gennemgang af de vigtigste udviklinger inden for by- og arkitekturteori de sidste 50 år, sat i perspektiv af debatten om politisk teori og om æstetik og etik. I bogen stilles alle de prekære spørgsmål, som rejser sig for den aktuelle bybygning: Hvordan skal vi fortsat udvikle velfærdssamfundets byer, når alle visioner er enten udtømte eller har afsløret sig som hule postulater? Repræsenterer byerne i nutidens velfærdssamfund allerede den bedste af alle verdener, hvorefter opgaven for den urbanistiske planlægning alene vil være at opretholde og justere denne tilstand? Bevæger arkitekturen sig blot mellem forskellige stilretninger, hvis formål er at iklæde det markedsdrevne samfund forskellige overflader og attributter? Findes der aktuelt alternative modeller for, hvordan byernes udvikling kan tænkes?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.